INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Cykelkrydstogt Passau - Wien - Passau

Donau gruppe tur med MS Normandie

Grupperejse for medlemmer af Ældre Sagen. Nem cykling langs den naturskønne strækning af Donau mellem Passau og Wien. Bilfri cykelstier, Inkl. fly.
Kun én afrejse med dansk rejseleder: 1. juli 2017

0,00 kr
In stock
Travel Code
KR-77
Den smukkeste strækning af Donau på cykel og med båd

Igen i 2017 tilbyder vi i samarbejde med Ældre Sagen en grupperejse til den skønne Donaudal, hvor vi bor om bord på flodbåden MS Normandie og cykler på herlige bilfrie cykelstier fra Passau til Wien, den allersmukkeste strækning langs Donau. 

Rejsen inkluderer fly fra København og transfer til båden. Med på rejsen har vi en dansk turleder, som man kan cykle sammen med eller man kan cykle på egen hånd eller i små grupper. 

Indkvartering

Båden MS Normandie er jeres flydende hotel på hele turen. Det er en nyere super flot båd. Den er blevet moderniseret i 2011. Servicen er helt i top og der hersker en hyggelig og familiær atmosfære om bord.

På øverste dæk ligger den hyggelige Panoramasalon med tilstødende bar, og på hoveddækket den smagfuldt indrettede restaurant.  
Hver kahyt er på ca. 11 m2, har eget bad/toilet, og  alle har store vinduer, som giver et dejligt lys ind i kahytten.

Dækstyper: Begge dæk er beliggende over vandlinjen og alle kahytter er udvendige.  
Øverste dæk: Alle kahytter har vinduer, der kan lukkes op og regulerbart klimaanlæg. Enkeltstående senge.
Hoveddæk: Alle kahytter har vinduer og regulerbart klimaanlæg. Enkeltstående senge.

Turen er med helpension, morgenbuffet, lille frokost om bord eller madpakke til cykelturen, eftermiddagskaffe og om aftenen en min. 3-retters middag, hvor du de fleste dage kan vælge mellem to hovedretter. Der er levende musik hver aften og den sidste aften arrangeres der en gallaaften med 4-retters festmenu og underholdning af skibets crew.

Når båden ligger i havn, er klimaanlæg som regel ikke tilsluttet.

Det er en international afgang, hvor Ruby Rejser råder over et antal kahytter, og I vil sammen med den danske gruppe, også være sammen med gæster fra andre nationer.

Dagsprogram

Dag 1. København - Passau.
Afrejse med direkte fly fra København til München. Bustransfer til den flotte by Passau, som er kendt for stedet hvor de tre floder Donau, Inn og Ilz løber sammen. Check-in ca. kl.17 med velkomstdrink og første middag ombord til live musik. 
 
Dag 2. Passau-Obermühl-Linz. ca. 52 km. 
Den første skønne cykelstrækning går forbi Mühlviertel bjergene, som falder smukt og stejlt ned mod Donauflodens bredder. Ved Schlögen slynger floden sig 180 gr. i et fantastisk, betagende landskab, hvor du sejler med en af de små cykelfærger over til den anden bred. I Obermühl går du igen om bord for så at sejle den sidste strækning til Linz, denne store og smukke by, hvor vi har kajplads lige ved centrum og det fantastisk flotte torv, som ligger lige til en dejlig spadseretur. Mulighed for udflugt med den gule "Linzer Cityexpress".

Dag 3. Linz-Mauthausen-Grein, ca. 42 km. 
Tidlig morgen sejler MS Normandie jer til Mauthausen. Fra Mathausen går cykelturen langs med Donaufloden igennem grønne engdrag, forbi campingpladser og typisk østrigske, blomstersmykkede huse. Ønsker I en lidt længere cykelrute, kan I cykle via Borgen "Clam" i baglandet "Strudengau. Hele dagen oplever man et afvekslende landskab forbi majsmarker og skov. Dagens etapemål er den lille, fortryllende by Grein med borgen, Greinburg og Østrigs ældste teater, hvor båden venter jer ved kajpladsen. Mulighed for besøg på borgen Greinburg, arrangeres om bord.

Dag 4. Grein-Melk-Tulln, ca. 50 km. 
Denne dags cykeletape går gennem det vildsomme Strudengau område, hvor floden flere steder er ret smal og med kraftige strømninger. I gamle dage en frygtet strækning af søfolk. Derfra gennem området Nibelungengau med gamle byer og borgruiner til de 2 byer Emmersdorf og Melk, som er forbundet med en bro. Melk er specielt kendt for det pragtfulde barokke kloster “Stift Melk”, som ligger højt og flot på bakkedraget ved byen. Fra Melk nyder I solnedgangen og sejladsen videre frem til blomsterbyen Tulln, hvor der er overnatning.

Dag 5. Tulln - Wien, ca. 35 km. 
En nem dagsetape ind til det smukke Wien. Umiddelbart før I kommer til hovedstaden, ligger Klosterneuburg som et pragtfuldt barokt bygningsværk med den 900 år gamle kuppel og et vidunderligt guldsmedehåndværk fra middelalderen. Kort før ankomst til skibskajen i Wien-Nussdorf kommer I til den lille "heurigen" landsby Kahlenbergerdorf, hvor man kan nyde en dejlig vandretur i vinmarkerne med en vidunderlig udsigt til millionbyen, Wien. Tilbud om udflugt med bus rundt i Wien sen eftermiddag.

Dag 6. Overliggerdag i Wien. 
I kan bruge denne dag på flere måder afhængig af lyst og interesse. Der tilbydes en meget interessant, guided cykeltur rundt i Wien med engelsk- eller tysktalende guide. I kan også vælge en bytur på egen hånd i Wien. Og/eller I kan tage på en cykeltur til wienernes bilfri ferieparadis, Donauinsel, en kunstig ø midt i floden med cykelstier på kryds og tværs, bademuligheder og hyggelige rastepladser overalt. Om aftenen er det oplagt at besøge en af de mange små ”heurigen” restauranter i Wien/Nussdorf og I kan også vælge tilbuddet på koncertbilletter inkl. bustransport til den populære Wiener-koncertaften eller besøg på en ”Heurigen”-restaurant. Om natten sejler båden til Dürnstein. 

Dag 7. Dürnstein– Pöchlarn. Ca. 39 km. 
I dag får man virkleig en på opleveren. Denne sidste, utrolig, smukke cykeletape igennem Wachau, et af Østrigs allerflotteste landskaber. Her oplever I den gamle landsby, Dürnstein med borgen på bjergtoppen og de krogede, gamle gader med de toppede brosten, skønne vinmarker, flotte udsigter og små vinlandsbyer med hyggelige ”Gasthöfe” og heurigenlokaler. Dette er ”hjertet” af Wachau, hvor I også kan smage på den lokale Marillenlikør eller måske blot nyde stemningen her, før vi i Pöchlarn igen går om bord på båden for at sejle tilbage til Passau. Denne sidste aften er der 4-retters gallamiddag og show-underholdning af skibets crew og selvfølgelig levende musik, så man også kan få sig en sving-om, før man går til ro denne sidste dag i ferieugen.

Dag 8. Passau. Check-ud. 
Ved morgenmaden nyder man en sidste skøn sejlads gennem Donaudalen inden ankomst til Passau. 
Bustransfer til München og direkte fly til København.

Rejsefakta

Dette er en pakkerejsen med flyrejse fra Danmark, bustransfer, ophold med helpension på båden og leje af gode 7-gears cykler inkluderet i prisen, og der er en Ruby turleder med på hele turen.

Flytider (med forbehold for ændringer)
1. juli 2017. Udrejse fra Kastrup   12.50  ankomst München 14.25
8. juli 2017. Hjemrejse München   15.40  ankomst Kastrup 17.10

Der tilbydes forskellige udflugter i ugens løb. Guidede ture i Wien enten på cykel eller i bus samt den populære koncertaften i Wien med bl.a. Straussmusik. 
Udflugterne beskrives i jeres afrejseinformationer men bestilles og betales først om bord på båden efter check-in og informationsmøde.

Turprisen er eksl. drikkepenge. På krydstogter i det hele taget er det normalt med drikkepenge til mandskabet. Niveauet er ca. 5 € pr. person pr. dag, og der er som oftest klargjort en konvolut i kahytten til drikkepengene eller de kan lægges i et glas i baren.

Sværhedsgrad og kort

Den samlede cykelstrækning er på ca. 220 km i virkelig nemt og fladt terræn langs med floden. Dagsetaperne er fra ca. 35 til 60 km, hvor I tilmed har en overliggerdag i Wien, som man så kan opleve helt på egen hånd.

Der udleveres gode, detaljerede cykelkort (1 sæt pr. kahyt), så det er nemt at finde vej. Desuden er der information på engelsk og tysk af morgendagens cykeletape hver aften af bådens rejseleder, og den danske rejseleder oversætter for dem der ikke er så gode til det sproglige. Ruby-turlederen tager også med ud på cykelruterne hver dag.

Cykelstierne er på næsten hele strækningen asfalteret og helt uden biltrafik, så du rigtig kan nyde udsigt, natur og den rene, klare luft fra cykelsadlen uden bilstøj.
Og absolut et cykelkrydstogt, der kan anbefales til alle med forskellig kondition og krav til mere eller mindre afslapning og aktivitet i ferien.

Cykler og cykeludstyr

Du får udleveret en 7 gears cykel med lav indstigning, cykeltaske og gode cykelkort (gratis og inkluderet i prisen, ét sæt pr. kahyt). 
Du kan også bestille el-cykel, hvis du har behov for lidt "ekstra kræfter" i pedalerne. Tillæg 725 kr. 
Cykelhjelme kan købes ombord. Pris 35 euro (begrænset antal), eller man kan selv medbringe. Men der er intet krav om cykelhjelm.

Bestil rejse

1 person. Enk. kahyt b/t øverste dæk

Uge Ankomstdato Hjemrejsedato Varighed Pris  
27 01-07-2017 08-07-2017 7 nætter 12798,- udsolgt
Uge Ankomstdato Varighed
(nætter)
Pris  
27 01-07-2017 7 12798,- udsolgt

2 personer. 2 sengs kahyt, hoveddæk - pris pr. person

Uge Ankomstdato Hjemrejsedato Varighed Pris  
27 01-07-2017 08-07-2017 7 nætter 10498,- udsolgt
Uge Ankomstdato Varighed
(nætter)
Pris  
27 01-07-2017 7 10498,- udsolgt

2 personer. 2 sengs kahyt, øvre dæk - pris pr. person

Uge Ankomstdato Hjemrejsedato Varighed Pris  
27 01-07-2017 08-07-2017 7 nætter 11598,- udsolgt
Uge Ankomstdato Varighed
(nætter)
Pris  
27 01-07-2017 7 11598,- udsolgt
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer/pr.person:

  • Flybillet København - München lufthavn tur/retur
  • Bustransfer München Lufthavn - Passau tur/retur
  • Ophold i udvendig dobbeltkahyt med klimaanlæg og eget bad/toilet
  • Daglig kahytrengøring
  • Helpension på båden- morgenmad, frokostbuffet eller madpakke, 3-retters aftenmenu
  • Daglig kaffe og kage
  • 4-retters festmiddag og underholdning sidste aften
  • Velkomstmøde og velkomstdrink
  • Udførlig afrejseinformation på dansk
  • Leje af 7 gear cykel med cykeltasker
  • Detaljerede cykelkort
  • Guidebog med beskrivelser af rute, seværdigheder og praktiske informationer
  • Engelsk-/tysktalende rejseleder om bord
  • Dansk turleder
  • Daglige informationsmøder
  • Havnegebyrer kr. 450 for personer over 12 år
  • Dækning under Rejsegarantifonden

Tillæg:

  • Opgradering til elcykel 725 kr. (på forespørgsel) 
  • Flodbåde når I skal krydse floden. Beregn 1-1,5 euro pr. overfart. 
  • Drikkepenge til skibets besætning. Ca. 5 euro pr. person/dag. 
  • Afbestillings- og rejseforsikring

Kør-selv-rabat: 1.100 kr. (turen starter og slutter så i Passau).

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er SE-Tours og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. 
Se betingelser og læs om SE-Tours her www.se-tours.de/de

Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206

Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.  

Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Tilbage til toppen