INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Blandt høje bjerge

Fællesrejse for singler m. børn til Valloire i Frankrig

Tæt på vandland, skøjtebane, adventurepark, tennis m.m. På Hotel Les Gentianes har alle værelser bad/toilet. Mulighed for balkon.

4.798,00 kr
In stock
Travel Code
VA-003
Aktiviteter for store som små

På fællesrejserne plejer det at summe af aktivitet på tværs af familie og alder. Det gælder ikke mindst de uger hvor hotellet er for singler med børn. Da alle kan få dækket sine behov i forhold til nye venner og bekendtskaber, er det en ferie med meget få konflikter. 

Se denne glimrende førstehåndsberetning fra en af vores gæster.

Indkvartering

Plads til store og små
Vi bor på det 2-stjernede ”Hotel Les Gentianes”. Hotellet har en stor spisesal med hvælvet loft, en tv-stue, et legerum samt et stort veludstyret køkken. Endvidere bar, udestue og terrasse. Baren er ikke åben for gæster fra gaden; den har rimelige priser og du kan benytte barområdet uden ”købetvang”. Der er wifi på hotellet, dog i begrænset omfang.
Foran hotellet en lille plæne til leg og afslapning. Her er bænke hvorfra livet i byen kan betragtes, og det er også her, der en gang om ugen holdes grillaften.

Værelserne
Der er værelser med eget bad/toilet og i de fleste tilfælde balkon/svalegang, samt værelser med delt bad/toilet.

De sydvendte værelser, der vender ind mod kirke og torv, har udgang til fælles balkon/svalegang.

Er I 4 personer der rejser sammen, så kan I vælge mellem:

  • Et 4-sengsværelse med indgang med køjer og bad/toilet, samt dør ind til værelse med dobbeltseng. Balkon.
  • 2 værelser "communicante" der er værelser med hver sin indgang fra fællesgangen, men som har et bad/toilet mellem sig som deles ved indgang fra hver sin dør. Ingen balkon.
  • 2 små værelser/kamre der har fælles entre og indgang til bad/toilet, og fra entreen indgang til hvert værelse. Er bedst egnet til 2 + 2 mindre børn. Evt. balkon.

Bemærk: Der er ikke så mange af de små værelser, så hvis I kun har behov for et lille værelse, så bestil tidligt, da I ellers risikerer at skulle betale for ubenyttet seng(e)

Lejligheder Vi råder endvidere over 2 lejligheder i byen, hvor der kan bo op til 5-6 personer: Lejlighed A har stue med opredning og hems til 3 personer og lejlighed B med stue til 2 personer, gang med køje samt værelse med 2 senge. Bor man i lejlighed får man børnerabat til alle børnene og man deltager i de fælles aktiviteter og spisningen på hotellet.

Transport

Med luksusbus

Turen til Valloire foregår med moderne 5* hvilebusser med hvilesæder og masser af benplads. Bussen er røg- og videofri. Man må gerne indtage medbragt mad og drikke i bussen. Vi har faste sædenumre og man tildeles placering efter bestillingstidspunkt med mindre andet aftales. Se mere om bussens indretning her.

Der er i meget begrænset omfang plads til cykler. Så forhør dig. Cyklerne medtages i bagagerummet og skal være emballeret i transportkasse (pap eller kuffert).

Med tog, bil eller fly

Bil Turen med bil tager 14-16 timer, toget godt et døgn, og fly til Geneve er hurtigt, men du må herfra videre med tog til St. Michel de Maurienne (Stationen hedder St. Michel-Valloire). Alternativt skal man flyve til Torino og leje en bil dér og køre de ca. 150 km til Valloire.

Tog Fra Paris går der TGV tog direkte til St. Michel-Valloire - se togtider hér.

Offentlig bus Der går offentlige busser fra stationen i St. Michel de Maurienne op til Valloire. Pris voksen ca. 12 Euro enkelt vej og ca. 21 Euro tur/retur. Turen tager c. 35 minutter. Det er nødvendigt at reserverer billetten på forhånd. Reservation og bustiderne hér.

Der kan evt. arrangeres afhentning i St. Michel de Maurienne i dalen nedenfor Valloire for kr 180,-/pers./vej ved min. 2 personer. Forespørgsel nødvendigt - kontakt din rejsekonsulent.

Taxa fra dalen og op til Valloire koster ca. 35 Euro.

Vi tager forbehold for ændringer i priser samt tog- og bustiderne.

Kort


Vis Valloire på et større kort

Fællesskab

Fællesskabet på ferien
Fællesskabet starter på busrejsen og fortsætter omkring madlavning og fællesspisning. Et godt fundament for spændende dage sammen i by og bjerge. Man er også fælles om at holde hotellet rent og pænt, at sørge for at køkkenhygiejnen er i top og man skal aflevere sit værelse pænt og rengjort. 
Ugerne for singler med børn er en ekstra udfordring (og fornøjelse), da alle, bortset fra de allermindste, er på madhold 1-2 gange i løbet af ugen. Med så mange børn til steder giver det liv i køkkenet, men det er vores erfaring at singleforældrene er rigtig gode til at finde sammen om en struktur på tingene, der også gør madtjansen til en hyggelig del af ferien. 
Vi personale til at aflaste med rengøring på de øvrige fællesarealer. 

Se mere om singler med børn her

Bordets fristelser
Man spiser rigtig godt og fransk inspireret og til maden er inkluderet vin, øl eller sodavand, efterfulgt af kaffe. Morgenmaden tilberedes som en stor morgenbuffet. De der skal på tur smører sig en madpakke, mens de, der er hjemme til frokost, kan gå i køleskabet. Til aften får man en 2-3 retters menu og en af aftenerne, er der grillfest. Der er ikke specielle vegetarretter, men menuen har et godt islæt af grønt. I ugen for singler med børn vil vi tillempe menuplanen så der tages hensyn til de mange børn samt arbejdsbyrden i køkkenet. Forplejningen starter med frokost på ankomstdagen og slutter med frokostmadpakke på hjemrejsedagen.

Onsdag er spis-ude-aften på egen regning. Vi bestiller bord et godt sted, så vi kan spise sammen. Man kan også vælge at forsyne sig fra ta'-selv-køleskabet på hotellet.

Aktiviteter

De største oplevelser er de gratis i Valloire, for de betagende bjerge er en oplevelse uanset alder. Der er fine ture også for de mindste til vandfald og ”drabelige stier”, et rigt dyreliv med bl.a. de nysgerrige murmeldyr, og der du finder let det helt perfekte sted til en picnic. Er man lettere til bens, er der ture i alle sværhedsgrader og længder. 
Man tager i bjergene i små eller store grupper, med eller uden guide. Eventuelt med udgangspunkt i svævebanen der fører dig højt over byen, men Valloire er også rig på andre aktiviteter. 
Tæt ved hotellet ligger byens vandland med rutschebaner, skøjtebanen der om aftenen er et hyggeligt samlingssted og en spillehal med bl.a. bowling, bordfodbold og billard/pool. Tennisbaner, ridning, volleybane mv. er tæt derpå. Adventureparken med klatring mellem træerne og susende ture ned langs de udspændte wirer, er byens nyeste attraktion.

Se vores fyldige idékatalog hér med alt fra Adventure Park til tennis og via ferretta.

Vandremuligheder
Her kan du se et kort over vandrestier i umiddelbar nærhed af Valloire.

Kan du ikke få nok af at vandre i Valloire, har vi i uge 33 en gruppevandretur - se mere på dette link.

MTB
Her kan du se et kort over mtb-spor i BikePark VALLOIRE GALIBIER.

 

Guider

På hotellet har vi en koordinator og nogle medhjælpere. Koordinatoren står for koordinering af madhold og øvrige opgaver på hotellet i samarbejde med 2-3 medhjælpere.

NB: Personalet er IKKE guider, men de hjælper selvfølgelig gerne med gode råd.

Bestil rejse

2 personer. 2 sengs værelse, bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.798,-

2 personer. 2 seng vær, bad/toilet/svalegang - pris pr pers.

Fra 4.998,-

2 personer. 3 pers.vær. bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.798,-

2 personer. 3 pers. værelse, bad/toilet. Pris pr. person

Fra 4.798,-

2 personer. 3 seng vær. balkon/svalegang - pris pr. person

Fra 4.998,-

2 personer. 4 sengs værelse, bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.998,-

2 personer. 4 pers.vær. balkon/svalegang - pris pr. person

Fra 5.398,-

3 personer. 3 pers.vær. bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.598,-

3 personer. 3 pers. værelse, bad/toilet. Pris pr. person

Fra 4.598,-

3 personer. 3 seng vær. balkon/svalegang - pris pr. person

Fra 4.728,-

3 personer. 4 sengs værelse, bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.728,-

3 personer. 4 pers.vær. balkon/svalegang - pris pr. person

Fra 5.058,-

4 personer. 4 sengs værelse, bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.598,-

4 personer. 4 pers.vær. balkon/svalegang - pris pr. person

Fra 4.898,-
Praktiske Informationer

Se også Fællesrejser for alle i uge 28, 29 & 30 og Fællesrejser for singler uden børn i uge 32.

Inkluderet i pris/person, 10 dage - 7 nætter:

  • Bustransport, udrejse fredage og hjemkomst søndage
  • Ophold på 2-4 personers værelse
  • Fuld pension på Fællesrejsemanér fra frokost ved ankomst til morgenmad ved afrejse.
  • Vin/øl/sodavand til aftensmaden
  • Onsdag aften er spis-ude-aften for egen regning. Ruby Rejser bestiller bord et godt sted så vi kan spise sammen.

Rabatter:

  • Børn 0-1 år er gratis, men skal betale for eget bussæde (1.648 kr.) og skal medbringe autostol. NB: Skal oplyses v. bestilling. Begrænset antal pladser.
  • Børn 2-12 år ved 1 fuldt betalende på værelset: 1.100 kr.
  • Unge 13-17 år ved 1 fuldt betalende på værelset: 600 kr.
  • Børn og unge 2-17 år, der bor alene på værelse betaler ungdomspris.
  • Kør-selv:
    • Uge 27: 800 kr.
    • Uge 31: 400 kr.

Singleplus rabat i uge 31:

  • Voksen: 200,- pr. pers.
  • Børn/ung (2-17 år): 150,- pr. pers.
  • Ved bestilling oplyses Singleplus-medlems-ID
  • Se mere på Singleplus.dk

Tillæg:

  • Enkeltværelse m. eget bad/toilet: uge 27: 1.200 kr. / uge 30: 1.200 kr.
  • Enkeltværelse m. delt bad/toilet: uge 27: 600 kr. / uge 30: 600 kr.
  • Værelse med svalegang: 400 kr. *
  • Tom-seng: 400 kr./seng. *
  • Leje af sengelinned og håndklæder : 150 kr. (20 euros) - bookes og betales hjemmefra
  • Drikkevarer udover dem, der er inkluderet til aftensmaden

* Er medregnet i pristabellen ovenfor.*

Tilbage til toppen