INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Vores hotel ved 'Reineskarvet'.

Ruby Skarslia Hotel - Fællesrejser for alle

Skiferie i Norge for hele familien. Her er langrend og alpint lige uden for døren. Masser af plads til alle og swimmingpool for vandhundene. Specialuger med musik, instruktion, kørekort til sneen.... 
Lige uden for døren finder du Skarslia alpin- og kælkecenter.

2.848,00 kr
In stock
Travel Code
SKI-001
Skarslia, Hallingdal

I Hallingdalens uspolerede natur finder vi Ruby Rejsers skihotel midt på en fjeldskråning med Reineskarvet i baggrunden og panoramudsigt over dalen. Langrendsløjper starter fra Skarslia både op på fjeldet og ned i dalen. Mindre alpincenter bag hotellet. Der er dagligt skibus til Ål skicenter. Skarslia er skiferie for alle.

Ruby Skarslia Hotel

Et stort, velindrettet skihotel. Fællesarealerne er i særklasse med rigtig god plads til alle uanset alder. Hotellet har indendørs swimmingpool med sauna.
En storslået udsigt over de sneklædte bjerge og en skilift lige udenfor døren fuldender dette komplette skisted til fællesrejser. Hotellet er ikke nyt - men det fungerer godt.  

Hotellet har ca. 40 værelser - alle med bad/toilet. En del af værelserne vender ud mod dalen, dem kalder vi udsigtsværelser. Der er værelser i alle størrelser - fleste dobbeltværelser, men også 3- og 4- sengsværelser. Et begrænset antal værelser er familieværelser med to rum og plads til 4- 6/7 personer - disse er alle udsigtsværelser. På den øverste etage er der familieværelser med udsigt og svalegang. 

Storkøkkenet er som skræddersyet til fællesrejseformen. Her er rigtig god plads til madholdet og har alt nødvendigt køkkenudstyr og en stor spisesal. Flere opholdsstuer med sofagrupper, tv-stue, hyggelig pejsestue og en meget stor festsal/bar i underste etage. Billiard og bordtennis også i kælderen. Hotellets størrelse gives også gode muligheder for også at trække sig tilbage og nyde aftenen i ro og mag. 

Indendørs swimmingpool og sauna. Skarslia har et dejligt svømmebad med store panoramavinduer og udsigt ud til den kolde sne. Bassinet måler 12,6 x 6 meter, og går fra 1 til 1,8 meters dybde. Børn og voksne er velkomne hver eftermiddag, men da vi ikke har ansat en livredder må børn kun benytte svømmebadet i følge med voksne. Ved svømmebassinet er brusebade og sauna.

Skarslia - Specialuger

SKI-AKTIVITETER 2017-18


Skarslia er fællesrejser for alle - børn, voksne, par, singler, langrend og alpin.Vi starter sæsonen med populære ture i jul og nytår og fortsætter fra uge 7 frem til og med påske. 

Nedenfor finder du oversigt over temaer, specielle priser. Der sker altid noget på Skarslia.

"Single med børn" priser 

Det nemt tilgængelige skiterræn, det store hotel med swimminpool gør Skarslia helt ideel til børn. Vi har specielt tilbud for singler med børn i jul og nytår, i ugerne 8 og 9 samt i påsken. Her får børnene fuld rabat ved kun en voksen betalende på værelset.

Kørekort i sneen jul, nytår, uge 8, 9 samt påske
Kørekort i sneen med masser af aktiviteter og oplevelser i den hvide verden. Ruby Rejsers instruktør hjælper især nybegyndere med at finde sig til rette i sneen. Der er fokus på langrend og udeliv - ikke en egentlig skiskole, men gode råd og hjælp.  Arrangementer for alle og ikke mindst børn.Gode råd og små udflugter, aftenhygge med bål og skumfiduser,  mulighed for sneskotur, isfiske ... Se mere under 'Kørekort til sneen' her.  I uge 8 og 9 vil der være en dag, hvor kørekortsionstruktøren står for en højfjeldstur for de  rigtig erfarne - muligvis til Hemsedal. 

Og et par små youtube film fra en nytårs kørekort til sneen:

♦ Skarslia Nytår 2012/13

♦ Skate masterclass


Uge 8 og 9 - den store højfjeldstur 

Her får du chancen for en utrolig tur op over højfjeldet og ind i et utroligt smukt og uberørt fjeldterræn. Turen går ind mod Reineskarvet, når vi når Reinehytte går vi  videre nordøstover mod Hemsedal. Alt i alt en tur på 25-30 km. Turen gennemføres i uge 8 og 9. Vi starter tidligt ud og er i Hemsedal sidst på eftermiddagen. Enten Herfra bliver vi kørt tilbage til hotellet tidsnok til aftensmad. Du går turen med en erfaren turleder. Turlederen står også for kørekort og kan evt. hjælpe dig med at vurdere om turen er for dig. Turen gennemføres ved mindst 3 deltager. Pris kr. 230,- 

Turen gennemføres kun hvis vejrforholdene er til det. 

Musikuge i uge 11
Musik, sang og dans. Vi opfylder ønsket om at kunne medtage instrumenter i bussen, så nu er der ekstra muligheder for at få gang i spil og dans om aftenen. Er du interesseret er du velkommen, uanset hvor lidt eller meget du kan. Al musik er velkommen - der har nok været mest folke(lig)-musik; men også jazz og rytmisk er velkommen. Huset er så stort, at vi er sikre på, at der er plads til alle - også ikke musikinteresserede kan være her uden problemer. Turen er for alle – dvs. musikanterne skal vise hensyn til dem, der ikke vil være med i spilleriet - og omvendt. 
Større instrumenter kan i begrænset omfang medtages i bussen for 50 kr. Plads bestilles sammen med rejsen (med større menes guitar i kasse, harmonika eller lign). Kontrabassen og flygelet må du nok lade blive hjemme. 
PS - Klavererne på Skarslia er nok det eneste sted deroppe, hvor stemningen ikke altid er helt i top. 


Vinterfjelduge i uge 12
I uge 12 har vi vinterfjelduge i samarbejde med magasinet Opdag Verdens medlemsklub. Alle er velkomne. 

8 oplevelsesdage på vinterfjeldet hvor udfordringerne står i kø – korte og lange ture med ski i fjeldet, langrendsture i spor, topture, overnatning i snehule, opbygning af basecamp, planlægning af ture, orientering med kort, kompas og gps, hvordan læser du terrænet – er der lavinefare. Hvordan ser det ud med din basale teknik – er den på plads eller skal vi se på langrendsteknikkerne – dobbelt stavisæt, skøjteteknik eller vil du snuse til telemark. Du er selv med til at sætte dagsordenen.
Hver dag nye tilbud – nye oplevelser. Om aftenen kan vi tage teori – og straks næste dag prøve i praksis. Indholdet er organiseret som små praktiske og teoretiske workshops. Her kan du se mere om Vinterfjeldugerne

Vi arbejder på at give mulighed for at tilkøbe en kort hytte til hytte tur i uge 12. 

Kite kurser på Bergsjøstølen hele vinteren
Kiteskolen.no som er Norges førende kiteskole holder bl.a. til på Bergsjøen tæt ved Skarslia. Vi har lavet en god aftale med dem, der betyder meget rimelige priser. Du kan se mere på Kiteskiing på Skarslia

Storgrupper
Når der ikke er programture (se prissskema) på Skarslia er der plads til grupper - f.eks i perioden før jul, fra nytår til og med uge 6 samt ugerne  efter påske. Er I mange kan I prøve, at have et helt hotel for jer selv. Ring til Ruby Rejser 86 15 35 99 og tal med Lars. 

Fællesrejser - Rubys all inclusive

Skiferie i Norge med fællesskab. Fællesrejser er Ruby Rejsers helt egen rejsefom, hvor du som gæst er medansvarlig for en god skiferie. "All inclusive" rejser på Rubys helt egen måde. 

På en fællesrejse laver I maden sammen. Alle kommer på madhold - normalt en dag på en uge. I resten af ugen nyder du de medrejsendes tryllerier i køkkenet. Ingen stuepige - du holder dit eget værelse og deltager i den fælles rengøring, så hotellet er rent og indbydende. Rammerne afslappede, I kan altid lave en kop kakao, tage en mad eller bage en kage, når I kommer hjem fra skitur. Det er ikke muligt at købe drikkevarer og man medtager egne drikkevarer, hvilket er med til at give en billig skiferie i Norge. Der er dog mælk, saft og juice og som nævnt kaffe, te og kakao. 

Ruby Rejser har sørget for menuer, opskrifter og leverer råvarer. Rubys madkoordinatorer sammensætter madgrupper og hjælper igang. 

De fælles gøremål har åbenbare fordele. Fællesskabet er uformelt og gruppen finder hurtigt sammen, snakken går og skituren næste dag planlægges. Børnene, de unge og de "gamle" mødes om hygge, spil, musik, konkurrencer, diskussioner - det er helt op til deltagerne. Har du lyst, sætter du noget i gang. Det er også i orden at trække sig tilbage til et hyggeligt hjørne med en bog. 

Se vores film om Fællesrejser lavet på Skarslia her.

Transport

Skiferie på Skarslia indledes med 5* hvilebus, hvis du ikke vælger selv at sørge for transporten. 

5* hvilebusser har hvilestole med god benplads.  

Morgenmad på ankomstdagen samt aftensmad på afrejsedagen er altid inklusiv på Ruby Rejsers vinterbusser - enten på hotellet eller på en vejkro. 

Husk med bus har du hele 8 skidage på en uges skiferie og hos Ruby Rejser kan du gratis medtage et sæt skiudstyr/snowboard. 


Priser og informationer finder du under Bus til Norge

Bestil rejse

2 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 2.998,-

3 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 2.848,-

4 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 2.848,-

5 personer. Værelse med bad/toilet - pris pr. person

Fra 2.848,-
Praktiske Informationer

Pris pr. person inkl. bus, ophold på 2-7 sengsværelse og fuld pension. Alle værelser med bad/toilet. Nogle værelser er familieværelser med 2 værelser, udsigt og evt. svalegang. 

ØNSKER DU AT REJSE HELE PÅSKEN: PÅSKE 1 + PÅSKE 2 MINUS KR. 800,-

  • Jul, Nytår, uge 8, 9  & Påske: Fællesrejser for alle med børne/ungdomsrabatter ved kun en voksen, fuldt betalende pr. værelse.
  • Jul, Nytår, uge 8, 9 & Påske: Kørekort til sneen - aktiviter hver dag.
  • Uge 11: Musikuge
  • Uge 12: Vinterfjelduge

Rabatter

  • Børne- og ungerabat 13-17 år: 800 kr./uge, Påske samt jul/nytår dog 700 kr.
  • Børne- og ungerabat: 2-12 år: 1000 kr./uge, Påske samt jul/nytår dog 900 kr.
  • Børne- og ungerabatter forudsætter 2 fuldt betalende pr. værelse - se dog nedenfor:
  • Single med børn priser. Fællesrejser for alle, hvor der er børne/ungdomspriser ved kun en voksen fuldt betalende per værelse, gælder i Jul, Nytår, uge 8, uge 9, uge 14 samt påske.
  • Børn 0-1 år er gratis; men skal betale for eget bussæde og skal medbringe autostol, der passer til 3 punktsele. Der er kun få sæder med 3-punktsele - bl.a. de forreste sæder.
  • Kør-selv rabat: 800 kr./betalende person. Jul og nytår samt påske dog kr. 600.- .

Tillæg

  • Tillæg for enkeltværelse: 800 kr. Deleværelse mulig.
  • Tillæg for udsigtsværelse: 300 kr./værelse. En del af værelserne er familierum. Det er normalt ikke muligt at få udsigtsværelser som enkeltværelse.
  • Tillæg for udsigtsværelse med svalegang 500 kr./værelser - få værelser, kun familierum for  4-7 personer.
  • Sengelinned medbringes eller lejes for 120 kr. pr. sæt inkl. 2 håndklæder - kan nu bookes hjemmefra.

Fælles madlavning på skistedet. Morgenmad på udrejsen og aftensmad på hjemrejsen er inkluderet i busrejsen. 8 skidage. 

  • Påske: kortere ture med 5 skidage.
  • Jul og nytår: kortere ture med henholdsvis 5 og 6 skidage.

Tilbage til toppen