INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Velplaceret storhytte på Venabygdsfjellet

Midtgard - Fællesrejser for voksne

Fællesrejser på Venabu i lækker storhytte med kun 12 værelser - langrendsferie i et meget fint fjeldterræn på  Venabygdsfjellet tæt ved Rondane.  

3.898,00 kr
In stock
Travel Code
SKI-060
Barnåla Hyttegrend - skiferie på Venabygdfjellet

Der er ingen tvivl om, at vi i "Midtgard" har fundet den helt rigtige, lækre storhytte, som vi "indviede" med fællesrejser i 2010. Skirejserne til Venabufjellet er blevet meget populære på grund af det fine skiterræn og den hyggelige mere intime stemning vi har på et lille fællesrejsemål. Vent ikke for længe med at bestille. 

Barnåla Hyttegrend ligger centralt på Venabygdfjellet med langrendsløjper lige uden for og kort afstand til Lundes Handel med cafeteria, bar og Kiwi-marked, der sidste år blev udvidet. Her finder vi blandt andet nogle rigtig gode badefaciliteter til afrejsedagen. 

Igen i  2018 vil alle fællesrejser til Midtgard være fællesrejser kun for voksne. Vi starter som vanligt med en kort uge i uge 6 med 6 skidage og 5 nætter - afrejse fra Danmark den 7. februar og ankomst mandag den 8. februar. Uge 7 og 8 har normal varighed med 7 nætter og 8 skidage og uge 9 er en lidt kortere uge, hvor vi kører hjem fredag. 

Læs mere om skiområdet på siden om "langrendsparadiset blandt majestætiske fjeldtoppe"

Midtgard storhytte - en perle i sneen

Midtgard er en af de fineste storhytter, vi har set. En nybygget bjælkehytte på 350 m2 i gedigne materialer og gammel stil. I midten af hytten er et stort fællesområde med køkkenafdeling og to store langborde. Fra køkkenet er der en kæmpeåbning ind til et rum med en spiseafdeling med siddepladser til knap 25 personer og en stor siddeafdeling med pejs. 

Hytten indeholder 12 værelser med familiekøjer fordelt i 6 seperate afdelinger,hvor 2 værelser er fælles om bad og toilet. I hver afsnit har det ene værelse en underkøje på 150 cm og det andet en på 120 cm - overkøjen er 90 cm. 

Foran hytten en stor delvist overdækket terrasse. Hytten har desuden en sauna. Der er internet i hytten, men som altid på fjeldet kan der være lidt huller. 

Hygge, samvær og sne. Fællesrejse er all inclusive

Skiferie i Norge med fællesskab. Fællesrejser er Ruby Rejsers helt egen rejseform, hvor du som gæst er medansvarlig for en god skiferie. All inclusive rejser på Rubys egen måde. 

På en fællesrejse laver I maden sammen. Alle kommer på madhold - normalt en dag på en uge. I resten af ugen nyder du de medrejsendes tryllerier i køkkenet. Ingen stuepige - du holder dit eget værelse og deltager i den fælles rengøring, så hotellet er rent og indbydende. Rammerne er afslappede, I kan altid lave en kop kakao, tage en mad eller bage en kage, når I kommer hjem fra skitur. Man medtager egne drikkevarer, hvilket er med til at give en billig skiferie i Norge. 

Ruby Rejser har sørget for menuer, opskrifter og leverer råvarer. Rubys madkoordinatorer sammensætter madgrupper og hjælper igang. 

De fælles gøremål har åbenbare fordele. Fællesskabet er uformelt og gruppen finder hurtigt sammen, snakken går og skituren næste dag planlægges. Om aftenen findes sammen om hygge, spil, musik, konkurrencer, diskussioner - det er helt op til deltagerne. Har du lyst, sætter du noget i gang. Det er også i orden at trække sig med en bog. 

Skiferie i bus eller bil

Skiferie på Venabu indledes med 5* hvilebus, hvis du ikke vælger selv at sørge for transporten. 

Busserne har hvilestole med benstøtte og god benplads.  

Morgenmad på ankomstdagen samt aftensmad på afrejsedagen er altid inklusiv på Ruby Rejsers vinterbusser - enten på hotellet eller på en vejkro. 

Husk med bus har du hele 8 skidage på en uges skiferie og hos Ruby Rejser kan du gratis medtage et sæt skiudstyr/snowboard. 


Fra uge 7 til uge 10 har Ruby Rejser flybus fra Oslo Gardemoen Lufthavn. 

Priser og informationer finder du under Vinterbus til Norge. 

Bestil rejse

2 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 4.298,-

3 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.898,-
Praktiske Informationer

Pris pr. person inkl. bus, ophold på dobbeltværelse og fuld pension.

Fælles madlavning på skistedet, morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen.

♦ Uge 6, 7, 8 og 9: Fællesrejse for voksne.

Rabatter:

  • Pris for 3. person på værelset: 1200 kr. rabat - fordelt på alle tre personer.
  • Kør-selv rabat:
    • Uge 6 og 9: 600 kr./betalende person.
    • Uge 7 og 8: 800 kr./betalende person.

Enkeltværelse ikke muligt - deleværelse muligt.

Uge 6 er en kort uge med 6 skidage.

Uge 9 er en kort uge med 7 skidage 

Sengelinned
Husk at medbringe sengelinned og håndklæde. Evt. leje af sengelinned, pris 150 NOK inkl. 1 badehåndklæde - kan nu bookes hjemmefra.

Tilbage til toppen