Har du endnu ikke undt dig selv en ferie på Korsika? Så læs om nogle af alle de fantastiske oplevelser der venter dig på denne skønne ø, i dette rejsebrev fra en af vores nyligt hjemvendte sommergæster. 

Rejsebrev fra Korsika: Korsikansk kærlighed

Det var et godt, gammeldags, gedigent tilfælde, at jeg endte på Korsika. Men hold da op, kan vi lige tale om, hvor helt suverænt et tilfælde det var? For det var det! Og jeg kan kun kaste mine anbefalinger i alle retninger og håbe, at så mange som muligt samler dem op. 

Glamping a la Corse 

Ja, det er åbenbart det nye. Moderne, lidt popsmart og mere lækker camping, tror jeg nok, det betyder. I og for sig vil jeg ikke kalde det camping, det som vi boede på, men forstået på den måde, at der ikke var tale om nogen som helst form for glimmer og glamour over det. Men dét, skal jeg så lige love for, har sin charme – den helt store af slagsen, faktisk. Den hvor man bare knuselsker det helt fra første øjekast. En af de der "kærlighed ved første blik"-tilfælde. Og dem findes der ikke mange af. 

Fra vores søde, korsikanske chauffør satte os af med transferbussen, var vi mildest talt blown away. Eller det var vi nu for den sags skyld hele turen fra Bastia til Algajola. For der er pænt. MEGET PÆNT! Vi kom til vores små “bungalows”, eller hvad den slags nu hedder, og fik vores værelse efter en kold colas tid og en lille slentretur gennem byen – for ikke at tale om et tøjskift, for det var ret hurtigt nødvendigt med 34 grader. Vi boede på stranden. Altså som i at der var sand akkurat udenfor vores hoveddør, ligesom vi var blevet lovet. Jeg havde ellers taget det lidt med et gran salt, det med havudsigt og sand mellem tæerne når du går udenfor døren, for dén har man jo hørt for, hvor man er havnet med kig til havet, hvis du altså står på sengen, på tæerne og den slags. Det her var helt ægte PÅ stranden. Og udsigten, vi vågnede til hver morgen, når vi slog øjnene op, ville jeg gi’ alt for at ha’ hver dag. Det var simpelthen det mest suveræne. 

Alletiders Algajola 

Vores lille glamping ferieparadis var i Algajola. En lille by mellem de lidt større byer Calvi og Ile Rousse (som vi på vores meget flotte slangdanske kaldte “Lille Rosé”, for så vidste vi da, at dét ku’ vi huske). Jeg tror faktisk ikke, jeg lyver, når jeg siger, at jeg aldrig har boet et hyggeligere sted. Og jeg har immervæk nogle rejser på bagen efterhånden. Den er simpelthen så hyggelig, at man ikke tror, det er rigtigt, før man har været der. 

I Algajola er der ikke sådan vanvittigt meget aktivitet, hvis man ikke er en vandretype – som på ingen måde var vores hovedmål. Vi vandrede dagligt til Spar-butikken et par gange, men det var cirka det. Til gengæld er det nemt og enormt hyggeligt at tage til nogle af de nærtliggende byer. Vi tog toget både til Calvi og til “Lille Rosé”. Toget afgår på lidt mærkværdige tidspunkter, og ikke ligesom vi kender det med hvert 10. minut. Nej nej, vi taler hver 2. time eller noget i den dur. Til gengæld kan du godt regne med, det kommer til tiden. Turen – både den ene og den anden vej – er vanvittig flot. Hvis vi havde haft lidt længere tid på øen, eller ikke havde været så ihærdige for at suge lidt kulør til os, så var turen helt sikkert også gået ind i landet, eller måske til Bastia. De ture er efter sigende noget, man virkelig bør gøre. Og det er nok også den eneste ting, vi fortryder en kende. Men som de kloge ved, skal man altid efterlade noget at se, så man kan komme tilbage og opleve noget nyt. Så det har jeg gjort af selvsamme grund. 

Derudover er Algajola bare hyggelig. Der er små krogede, snørklede veje, fine franske huse, gode spisesteder og en vaskeægte ferie-afslapnings-stemning. Og vi var vilde med det. 

Både Calvi og “Lille Rosé” er to lidt større byer, som både har en havn (hver deres selvfølgelig) og lidt flere turister. Det har også sin charme, og vi nød da også at se noget andet. I Calvi besøgte vi Citadellet og gik rundt på havnen. Vi spiste naturligvis også tatar, for vi var jo i Frankrig. Og is, bevares. Det skal man jo på sin ferie. 

Korsikansk kirkelig folkefest

Vi blev enige med os selv om, at vi blev nødt til at få én på opleveren a la ægte korsikansk stemning. Så da vi så en lidt 90’er-inspireret plakat med en aftenkoncert i kirken, blev vi nødt til at slå til. Det skal nemlig lige siges, at korsikansk musik er noget lidt for sig. Sådan tyrkisk-inspireret på en måde, der er svær at forklare og definere. Nå ja, men vi gik da højhelligt i kirke sammen med en snes andre turister og en håndfuld ægte, franske fans, en sen torsdag aften. Og så skal jeg ellers lige love for, vi fik én på opleveren. Vi forstod cirka tre ord, der blev sagt på halvanden time, og musikken forstod vi ej heller noget af, men det var virkeligt skægt. Det bør alle gøre. Være lidt lokale, kulturelle og nysgerrige, når de er på ferie. Det er dér, man får den ægte stemning. 

Mad i stride, franske strømme 

Trods byens relativt ikke-bemærkelsesværdige størrelse, er der restauranter nok til, at du kan spise ude en hel måned i træk – på en ny restaurant hver aften, vel at mærke. I hvert fald meget tæt på. Vi forsøgte at spise os igennem byen, og jeg skal da heller ikke kunne garantere, at ferieflæsket ikke blev lidt mere end ved afrejse. Men det var hele baduljen værd. Her skal lige slås et slag for et lillebitte, enormt hyggeligt pizzeria, der er beliggende i et område, man ikke tror, der er mad – nemlig modsat alt andet. Sådan et meget lille, lidt streetfood-inspireret sted midt i ingenting med en kæmpegod stemning – og god, billig pizza, ej at forglemme.

Vi havde to mål med vores ferie; finde den bedste tatar og spise gedeost hver dag. Og nå ja, rigelige mængder fransk vin. Det lykkedes sådan cirka til perfektion. Og også dét var helt suverænt. Ligesom resten af ferien. 

– Sascha (var på Korsika i sommeren 2019)

 

Rejser til Korsika

Er du blevet inspireret af Saschas oplevelse på Korsika? Du kan både vælge mellem forskellige typer indkvarteringer, roadtrip, rundrejse, vandreferier m.m.