INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Frankrig - Fællesrejser for singler.

Valloire - Aktiv sommerferie for singler

Dejligt fællesskab på Ruby Rejsers hotel i Valloire

0,00 kr
In stock
Travel Code
VA-002
Ferien for alle der rejser alene

Hvis du vil nyde et dejligt fællesskab med andre der rejser alene, finder du næppe et bedre sted end vores hotel i Valloire. På denne singlerejse har I hotellet helt for jer selv, og uanset om du er til hygge på terrassen eller udfordringer i bjergene, er det nemt at finde sammen med ligesindede. 
Hotellet er et fællesrejsehotel. Et helt specielt Ruby koncept som indebærer, at man gennem fælles gøremål og aktiviteter på en naturlig og nem måde finder sammen med de øvrige rejsende. Læs mere om Valloire på byens hjemmeside.

Indkvartering

Singlernes eget hotel
Du bor på det 2-stjernede ”Hotel Les Gentianes”. Hotellet har en stor spisesal med hvælvet loft, en tv-stue, et legerum samt et stort veludstyret køkken. Endvidere bar, udestue og terrasse. Baren er ikke åben for gæster fra gaden; den har rimelige priser og du kan benytte barområdet uden ”købetvang”. Der er wifi på hotellet, dog i begrænset omfang.
Foran hotellet en lille plæne til leg og afslapning. Her er bænke hvorfra livet i byen kan betragtes, og det er også her, der en gang om ugen holdes grillaften.

Værelserne
Der er værelser med eget bad/toilet og i de fleste tilfælde balkon/svalegang, samt værelser med delt bad/toilet.

De sydvendte værelser, der vender ind mod kirke og torv, har udgang til fælles balkon/svalegang.

Er I 4 personer der rejser sammen, så kan I vælge mellem:

  • Et 4-sengsværelse med indgang med køjer og bad/toilet, samt dør ind til værelse med dobbeltseng. Balkon.
  • 2 værelser "communicante" der er værelser med hver sin indgang fra fællesgangen, men som har et bad/toilet mellem sig som deles ved indgang fra hver sin dør. Ingen balkon.
  • 2 små værelser/kamre der har fælles entre og indgang til bad/toilet, og fra entreen indgang til hvert værelse. Er bedst egnet til 2 + 2 mindre børn. Evt. balkon.

Bemærk: Der er ikke så mange af de små værelser, så hvis I kun har behov for et lille værelse, så bestil tidligt, da I ellers risikerer at skulle betale for ubenyttet seng(e)

Lejligheder Vi råder endvidere over 2 lejligheder i byen, hvor der kan bo op til 5-6 personer: Lejlighed A har stue med opredning og hems til 3 personer og lejlighed B med stue til 2 personer, gang med køje samt værelse med 2 senge. Bor man i lejlighed får man børnerabat til alle børnene og man deltager i de fælles aktiviteter og spisningen på hotellet.

Rejsefakta

Transport

Singleturen uge 32 er med bus ud og fly hjem.

Busrejsen
Busrejsen foregår med ny 5* hvilebus med hvilesæder og masser af benplads. Bussen er røg- og videofri. Man må gerne indtage medbragt mad og drikke i bussen. Vi har faste sædenumre og man tildeles placering efter bestillingstidspunkt med mindre andet aftales. 
Der er i meget begrænset omfang plads til cykler. Så forhør dig. Cyklerne medtages i bagagerummet og skal være emballeret i transportkasse (pap eller kuffert). Se mere om busserne, herunder opsamlingsplan for sommeren 2017.

Flyrejsen
Vi flyver med easyJet hjem fra Geneve til Kastrup.

Transfertid fra Geneve til Valloire er ca. 3 timer.

Hjemrejse fra Geneve d. 13.8.17 kl. 18:20. Forventet afg. fra Valloire omkr. kl. 13:00. Der er ikke forplejning på flyrejsen.

Med luksusbus
Turen til Valloire foregår med moderne 5* hvilebusser med hvilesæder og masser af benplads. Bussen er røg- og videofri. Man må gerne indtage medbragt mad og drikke i bussen. Vi har faste sædenumre og man tildeles placering efter bestillingstidspunkt med mindre andet aftales. Se mere om bussens indretning her.

Der er i meget begrænset omfang plads til cykler. Så forhør dig. Cyklerne medtages i bagagerummet og skal være emballeret i transportkasse (pap eller kuffert).

Med tog, bil eller fly

Bil Turen med bil tager 14-16 timer, toget godt et døgn, og fly til Geneve er hurtigt, men du må herfra videre med tog til St. Michel de Maurienne (Stationen hedder St. Michel-Valloire). Alternativt skal man flyve til Torino og leje en bil dér og køre de ca. 150 km til Valloire.

Tog Fra Paris går der TGV tog direkte til St. Michel-Valloire - se togtider hér.

Offentlig bus Der går offentlige busser fra stationen i St. Michel de Maurienne op til Valloire. Pris voksen ca. 12 Euro enkelt vej og ca. 21 Euro tur/retur. Turen tager c. 35 minutter. Det er nødvendigt at reserverer billetten på forhånd. Reservation og bustiderne hér.

Der kan evt. arrangeres afhentning i St. Michel de Maurienne i dalen nedenfor Valloire for kr 180,-/pers./vej ved min. 2 personer. Forespørgsel nødvendigt - kontakt din rejsekonsulent.

Taxa fra dalen og op til Valloire koster ca. 35 Euro.

Vi tager forbehold for ændringer i priser samt tog- og bustiderne.

Kort


Vis Valloire på et større kort

Fællesskab

Pligter og glæder
Fællesskabet starter på busrejsen og fortsætter omkring madlavning og fællesspisning. Et godt fundament for spændende dage sammen i by og bjerge. Man er også fælles om at holde hotellet rent og pænt, at sørge for at køkkenhygiejnen er i top og man skal aflevere sit værelse pænt og rengjort. Vi har ansat en person til at aflaste med rengøring på de øvrige fællesarealer. 
På denne form for singlerejse deltager du som udgangspunkt i madlavningen en morgen og en aften. Læs mere om vores fællesrejsekoncept her 

Bordets fristelser
Man spiser rigtig godt og fransk inspireret og til maden er inkluderet vin, øl eller sodavand, efterfulgt af kaffe. Morgenmaden tilberedes som en stor morgenbuffet. De der skal på tur smører sig en madpakke, mens de, der er hjemme til frokost, kan gå i køleskabet. Til aften får man en 2-3 retters menu og en af aftenerne, er der grillfest. Der er ikke specielle vegetarretter, men menuen har et godt islæt af grønt. Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med frokostmadpakke på hjemrejsedagen. 

Onsdag er spis-ude-aften på egen regning. Vi bestiller bord et godt sted, så vi kan spise sammen. Man kan også vælge at forsyne sig fra ta'-selv-køleskabet på hotellet.

Aktiviteter

Valloires største attraktion er de betagende bjerge. I små eller store grupper, med eller uden guide, venter der dig store oplevelser på cykel eller til bens. Men Valloire er også rig på andre aktiviteter. 
Tag en forfriskende dukkert i friluftsbadet eller find legebarnet frem i dig på skøjtebanen der åbner om aftenen med musik til dansen. Ved siden af ligger en hal med bl.a. bowling, bordfodbold og billard/pool. Tennisbaner, ridning, volleybane mv. er tæt derpå.

Dygtige lokale bjergførere (engelsktalende) vil tilbyde en tur specielt for vores singlegruppe på denne singlerejse. De øvrige dage kan man vælge sig på en tur med et blandet publikum. 
Men det største aktiv er som regel den fælles hygge i gruppen. Måske spredes man i løbet af dagen i mindre grupper med hver sin lyst og aktivitet, men hen på eftermiddagen er der som regel samling på terrassen hvor man hygger sig og taler om dagens oplevelser, mens madholdet forbereder maden.

Se vores fyldige idékatalog hér med alt fra Adventure Park til tennis og via ferretta.

Vandremuligheder
Her kan du se et kort over vandrestier i umiddelbar nærhed af Valloire.

Kan du ikke få nok af at vandre i Valloire, har vi i uge 33 en gruppevandretur - se mere på dette link.

MTB
Her kan du se et kort over mtb-spor i BikePark VALLOIRE GALIBIER..

Guider

På hotellet har vi en koordinator og nogle medhjælpere. Koordinatoren står for koordinering af madhold og øvrige opgaver på hotellet i samarbejde med 2-3 medhjælpere.

NB: Personalet er IKKE guider, men de hjælper selvfølgelig gerne med gode råd.

Bestil rejse

Send rejseforespørgsel

Valloire - Aktiv sommerferie for singler
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Se også Fællesrejser for voksne uge 26, Fællesrejser alle i uge 28, 29 & 30 og Fællesrejser for singler med børn uge 27 & 31.

Inkluderet i pris/person uge 32, 9 dage - 8 nætter :

  • Udrejse med bus (fredag 04.08.17) -  hjemrejse med fly sønd. d. 13.08.17.
  • Ophold på 2-4 personers værelse
  • Fuld pension på Fællesrejsemanér: Fra aftensmad ved ankomst til morgenmad på afrejsedagen
  • Vin/øl/sodavand til aftensmaden
  • Onsdag er spis-ude dag for egen regning. Ruby Rejser reserverer bord et godt sted, så vi trods alt kan spise sammen.

Rabatter :

  • Kør-selv: 800 kr

Tillæg :

  • Enkeltværelse m. eget bad/toilet : 1.000 kr.*
  • Enkeltværelse m. delt bad/toilet : 600 kr.*
  • Værelse med svalegang : 400 kr./værelse *
  • Leje af sengelinned og håndklæder : 150 kr (20 euros) - bookes og betales hjemmefra
  • Drikkevarer udover dem, der er inkluderet til aftensmaden
  • Ønsker du at medtage cykel, skal du kontakte os da prisen afhænger af easyJets dagspris.

* Er medregnet i pristabellen ovenfor.

Tilbage til toppen