INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Hytter - Pool og børnevenlig sandstrand

Calvi, Camping La Pinède****

Velindrettede hytter, der kombinerer komfort og campinghygge. Stor campingplads -  ca. 200 m. til god sandstrand og transferbus.

3.548,00 kr
In stock
Travel Code
KO-011
Indkvartering

Camping la Pinède**** er en stor og velholdt campingplads i naturskønne omgivelser, dejligt skyggefuldt beliggende mellem eukalyptus- og fyrretræer. Calvis bedste og mest børnevenlige strand findes blot 200 m væk. Man bor i naturen, men samtidig har man Calvis hyggelige gågader, havnepromenaden og de mange restauranter i gåafstand (ca. 1 km - et kvarters gåtur langs stranden.) 

Camping la Pinède har swimmingpool (primært wellness og børnepool), legeplads, tennisbane, basketbane, volleyballbane, minigolf, bordtennis, petanque og internet-adgang. Restaurant, snack-bar, pizzeria og en lille købmand (åben midt juni - midt september.) Forskellige former for underholdning i højsæsonen. 

Det er ikke nødvendigt at have bil til rådighed. Mulighederne for offentlig transport mellem Calvi centrum og campingpladsen er dog meget begrænsede. Der er trinbræt tæt ved campingpladsen for det lille lokaltog, der forbinder Calvi med Ile Rousse og som stopper ved mange finde strande undervejs. Toget kører kun i dagtimerne og ikke så ofte, at det normalt er til gene.

Campinghytterne
Pæne og velholdte hytter, der er fuldt udstyrede. Alle hytter er indrettede med stue, køkken, brusebadeværelse og aircondition. Terasse med havemøbler. Der er to størrelser:

  • 24 m2 med plads til max. 5 personer bestående af et soveværelse med dobbeltseng (140 cm) og et værelse med en køjeseng (80 cm) og en enkeltseng (80 cm).
  • 30 m2 med plads til max. 6 personer bestående af et soveværelse med dobbeltseng (140 cm), et værelse med en køjeseng (80 cm) og et værelse med to enkeltsenge (80 cm).


Roulotte - "prærievogn"på 18 m2 med plads til max. 4 personer (2 voksne og 2 børn)
Nyere, små boliger, der er fuldt udstyrede. Der er loft over antallet af hytter på campingpladserne, så i stedet kommer disse små vogne - fuldt udstyrede bestående af et soveværelse med dobbeltseng (140 cm) og stue og køkken med opredning til to. Bad og toilet.

Husk!
Medbring selv håndklæder, viskestykker, klude, opvaskebørste, sulfo og toiletpapir.

Der er wi-fi på pladsen. 15 min gratis/dag, hvis mere ønskes så 1 time for 3€, 1 dag for 5€ og 1 uge for 20€.

Guider

Ruby Rejser har dansktalende guider i Calvi-området i perioden juni-oktober. I skolernes sommerferie er der en boende på campingpladsen. Guiderne arrangerer bl.a. vandreture, cykelture, 4x4 safari og båd-/snorkletur. Turene gennemføres, såfremt der er tilstrækkelig tilslutning, og vejret tillader det.

Kort


Vis Korsika på et større kort

Hvorfor vælge Pinede

Campingpladsen er den bedst beliggende i Calvi. Tæt på den børnevenlige strand og med gode hytter. Pladsen er også tæt ved byen ca. 15 minutter langs vandet, tæt ved et meget stort og velassorteret supermarked - og tæt på byens natteliv.
Tænk også på at nærheden til hele bylivet også er fravalget af det stille tilbagetrukne campingliv. Her er liv i højsæsonen med mange gæster på pladsen, og med byens trafik og diskoteksmusik i baggrunden. Dette især i ugen med Calvi on the rocks.

Bestil rejse

Uge 35: Ankomstdato 26.08.2017 varighed 7 nætter

Fra 3.790,-

Uge 36: Ankomstdato 02.09.2017 varighed 7 nætter

Fra 3.890,-

Uge 37: Ankomstdato 09.09.2017 varighed 7 nætter

Fra 3.640,-

Uge 38: Ankomstdato 16.09.2017 varighed 7 nætter

Fra 3.840,-

Uge 39: Ankomstdato 23.09.2017 varighed 7 nætter

Fra 3.748,-

Uge 40: Ankomstdato 30.09.2017 varighed 7 nætter

Fra 3.548,-

Uge 41: Ankomstdato 07.10.2017 varighed 7 nætter

Fra 3.748,-

Uge 42: Ankomstdato 14.10.2017 varighed 7 nætter

Fra 4.290,-
Praktiske Informationer

Vi tager forbehold for, at opholdets ledighed ikke er lig med ledige flybilletter. Se mere her

Inkluderet i pris/person:

  • Ophold i hytte med linned
  • Fly
  • Bustransfer

Rabat:

  • Babyer, 0-1 år, gældende på hjemrejsedagen: 300 kr.
  • Børnerabat, 2-12 år: 500 kr. (maks. 1 barn/voksen)

Bemærkninger:

  • Depositum på 400 € på kreditkort - afregnes ved ankomst.
  • Slutrengøring er IKKE inkluderet - evt. slutrengøring koster 70 €
  • Linned inkluderet, håndklæder skal medbringes eller lejes på stedet til 11 €/person for et stort og et lille håndklæde.
  • Babyseng + højstol kan lånes gratis mod forudbestilling.
  • Mulighed for tilkøb af morgenmad 6,50€/person/dag eller halvpension 23 € voksne/dag og 12 € barn/dag.

Tillæg

  • Afrejse fra Billund t/r: 750 kr. ekstra til prisen

Tilbage til toppen