INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Portugal - gruppevandreferie med dansk vandreleder

Blomsterøen Madeira med Ældre Sagen

Lettere vandreture på den grønne ø for medlemmer af Ældresagen
Dato for afrejse i februar-marts 2018 følger snart. 

0,00 kr
In stock
Travel Code
VAG-040
Blomsterøen i Atlanterhavet

Madeira er en botanisk perle af frodighed med blomster hele året rundt. Øens gamle vulkantoppe knejser grønt over det blå Atlanterhav. De kendte levadaer (vandingskanaler) gør sammen med de grønklædte bjerge og dybe dale øen til et eldorado for vandrere.
Vi har sammensat et alsidigt program og i løbet af ugen besøges øen fra nord til syd og fra øst til vest.
De lettere vandreture er kombineret med sightseeing på vejen hjem til hotellet. Vi vandrer både langs levadaer, på højsletten, gennem regnskoven og i det forunderlige vulkanske landskab på østspidsen. En dag skal vi på sejltur på det blå Atlanterhav og spejde efter delfiner og hvaler. 

Indkvartering

Vi overnatter på Hotel do Carmo, som er et charmerende 3-stjernet hotel lige i hjertet af Funchal med seværdigheder, butikker og banker tæt ved.
Hotellet er nænsom renoveret, og stilen fra 1960’erne er bevaret med flotte træpaneler og dybblå farver. 
Værelserne er moderne indrettet med fladskærms-TV, telefon og eget badeværelse. Hvert værelse har store sort-hvide billeder med nogle af tressernes største filmstjerner, rockmusikere eller flotte biler.

Hotellet har egen restaurant, hvor vi hver dag får serveret morgenmad. Her er også en bar med billiard og gratis Wi-Fi.

Hyggelig terrasse i gårdhaven og swimmingpool på taget med udsigt til hele byen, bjergene, havnen og Atlanterhavet.

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse 
Vi flyver med direkte morgenfly fra Københavns Lufthavn og ankommer på Madeira sidst på formiddagen. Vi bliver afhentet i lufthavnen og kører den korte tur ind til vores dejlige hotel i Funchal, som er vore base under hele turen.

Dag 2. Vandring fra landsbyen Prazeres i den vestlige del af Madeira
Vi kører langs sydkysten og har storslåede udsigter til både Madeiras rå bjerge og de frodige landskaber, som ligger her midt i det dybblå Atlanterhav. Målet er den fredelige og meget maleriske landsby Prazeres på den sydvestlige del af Madeira.
Vandrestien er langs en af Madeiras velkendte levadaer dels gennem skyggefuld skov og dels gennem landbrugsarealer. Området kaldes Madeiras kornkammer, da en stor del at øens kornafgrøder dyrkes her.
Efter vandreturen besøger vi Madeiras vestligste punkt, Ponta do Pargo, hvor de gulligt brune og røde klipper stiger brat op af havet. Det næsten 100 år gamle fyrtårn ligger her 290 meter over havets overflade med en fantastisk udsigt.
På tilbagevejen mod Funchal stopper vi ved havklippen, Cabo Girão, med et direkte fald på 580 m. Her er for nylig bygget en udsigtsplatform af glas. De modige kan gå ud på den og se direkte ned til havet nedenunder. 
Om aftenen spiser vi aftensmad sammen.
Vandretid 3–3½ time, ca. 10 km.

Dag 3. Vandring langs Levada do Rei på Madeiras nordkyst
I dag skal vi til nordkysten, nærmere bestemt São Jorge ved Santana– igen et frugtbart område, hvor bjergsiderne er skovklædte eller lavet i terrasser og opdyrkede med mange forskellige afgrøder. Efter en let opstigning, når vi op til Kongens vandingskanal Levada do Rei og får vandets rislende lyd i ørerne. Dette er en af Madeiras smukkeste stier. En stor del af turen vandrer vi i laurisilvaskov – Madeiras urskov. Laurisilva er en unik vegetation, som udelukkende findes på steder med høj fugtighed og stabil mild temperatur. Vi følger jordstien langs levadaen og skal igennem et mindre vandfald. Man kan vælge mellem at blive lidt våd eller medbringe regnjakke.
Hvis tiden tillader det, besøger vi den barokke kirke i São Jorge. Udefra er kirken ganske uanselig men indvendig funkler guldet i store mængder omkring alteret.
På vej tilbage til hotellet gør vi et kort stop i Santana, der er kendt for sine stråtækte A-huse, der var de oprindelige boliger for farmere med opholdsrum for neden og soverum oppe under loftet.
Om aftenen spiser vi aftensmad sammen.
Vandretid 3-3½ time, 10 km

Dag 4. Fridag på egen hånd i hovedstaden Funchal i syd
Dagen er afsat til aktiviteter på egen hånd. Det kunne være en nærmere udforskning af Funchal med sine fine regeringsbygninger, den gamle domkirke eller de mange mindre kirker. Besøg det farverige marked Mercado dos Lavradores, hvor bønder, fiskere, blomsterdyrkere og kurveflettere kommer for at sælge deres varer.
Tag en slentretur langs den nye havnepromenade eller betragt livet gå forbi på en af de mange caféer mens du nyder den lokale Madeiravin. Tæt på byen findes den spændende botaniske have Jardim Botanico med planter fra hele verden samt Monte Palace tropiske have, som er en flot blanding af natur og kunst.
Middag på egen hånd. 

Dag 5. Vandring på Madeiras højslette 
Vi kører op på toppen af Madeira til den flade højslette Paul da Serra, som forsyner mange levadaer med vand. Landskabet og vegetationen her oppe midt på øen er helt anderledes end de forrevne klipper på den øvrige del af Madeira. Vi fortsætter til Fanal området hvor vi oplever den store kontrast af regnskoven mod nord og det mere åbne landskab med lavere bevoksning mod syd.
Efter endt vandring kører vi til den smukke landsby Ribeira da Janela i det nordvestlige hjørne af Madeira og følger den imponerende smukke nordkyst til landbrugsbyen São Vicente. Herfra går turen tværs op over Madeira retur mod Funchal. Vi fletter et kort stop ind undervejs for at prøvesmage Madeiras nationaldrink Poncha, der primært er lavet på sukkerrørsbrændevin, citron og bihonning.
Om aftenen spiser vi aftensmad sammen.
Vandretid 3 timer, 7,5 km

Dag 6. Bådtur
Vi skal en tur ud på det blå Atlanterhav og se efter delfiner og er vi heldige ser vi også hvaler og måske en havskildpadde. Det er en smuk sejltur hvor vi oplever Madeira og Funchal fra søsiden. Ikke mindst den næsten 600 meter høje klippevæg Cabo Girão som vi stod på toppen af den første vandredag synes endnu mere mægtig set fra neden. Sejlturen varer ca. 3 timer.
Resten af dagen til fri disposition.

Dag 7. Vandring mod Ponta de São Lourenco, Madeiras østlige spids
Madeiras østligste spids byder på et helt anderledes landskab end de foregående dage. Det er et tørt ørkenagtigt område med nogle klippeformationer og farver, som er helt unikke, og som får dig til at gribe kameraet og tage utallige billeder i alle retninger. De imponerende udsigter akkompagneres af Atlanterhavets buldren mod klipperne. Her kan til tider være ret blæsende, men det forhindrer ikke de små vilde blomster i at trives her. Vandrestien bugter sig op og ned det meste af tiden, men vi går tilbage samme vej, så du bestemmer selv hvor langt du vil går. Der er steder med fald ned til havet, men der er rækværk.
Landtangen er udlagt som naturreservat, og hvis vi når helt ud til Casa de Sardinha (Sardinhuset), kan vi besøge det lille museum med plancher og billeder.
Bagefter besøger vi Madeiras næststørste by Machico, hvor der bliver tid til en slentretur i byens hyggelige centrum. Dagens sidste stop bliver ved Kristus statuen fra 1927 i Garajau, som måske var forbillede for Kristusfiguren i Rio de Janeiro og i Lissabon. Her findes også Madeiras sidste hvalfanger-udsigtspost.
Om aftenen spiser vi afskedsmiddag sammen.
Vandretid 2½-3 timer, 6 km

Dag 8. Hjemrejse
Efter morgenmaden kører vi mod lufthavnen for at flyve hjem til København. Ankomst sidst på eftermiddagen. 

Sværhedsgrad og kort

Sværhedsgrad 2. Vi har udvalgt de lettere vandringer med meget få stigninger og fald, men du skal være i en fysisk form, der gør dig i stand til at vandre i længere tid af gangen. Stierne er generelt gode faste jord- og skovstier samt stenbelagte stier. Der kan være korte passagerer, hvor der er smalt eller langt ned til siden. Som regel er der beskyttende hegn. Nogle dage går vi fra A til B and andre dage går vi  ud til et givet punkt og retur samme vej, så der vil her være mulighed for at afkorte turen. 

På vandredagene vil vi være tilbage på hotellet ca. kl. 16.30.

  

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Bestil rejse

Send rejseforespørgsel

Blomsterøen Madeira med Ældre Sagen
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Deltagerantal min.12 - max.25 pers.

Inkluderet i pris/person:

  • Flyrejse til Funchal t/r
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse 
  • 6 x halvpension
  • Alle programsatte transporter og entreer
  • Delfin-/hvalsafari
  • Velkomstdrink
  • Ponchasmagning dag 5
  • Deleværelsesgaranti ved bestilling senest 60 dage før afgang
  • Dansk vandreleder

Bemærkninger:

  • Tilmelding forudsætter medlemsskab af Ældre Sagen. Medlemsnummer opgives ved bestilling.  

Kan du ikke rejse i uge 8, har vi en næsten tilsvarende vandreferie i uge 7 og i påsken. 

Tilbage til toppen