Hos Ruby Rejser har vi uden sammenligning Skandinaviens største og mest seriøse fluefiskerprogram, når det gælder laksefiskeri og tropisk saltvandsfiskeri.
Individuelle rejser
Vi tilbyder en lang række spændende destinationer med gode muligheder for at fiske på egen hånd. Vi skræddersyr individuelle fiskerejser til flere forskellige destinationer, og såfremt du har ønsker til hvordan fiskerejsen skal forløbe, så hjælper vi dig gerne med at realisere dine drømme og planlægge netop dét forløb.
Vi vil også være behjælpelige med at arrangere fiskearrangementer for dig og dine fiskekammerater eller komme med forslag til, hvordan du kombinerer en familieferie med nogle dages spændende fiskeri.
Grupperejser
Fiskerejser i grupper kan varmt anbefales. Vi arrangerer grupperejser med dansk og/eller lokalkendt turleder, som giver unikke oplevelser i smukke omgivelser. Vi mener, at samspillet mellem rejsebureau, deltagere, turlederen og lokalkendskabet til destinationen giver de optimale betingelser for en god fiskerejse. På vores grupperejser kan du dele din passion for fiskeri med ligesindede og få mulighed for at udveksle viden og erfaringer lystfiskere i mellem.
Laksefiskeri
Hos Ruby Rejser er vi passionerede laksefiskere, og hver sæson er vi at finde ved de bedste elve på Island, Kolahalvøen i Rusland eller i Norge. Nogle år bliver det også til en forårstur til Skotland eller en tur til Bonaventure og Cascapedia i den østlige del af Canada, hvor der er fantastisk smukke storlakseelve.
Vi tilstræber altid at finde frem til de mest seriøse operatører på vores destinationer, og vi er samtidig bevidste om, at vores kunder skal tilbydes de bedst mulige priser og forhold på rejsen. I forbindelse med grupperejser afholdes der en rejseaften, hvor alle deltagere får mulighed for at høre om og stille spørgsmål til alle tænkelige forhold på fiskerejsen.