AFBESTILLINGSFORSIKRING

Dækker i forbindelse med bl.a.:

  • Sygdom, tilskadekomst, hospitalsindlæggelse og dødsfald i nærmeste familie
  • Brand i egen bolig, arbejdsnedlæggelse i egen virksomhed, reeksamination, uventet opsigelse.
  • Tabt ferieformål

Sygdom, tilskadekomst, hospitalsindlæggelse og dødsfald i nærmeste familie
Ruby Rejser kan ved aftalens indgåelse tilbyde en afbestillingsforsikring i samarbejde med Gouda Rejseforsikring, der dækker afbestillingsomkostningerne i tilfælde af, at kunden på grund af akut sygdom m.v. ikke kan deltage i pakkerejsen. Afbestillingsforsikringen dækker, såfremt kundens deltagelse i rejsen umulig- eller i væsentlig grad vanskeliggøres på grund af død eller akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje, eller det der kan sidestilles hermed, hos kunden selv eller hos: 

Ægtefælle eller samlever(ske), forældre eller svigerforældre, børn eller børnebørn, søskende, bedsteforældre, svigerinde eller svoger, rejseledsager.

Tabt ferieformål
Mange afbestillingsforsikringer dækker ikke de tilfælde, hvor du på grund af en mindre skade må afbestille din ferierejse, fordi du på grund af denne ikke kan deltage i feriens formål, f.eks. at deltage på en vandreferie, en cykelferie eller en skiferie.  Såfremt Ruby Rejser er arrangør af den aktivitet, som er feriens formål, dækker Ruby Rejsers afbestillingsforsikring uden yderligere tillæg for forsikringen.

F.eks. vil du kunne afbestille din vandre-, cykel- eller skiferie, såfremt du har forstuvet en fod; selv om du ville kunne deltage på en almindelig ferierejse med en forstuvet fod.

Såfremt du selv har tegnet afbestillingsforsikring, bør du sikre dig at denne dækker mistet ferieformål.

Mistet fast fuldtidsjob
Såfremt forsikrede uventet opsiges fra sit fuldtidsarbejde umiddelbart inden afrejse eller på grund af den uventede opsigelse påbegynder nyt arbejde og ikke kan få fri til rejsen

Reeksamination
Såfremt forsikrede ikke består sin eksamen ved en højere læreanstalt, hvor forsikrede læser på fuld tid, og forsikrede derfor skal til reeksamination. Det er en forudsætning, at rejsen blev købt inden tidspunktet for den ikke-beståede eksamen, og at reeksaminationen efterfølgende placeres i perioden for den bestilte rejse eller op til to uger efter planlagt hjemkomst.

Pris
Prisen for afbestillingsforsikringen er 6 % af rejsens pris.

Forsikringsbetingelser
På denne side er der et ufuldstændigt udvalg af vore forsikringsbetingelser. Det er de samlede forsikringsbetingelser, som er gældende for denne afbestillingsforsikring.

Du kan downloade forsikringsbetingelserne her

Forpligtelse til anmeldelse
Forsikringen forudsætter at der straks sker en telefonisk afmelding til Ruby Rejser, og at der indenfor en arbejdsdag fremsendes behørig dokumentation i form af lægeerklæring.

Hvis du må melde fra af en dækningsberettiget årsag
Har du tegnet en afbestillingsforsikring, vil du få refunderet hele rejsens pris, undtagen det beløb som du har indbetalt for din forsikring. Så snart du indser, at du ikke kan deltage på rejsen; skal du straks og uden ophold give meddelse til Ruby Rejser - udenfor kontortid på vores vagttelefon, telefon 401 88 038. Bemærk! Telefonen kan ikke modtage SMS.

For at få refunderet rejsens pris skal du indsende en skadesanmeldelse samt en lægeerklæring, lægeerklæringen skal udfyldes på Goudas/Ruby Rejsers formular.

Download formular til afbestilling her:

Skadesanmeldelse for afbestilling af rejsen, hent PDF