INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Korsika - gruppevandreferie med dansk vandreleder

Korsika - Skønhedens Ø

Klippernes farvemosaik går fra sort over brunt til rødt. Bjergene er både drabelige klipper og plateauer med klare søer. Korsika for medlemmmer af ÆLDRESAGEN

0,00 kr
In stock
Travel Code
VAG-025
Korsikas kyster og bjerge

Korsika er den smukkeste ø i Middelhavet - allerede da grækerne kom til Korsika lang tid før vor tidsregning, kaldte de øen Kallisté - hvilket betyder "Skønhedens ø".
Høje, dramatiske og smukke bjerge op til 2700 m.o.h, barske klippekyster, men også blide og maleriske sandbugter med turkis- og azurblå farver blander sig i en palet, balanceret af de grønne farver i de blide og fjerntliggende floddale med det krystalklare vand.

Oplev et lille bid af skønhedens ø på vores vandretur for Ældre Sagen. 

Vi kommer til at vandre med panorama over det turkisblå hav, langs klippekyst og strande, gennem maleriske landsbyer, til floder og søer med krystalklart vand. Indkvartering i Ile Rousse, hvor der er rig mulighed for at nyde en aftentur langs stranden og aftenkaffen på en af caféer under platantræerne.

Indkvartering

Vi bor i Ile Rousse på Hotel Splendid, et enkelt, velfungerende familiedrevet hotel. 
Hotellet har udendørs swimmingpool, spisesal og bar i stueetagen. Værelser fordeler sig på tre etager. Der er elevator på hotellet.
Hotellet ligger meget centralt, kun ca. 200 m fra byens flotte strand, 300 m til torvet med alle cafeerne og det overdækkede marked, der hver morgen bugner med korsikanske oste, skinker, friske fisk, olivenolie, hjemmelavet honning samt en række andre lokale specialiteter.


Halvpension (morgenmad og aftensmad) er inkluderet hele ugen.



Sværhedsgrad 2 (3) og kort

Vandringerne foregår for det meste på velanlagte stier. Det vil være enkelte passager på nogle af vandredagene hvor der vandres mellem klipper og løse sten. Her er underlaget mere ujævnt. Vandringerne er kortere end vores normale vandreruter (6-10 km om dagen) og uden de store højdeforskelle. I forlængelse af dette bør man vide, at Korsika er en kuperet klippeø. Vi vil derfor også have enkelte stejlere passager på ruterne.

Turen er vægtet som sværhedsgrad 2. Vi har dog valgt at sige sværhedsgrad 3 i parantes, da vi ønsker at gøre det klart, at turene kan virke udfordrende for folk, der ikke er vant til at vandre i kuperet terræn.

Vandreturen tilbydes i samarbejde med Ældre Sagen. Det er er dog en forudsætning for deltagelse, at man er indforstået med, at det er en aktiv vandreferie med daglige ture man tilmelder sig. Man kan altid vælge at tage en ekstra fridag på egen hånd, hvis man ønsker at tage en afslappende dag.


Se mere om sværhedsgrader, vandretider og højdemetre på dette link 

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

1. dag. Afrejse

flytider er med forbehold for tidsændringer fra flyselskabet.

Afrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
07-10-2017 Atlantic Airways Kastrup kl. 16:20 Bastia kl. 18:50 Ca. 1,5 timer med bus
07-10-2017 Atlantic Airways Billund* kl. 14:50 Bastia kl. 18:50 Ca. 1,5 timer med bus

*I 2017 flyver vi fra Billund via Kastrup til Bastia t/r. Afrejse fra Billund t/r koster 750 kr. pr. person til rejsens pris.

2. dag. Ile Rousses bagland og Monticello 
Vores tur starter fra hotellet, hvor vi går ned til stranden og følger kysten til den lille bugt Cala d'Olivu. Herfra går vi ind i landet - først mellem bebyggelse, men snart ad gamle stier mellem marker. Vi kan stadig se oliven- og citronlunde og en enkelt vinmark. Det sidste stykke op mod Monticello er en smule stejlt, men udsigten over Ile Rousse og kysten kompenserer. Stien ned starter også lidt stejlt, men flader hurtigt ud, og vi havner igen ved stranden tæt ved hotellet.
Sværhedsgrad 2 Højdemeter op 260 m Højdemeter ned 260 m  Vandretid 3-4 timer

3. dag. Ostriconi 
Ostriconi er en del af les Agriates - Korsikas stenørken med 16.000 hektar uspoleret natur - klipper, sand og maki. Forrevne toppe med udsigt over hav og et helt specielt landskab. Tidligere var les Agriates, Korsika's - men også Genova's - kornkammer, hvor bønderne kom fra andre områder og i tre sommermåneder avlede hvede. Når de forlod les Agriates, kom hyrderne ned fra bjergene med deres får og geder og overlevede vinteren her i lavlandet. Spredte ruiner af hyrdernes stenhytter og lange stengærde kan stadig ses. Vi går en rundtur, hvor vi kommer forbi hvide klitter og strande med turkisfarvet vand. Hvis vejret er med os, er der mulighed for badning.
Sværhedsgrad 2 Højdemeter op 120 m Højdemeter ned 120 m  Vandretid 3-4 timer

4. dag. Balagnes landsbyer med udsigter 
Efter en kort køretur bliver vi sat af i udkanten af Aregno, som i tidligere tider var berømt for dyrkning af citroner og appelsiner. Efter at have beundret kirken, går vi gennem Aregno og ned over marker - nogle steder stadig med citrontræer. Snart kommer vi til Cateri, hvor vi igen kan se typiske balagne-huse, bygget af mange forskellige stenarter. Fra Cateri og op til Sant Antonino har vi de flottese udsigter mod bjergene og den store åbne dal, som domineres af den opdæmmede sø, Codole. Fremme i Sant Antonino spiser vi vores medbragte frokost hos en vinbonde og bliver hentet og kørt tilbage til vores hotel.
Sværhedsgrad 2 Højdemeter op 430 m Højdemeter ned 230 m  Vandretid 3-4 timer

5. dag. Fridag
Fridag. Tag f.eks. med bumletoget til Calvi for at se byen, citadellet og lystbådehavnen. Eller bliv i Ile Rousse og gå en tur ud til den røde ø og fyret eller fordriv tiden på byens flotte strand og torv, hvor der hver dag spilles petanque.

6. dag. Fangofloden 
En køretur på en times tid bringer os sydpå langs Corsikas vestkyst. Vores mål er Fango-floden, som afvander en del af de høje bjerge midt på øen. Til tider en brusende flod, som går over sine bredder, men oftest en rolig bæk sidst på sommeren. Vi starter et stykke oppe i dalen, hvor vi via en smuk gammel bro krydser floden, og begynder at bevæge os op langs denne. Stien er behagelig med enkelte stenede passager. Til tider er vi ganske tæt på floden, til tider gennem halvhøj maki. Ved Tuarelli vender vi om, finder et sted at spise vores frokost og bevæger os tilbage til udgangspunktet.
Sværhedsgrad 2 Højdemeter op 100 m Højdemeter ned 100 m  Vandretid 3-4 timer

7. dag. Baglandet til Calvi 
På den store slette bag Calvi, længst inde hvor bjergene begynder at rejse sig, gemmer der sig en række mindre landsbyer. Det er dem, der er målet for vores vandring. Vi starter  i Zilia - kendt for at tappe rent bjergvand på flasker - og fortsætter gennem landsbyerne Cassano, Lunghignanu og Montemaggiore. Undervejs har vi kig ud mod Calvi-bugten, og vi kommer forbi flere kapeller liggende frit i landskabet, foruden kirkerne i landsbyerne. Før i tiden var området et rigt landbrugsland. I dag ses enkelte vin- og olivenlunde.
Sværhedsgrad 2 Højdemeter op 500 m Højdemeter ned 500 m  Vandretid 4-5 timer

8. dag. Hjemrejse

flytider er med forbehold for tidsændringer fra flyselskabet.

Afrejsedato Flyselskab Afrejse info Ankomst info Transfer
14-10-2017 Atlantic Airways Bastia kl. 19:35 Kastrup kl. 21:55 Ca. 1,5 timer med bus
14-10-2017 Atlantic Airways Bastia kl. 19:35 Billund kl. 23:25 Ca. 1,5 timer med bus

 

Bestil rejse

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet. Pris pr. person

Uge Ankomstdato Hjemrejsedato Varighed Pris  
41 07-10-2017 14-10-2017 7 nætter 9598,- udsolgt
Uge Ankomstdato Varighed
(nætter)
Pris  
41 07-10-2017 7 9598,- udsolgt

2 personer. Dobbeltværelse, bad/toilet - pris pr. person

Uge Ankomstdato Hjemrejsedato Varighed Pris  
41 07-10-2017 14-10-2017 7 nætter 8298,- udsolgt
Uge Ankomstdato Varighed
(nætter)
Pris  
41 07-10-2017 7 8298,- udsolgt
Praktiske Informationer

Rabat
Kør selv 1.800 kr./pers.

Deltagerantal min. 12 - max. 25 personer

Inkluderet i prisen
- flyrejse og transfer t/r
- 7 nætter i dobbeltværelse
- 7 x halvpension
- alle programsatte transporter
- turleder
- deleværelsesgaranti ved bestilling senest 60 dage før afgang

Turleder Mikael Jensen

Tilbage til toppen