INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Jardines De La Reina – Cuba

Flatsfiskeri på første klasse

På Cuba finder fluefiskere det bedste flatsfiskeri i hele verden, så hvis du går med drømmen om at lave en Grand Slam eller Super Grand Slam, får du her en oplagt mulighed for at forfølge den.

In stock
Travel Code
LYF-013

Det kan du glæde dig til

Cubanske Jardines De La Reina er et af de største lavvandede områder, der findes på kloden, og her er forholdene til fluefiskeri intet mindre end fremragende. Næsten 2200 km2 er udlagt til nationalpark og chancen for at lave en Grand Slam eller en Super Grand Slam netop her, er større her end nogen andre steder på kloden. Kun et begrænset antal fluefiskere tilbydes årligt at opleve dette næsten uberørte paradis.

Området strækker sig over godt 140 km i længden og består af utallige flats, kanaler og åbne vandområder, der alle holder et stort antal fisk. Grundet de få lystfiskere og et let fiske-pres generelt, er fiskene ofte nemmere at fange og mere interesserede i fluerne end mange andre steder i verden.

Fiskeriet foregår med guide i en hurtig flatsbåd, der kan dække et meget stort område hver dag. Guiderne starter fiskeriet efter morgenmaden, og det er muligt at fiske indtil mørkets frembrud. Det er ligeledes muligt at fiske efter de helt store tarpon i nattetimerne, hvis vejret er godt og lysten til stede.

Dagsprogram

1. Dag
Afrejse fra Hamborg om morgenen.
Forventet ankomst samme eftermiddag i Havana.
Overnatning på uspecificeret 3- til 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse med morgenmad.

2. dag
Dagen kan bruges til sightseeing i den spændende by Havanna.
Overnatning på uspecificeret 3- til 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse med morgenmad.

3. dag
Afgang fra hotellet omkring kl. 07.00 og transport til Jardines De La Reina med forventet ankomst kl. 18.00.
Indkvartering på båden.

4.-8. dag
Morgenmad omkring kl. 07.00.
Fiskeriet starter efter morgenmaden og fortsætter helt frem til mørkets frembrud, kun afbrudt af en frokostpause midt på dagen.

9. dag
Fiskeri fra morgenstunden og frem til midt på eftermiddagen (slutter senest kl. 16.00).
Overnatning på båden en sidste gang inden turen går mod Havana.

10. dag
Afrejse fra Jardines De La Reina til Havana om morgenen og forventet ankomst Havana kl. 17.00.
Overnatning på uspecificeret 3- til 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse med morgenmad.

11. dag
Sightseeing i Havanna.
Forventet afrejse fra Havanna først på aftenen.

12. dag
Forventet ankomst til Hamborg sidst på formiddagen.

Indkvartering

På størstedelen af rejsen er du indlogeret på en yacht, som bliver placeret strategisk og centralt i området. På yachten er der soldæk og hyggeafdeling, hvor fiskere kan mødes efter en fiskedag og fortælle om dagens fangster. Indlogeringen foregår i delte dobbeltkahytter.

Bestil

1 person. Delt dobbeltværelse

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris pr. person 
1111-03-202122-03-202111 nætter38.395,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris pr. person 
1111-03-20211138.395,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Fly Hamborg-Cuba tur/retur inklusive lufthavnsskatter, økonomiklasse (andre lufthavne kan være en mulighed)
  • 7 overnatninger på lodge-båden med alle måltider og fri bar (inklusive alkohol)
  • 6 hele fiskedage med 1 guide pr. 2 fiskere
  • Transport til og fra hotel i Havana til Jardines De La Reina
  • 3 overnatninger på 3- til 4-stjernet hotel i Havanna med morgenmad (2 nætter på udrejsen og 1 på hjemrejsen)
  • Lokal fiskelicens
  • Lokal nationalparksafgift (300 USD)

Prisen inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring og sygdomsafbestillingsforsikring (vi anbefaler alle rejsende at tegne en Gouda rejseforsikring)
  • Måltider og drikkevarer på hotellet i Havana (dog er morgenmad inkluderet)
  • Drikkepenge til guiderne på stedet. Der anbefales 250 euro per uge per person (+ 50 euro ekstra hvis der opnås en Grand Slam)
  • Visum til Cuba
  • Eventuel afrejseskat fra Cuba (få dollars)

Turleder på rejsen er John Petermann
John har besøgt Jardines De La Reina flere gange, sidst i 2014, og John har dyrket tropisk saltvandsfluefiskeri mindst én gang årligt siden 1999.
John vil være til rådighed under hele rejsen med råd omkring fiskeriet samt vejledning angående valg af fluer og sammensætning af udstyr, binding af forfang osv.
 

Rejseinformationsmøde
John Petermann afholder et rejseinformationsmøde, hvor hele rejsen bliver gennemgået. Det vil på mødet blive vist hvilket grej, fluer, udstyr og beklædning, der bør medbringes på denne rejse. John tilbyder ved denne lejlighed også, at deltagere kan binde et par velfangende fluer.
 

Ekstra
Hvis du ønsker at fiske alene uden at skulle dele båden med en anden fisker, er det er muligt at tilkøbe single-fiskeri med egen guide og båd. Pristillæg er kr. 9.750,-
Det er også muligt at få en single-kahyt mod et tillæg i prisen på kr. 9.750,-
Der er desuden et tillæg for enkeltværelse på hotellet i Havanna.
Single-mulighederne er på forespørgsel.

Forbehold
Der tages forbehold for prisændring på bestillingstidspunktet.
Særligt prisen på flyene kan ændre sig i disse Corona-tider.
Der tages også forbehold for ændringer i programmet.

      Gå til toppen af siden

      Loading...