INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Østrig: Ægte alpin skioplevelse

Sölden - skiferie med høj snesikkerhed

Sölden er et af danskernes mest besøgte rejsemål i Østrig. Her er et af Alpernes mest effektive liftsystemer, og med skiløb helt på til 3.340 m.o.h. er snesikkerheden i top.  NYT: Liftkortet dækker nu også Obergurgl/ Hochgurgl, så liftkortet samlet dækker 256 km. pister. 

6.898,00 kr
In stock
Travel Code
SKI-503
Om Sölden

Sölden er en klassiker blandt skiområderne i Østrig. Højtbeliggende i 1.370 m.o.h. og med mange shoppingmuligheder langs hovedgaden. Modebutikker, sportsbutikker og supermarkeder ligger side om side med hoteller og restauranter. Freizeit Arena, er byens badeland, hvor man udover badning også har adgang til saunaer, dampbade, keglebaner og en stor sportshal. Afterskiing i Sölden er også værd at nævne. Her er masser af steder med ”vild” afterskiing, men i Sölden finder man også små hyggelige afterskisteder, som f.eks. Pfiff Bar på Hotel Tyrol og Jakob´s Weinfassl. Hvert år i Oktober åbner vintersæsonen i Sölden med den alpine World Cup – både for kvinder og mænd - der køres på den ene af skiområdets 2 gletsjere. James Bond filmen ”Spectre” fra 2015 er bl.a. optaget i Sölden, hvor specielt ”Ice Q” restauranten beliggende i over 3.000 m. højde er let genkendelig fra filmen. 

Skiområdet

Med 2 af verdens meste effektive lifte som hovedlifte nede fra byen, er man hurtigt på ski. Også resten af liftene i området er nyere og med høj effektivitet. Og med skiløb helt op til 3.340 m. højde, kommer man ikke meget højere på ski i Østrig. Skiområdet er på 146 km. pister (70 blå, 45, rød, 28 sort, 3 km skiruter), der også omfatter pisterne på de 2 gletsjere, Tiefenbach og Rettenbach. Længste nedfart er fra Schwarze Schneide og retur til Sölden by, en tur på ca. 15 km. Jævnt fordelt – otte steder i skiområdet – er der gratis WiFi, så man altid lige kan sende et feriebillede hjem. Se pistekort til Sölden her

Som noget nyt fra sæsonen 2017/2018 inkludere liftkortet også skiområdet i Obergurgl/ Hochgurgl, hvor der er yderligere 110 km. pister, beliggende imellem 1930 og 3080 meters højde. Der er kun ca. 10 km. fra Sölden til liften i Hochgurgl. Samlet dækker liftkortet hermed over 250 km. pister. Her er link til Obergurgl/ Hochgurgl´s pistekort

Hotel Tyrol

Dette er byens meget populære 3-stjernede hotel og rigtigt godt beliggende, midt i byen. Hotellet er løbende blevet renoveret – senest med en modernisering af restauranten - og fremstår pænt og med god atmosfære. Hotellet har restaurant, reception, elevator og ikke mindst den hyggelige ”Pfiff bar”. Desuden er der wellnessområde med flere saunaer, dampbad, ”is grotte” og hvileområde. Gæster i egen bil kan parkere gratis på hotellets p-plads, eller i hotellets parkeringskælder - mod tillæg. Der er 550m til nærmeste hovedlift - Giggijoch. Man kan også tage skibussen, som afgår få meter fra hotellet. En tredje mulighed, er at gå de 240 m. til Innerwald-liften, hvorfra man kan køre på ski ned til den anden af byens hovedlifte – Gaislachkogl.

Der er 2 typer værelser på hotellet: ”Klassik”-værelser til 1-4 pers. er med badeværelse, telefon, TV og safe-box. Så er der de rummelige ”Superior”-værelser til 2-4 pers. der alle er med balkon. På hele hotellet er der adgang til gratis WiFi. Hotellet har et godt køkken, der serverer morgenmadsbuffet og 4-retters typisk østrigsk aftenmenu med valgmulighed og salatbar. Forplejningen starter med aftensmad på ankomstdagen og slutter med morgenmad på afrejsedagen. Ophold er fra lørdag til lørdag.

Skileje og skiskole

Ski- og snowboardleje i 6-7 dage – sæt med ski el. snowboard/støvler/(stave):

Voksen (std.): € 145,-

Voksen (premium): € 215,-

Børn (op til 10 år): € 44,-

Ski- og snowboard-leje bestilles og betales i Euro direkte på rejsemålet. Ovenstående er 2017-priser, hvorfor vi tager forbehold for stigninger.

 

Ski- / snowboardskole – holdundervisning:

3 dage af 4 timer: 154,-€

5 dage af 4 timer: 199,-€

Ski- og snowboard-skole bestilles og betales i Euro direkte på rejsemålet. Undervisningen foregår på engelsk og tysk. Skiskolen har også danske skilærer, men plads på disse hold kræver forudbestilling. Kontakt Ruby Rejser.

 

Transport

Til Sölden er vores priser som udgangspunkt baseret på transport i egen bil. Men hele sæsonen er det også muligt at køre med bus til Sölden.

Sölden ligger godt i forhold til at køre i egen bil fra Danmark. Der er ca. 1.050 km. fra grænsen/færgen, via Fernpass og Imst til Sölden.  

Med bus er der opsamling fra Sjælland, Fyn og Jylland. Busserne mødes i Kolding hvor busskifte kan forekomme. Vi kører med 5* hvilebusser, der har hvilestole med rigtig god benplads. På nogle afgange kører bussen i samarbejde med SneXpressen, hvor busserne er 4* eller 5*. Bussen kører til ”Freizeit Arena” (badeland) i Sölden. Herfra er der 400 m. til Hotel Tyrol. Udrejse med bus er altid fredag. Hjemkomst søndag.

Husk at med vores bus har du 8 skidage på en uges skiferie. Hos Ruby Rejser kan du også gratis medtage et sæt skiudstyr, udover din normale bagage. Yderligere information om busturen finder du under Bus til Østrig.

Bestil rejse

1 person. Enkeltværelse "Classic" m. bad/toilet. Pr. person

Fra 7.698,-

2 personer. 2 personers værelse "Classic" m. bad/toilet. Pr. person

Fra 6.898,-

2 personer. 2 pers. vær. "Superior" m. bad/toilet/balkon. Pr. person

Fra 7.548,-

3 personer. 3 personers værelse "Classic" m. bad/toilet. Pr. person

Fra 6.898,-

3 personer. 3 pers. vær. "Superior" m. bad/toilet/balkon. Pr. person

Fra 7.548,-

4 personer. 4 personers værelse "Classic" m. bad/toilet. Pr. person

Fra 6.898,-

4 personer. 4 pers. vær. "Superior" m. bad/toilet/balkon. Pr. person

Fra 7.548,-
Praktiske Informationer

Priser

De nævnte pakkepriser er beregnet ved transport i egen bil og inkluderer 7 nætters ophold med halvpension som beskrevet og 6 dages liftkort til hele skiområdet (Inkl. Obergurgl/Hochgurgl). Inkluderet i prisen er også turistskat og keycard gebyr.

Priserne er gældende pr. pers. i delt dobbeltværelse. Ophold er fra lørdag til lørdag.

Mulighed for tilkøb af bustransport. Link til buspriser her.

Vores rejser til Sölden er på egen hånd – Ruby Rejser har ikke dansk repræsentant i Sölden.

Nedenstående priser (rabatter og tillæg) er kun gældende ved bestilling hjemmefra og senest 4 uger inden afrejse. Det skal fremgå af rejsebekræftelse/deltagerspecifikation for at være gældende.                                           

Rabatter (pr. pers.)  
Voksne i 3.-4. seng kr.    600,-
Unge i 3.-5. seng (årg. 1998-2002)  kr. 1.000,-
Unge i 3.-5. seng (årg. 2003-2005) kr. 1.700,-
Børn i 3.-5. seng (årg. 2006-2010) kr. 2.200,-
Børn i 3.-5. seng (årg. 2011-2015) kr. 4.500,- 
Børn (årg. 2016-2018) uden egen seng Gratis
   
Tillæg (pr. pers.)  
Parkering i p-kælder (pr. uge) kr.    370,-
Liftkort pr. ekstra dag (voksen) kr.    230,-
Liftkort pr. ekstra dag (årg. 1998-2002) kr.    185,-
Liftkort pr. ekstra dag (årg. 2003-2009)  kr.    150,-
Liftkort pr. ekstra dag (årg. 2010-2013)  kr.      15,-
Liftkort pr. ekstra dag (fra årg. 2013)  Gratis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til toppen