INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Fjeldstemning lige på fjeldet

Putten Seter - Fællesrejser for alle på Høvringen

Fællesrejser på rolig, stemningsfyldt sæter lige til løjpenettet. Lille hyggelig hytte.

3.198,00 kr
In stock
Travel Code
SKI-115
Putten Seter - skirejse til Høvringen

Du finder Putten Seter 5 km fra selve Høvringen 950 moh for foden af Formokampen lige ved Rondane Nationalpark. Her er du helt ude i naturen og bor direkte på fjeldet med løjperne ret udenfor hyttedøren. På med skiene og afsted. Fornem udsigt mod vest ind over Jotunheimen i en evigt skiftende belysning vender blikket tilbage mange gange hver dag.

Ikke uden grund er Høvringen et af turskifolkets foretrukne skiferiemål. May-Britt og Hans Svastuen sørger for en fantastisk stemning hos langrendsfolket på Putten Seter. Hver uge laver vi sammen en tur til "Utsikten" med bål og grill. 

Putten Seter - hvis du ønsker flot langrend og en mindre gruppe

Putten Seter er en rigtig gammel Gudbrandsdal seter med tun og hytter i forskellige størrelser - i alt ca. 70 senge. Putten Seter har i gennem generationer været et åbent og gæstfrit mødested for såvel lokale som tilrejsende, hytte- som bygdefolk. Alle kommer forbi for at få varme og hygge med en kop kaffe og en vaffel. Putten Seter har sit eget fjellkapel og de smukke, romantiske omgivelser har dannet ramme om mange bryllupper i den lille kirke i den store, hvide natur. 

Vi skal bo på Dovrestugu med i alt 11 værelser og fine fællesfaciliteter, hvor man kan hygge sig. 

På førstesalen er der 8 værelser (alle med 3 sengepladser, enkeltseng + en køjeseng indrettet så smart, at de nederste senge skubbes sammen og du har en fin dobbeltseng) - en stor stue med godt køkken, langborde  samt en hyggelig pejsestue, 2 baderum og 2 toiletter samt en trappe til stuetage. Stor terrasse. 

I stuetagen er der tre 4 sengs værelser samt en stue med køkkenkrog og sauna, tørre- og vaskerum. Også her er der 2 baderum og to toiletter. 

Alle værelser har håndvask med v/k vand. 

På Putten Seter finder du også en udendørs badestamp (stort brændefyret træbadekar), som vi har aftalt vi kan bruge en aften hver uge.  

Fælleshuset er centrum for aktiviteter og hygge på Putten Seter. På stedet mærker man den ånd af gæstfrihed, som i århundreder har præget Putten Seter - samlingsstuen i fælleshuset trækker fjeldfolk til - de lokales hemmelige sted. Her er et stor spiserum og en stor opholdsstue med pejs. I dagtimerne er der café med kaffe, vafler mv. i kælderen.

 

Putten seter - skiløjper og aktiviteter

Putten Seter ligger 5 km fra Høvringen i Sørhellingen med udsigt til Jotunheimen. Her oplever du fjeldets storhed og ro. Du har fine løjper lige fra døren. 

Flere velpræparerede løjper bringer dig ud lige i fjeldet og giver dig mange turmuligheder.

Mod sydøst følger du fjeldsiden mod Gudbrandsdalen 8 km mod Skarven - efter en kort opstigning går turen ned langs Merrasletta. Man føler naturens storhed mellem Formokampens 1428m og Søre Skorutbergets 1309m. Herfra er der flere muligheder for at forlænge eller køre hjemad  - i alt ca. 17 km. Du kan også starte i retning af Peer Gynt hytten mod Merrasletta og går til Storflye mod Kampesetra. Her kommer du til at gå på ydersiden af Formokampen med udsigt over Gudbrandsdalen og Jotunheimen og kan slutte med en fin nedkørsel til Putten seter.

Mod nordvest går løjpen langs Karihaugen og Anaripiggen - en dag skal du unde dig udsigten herfra. En kort toptur giver en formiddabel udsigt.  Ellers fortsætter du til Høvringen - i alt ca. 6 km. Du kan vælge mellem flere løjper hjemad til eftermiddagskakao på Putten seter. .

Mod nord har du også en løjpe mod Høvringen - der evt. kunne kombineres med rundturen langs Merra Sletten. En anden løjpe fører dig til Peer Gynt Hytten og eller Smukskjøseter.

Der er masser andre muligheder - to skal dog lige nævnes.

Putten Seter ligger lige ved Formokampen - Høvringens "signaturfjeld" - en 5 km lang opstigning bringer dig til toppen og Høvringens flotteste udsigt mod Rondane, Dovrefjell og Jotunheimen. Selv om der kun er 5 km, skal du huske, at det er 500 m op - så tage dig god tid.

En meget nemmere vej til en flot udsigt - mod syd finder du en lille rundtur på 2,5 km ud til Fugleskjellsætra -med mulighed for en afstikker på på 1 km til Utsikten, der lever fint op til sit navn.

En gang om ugen er der fællestur til Mysuseter med fælles bus hjem. Flot tur på godt 20 km med solen i ryggen ad Trollløypa - en 170km løjpe, der går helt til Lillehammer. Vi nøjes med de første 20 km - på Mysuseter finder du også Mysuseter Fjellstue, hvor Ruby Rejser har fællesrejser.  Turen afhænger af vejret og arrangeres af  Høvringen Skiskole. Pris ca. 120 NOK. 

Godt 40 km længere fremme er der fællesrejser til Midtgard på Venabu. Turen afhænger af vejret og arrangeres af Høvringen Skiskole.

En dag om ugen arrangeres kælketur til Formolien nede i Gudbrandsdalen. Meget "moro" og lidt adrenalin bringer dig med 21 sving 600 m ned. Bus hjem. Pris ca. 450 NOK. Vejrafhængig.

Ligeledes laver Høvringen Skiskole en dag om ugen tur til Mysuseter med bus hjem.

Men kom selv til Putten Setter og prøv.  Maj-Britt og Hans byder dig velkommen.

Skileje

I kan leje ski på Høvringen Skiskole, der har et meget stort udvalg.  Det er altid en god i ide at forudbestille. Bestiller I mindst 2 uger før ankomst vil udstyret  stå klar på Putten Seter, når I kommer. Se mere på Høvringen Skiskole

Skiferie i Norge, rejseform og transport

Som altid på skiferierne i Norge kører vi i 5* hvilebus til Høvringen. Du kan også vælge at køre selv.

Vore 5* busser har hvilestole med benstøtte og ekstra god benplads - også for de langbenede. Sædeafstanden er minmum 88 cm. Husk med bus har du 8 skidage på en uge. Du kan gratis medtage et sæt skiudstyr.  

Morgenmad på ankomstdagen samt aftensmad spiser vi på vejkro.


Bestil rejse

2 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.798,-

3 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.398,-

4 personer. Værelse uden bad/toilet - pris pr. person

Fra 3.198,-
Praktiske Informationer

Pris pr. person inkl. bus, ophold på dobbeltværelse og fuld pension.

Fælles madlavning på skistedet, morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen.

Rabatter:

  • Rabat Kr. 1200,- på 3. og 4. person på værelset uanset alder. Bemærk at rabatten er indregnet i prislisten.
  • Børn 0-1 år er gratis; men skal betale for eget bussæde og skal medbringe autostol, der passer til 3 punktsele. Der er kun få sæder med 3-punktsele - bl.a. de forreste sæder.
  • Kør-selv rabatter: 800 kr./betalende.

Tillæg:

  • Sengelinned medbringes eller lejes for 120 kr. pr. sæt inkl. 2 håndklæder - kan nu bookes hjemmefra.

Der er ingen enkeltværelser på Putten Seter, men vi laver gerne deleværelser med en anden person af samme køn. 

Tilbage til toppen