For mange fremstår Belgien nok ikke som det ultimative ferieland, men landet byder på en helt unik charme og europæisk kulturhistorie, som bare venter på at blive udforsket.
De fleste associerer nok Belgien med at være landet, som ligger klemt mellem Holland og Frankrig, men Belgien er meget mere end bare det! Landet byder på et pefekt mix af sprudlende metropoler som Antwerpen og Bruxelles, og hyggelige små landsbyer hvor man ikke kan andet end at drømme sig tilbage til gamle dage. I Bruxelles blomstrer den belgiske kultur, og den belgiske hovedstad huserer blandt andet også Europa-parlamentet. Derudover er Bruxelles vært for La Grand Place, som er en af Belgiens absolut største turistattraktioner, og det er med god grund. Den betagende plads har noget af det flotteste arkitektur i hele Europa, hvor stilen er en unik blanding af renæssance og barok.
Man kan ikke snakke om Belgien uden at snakke om belgisk chokolade. Landet er kendt for den gastronomiske tilgang til chokoladen, og en ferie i Belgien betyder utvivlsomt, at man bliver nødt til at smage på den velsmagende delikatesse. Derudover er landet også kendt for udsøgt ølproduktion, og belgisk øl fra Westvlerteren-bryggeriet har flere gange vundet prisen for verdens bedste øl.
Grundet at Belgien er et forholdsvist fladt land, er det oplagt at opleve landet på cykel, og derfor er både cykelferier og cykelkrydstogter perfekte rejseformer, når det kommer til at holde ferie i Belgien.