Cykelferie i 2021 - Planlæg dit næste eventyr allerede i dag!

Nyhed

Længes du efter at sidde på sadlen af en cykel og trille gennem idylliske landskaber med snoede bjerge, charmerende landsbyer og smukke udsigter, alt imens du nyder de mange dufte og nye indtryk? Så kan du allerede nu begynde at glæde dig til dit næste cykeleventyr! Ruby Rejser har nemlig en lang række af cykelferier klar til dig i år 2021, så du har noget fantastisk at se frem til. Her nedenfor ser du et udsnit af nogle af de skønneste cykelferie destinationer, som du bestemt ikke må gå glip af! Derudover kan du udforske vores store udvalg til andre skønne destinationer

Cyklister der stopper op på ruten

Top 5 cykelferie destinationer

Spanien

Spanien er måske Europas mest eksotiske destination og er bestemt ideel at opleve på sadlen af en cykel. Med landets perfekte miks af både smukke kyster, vilde bjerge og kulturelle bykerner, er der garanti for en både smuk og oplevelsesrig cykelferie, og det er svært at undre sig over, at landet ligger på toplisten over danskernes favorit feriemål. Ruby Rejser har et solidt udvalg af cykelruter til denne skønne destination, heriblandt cykelferier til Andalusien, Catalonien, Mallorca, det centrale Spanien eller Caminoen. Og tilmed har vi noget for enhver smag uanset niveau, erfaringer og interesser! Glæd dig til at cykle i dit helt eget tempo på bilfri cykelstier i det lune klima, alt imens du kommer helt tæt på landets natur og kultur. For ikke mindst at nævne den spanske madkultur, der byder på tørret skinke, lækre fiskeanretninger og smagfulde vine i lange baner. 

Cykelferier i Tyskland

Tyskland er meget mere og alt andet end blot brede motorveje! Her i dette store land gemmer der sig utallige velafmærkede cykelruter, der blot venter på at blive oplevet. Tyskland byder på massevise af seværdigheder og er en cykeldestination for alle. Glæd dig bl.a. til at cykle langs romantiske floder, områder med frodige dale og bjergtoppe, gennem vinmarker og langs den spændende kystlinje! For ikke at nævne Tysklands mange gamle og charmerende byer, der byder på mange hundrede års historier. Ruby Rejser har nogle af de bedste cykelruter i Tyskland, heriblandt de lidt lettere ruter langs de tyske floder, Mosel, Elben og Rhinen samt mere udfordrende ruter i de tyske Alper. Så gå ikke glip af Tyskland som cykelland, og glæd dig til en velfortjent pause med en kold Weissbier i hånden!  

Cykelferier i Italien

Med Italiens vekslende landskab, indbyder det til udfordrende cykelferier, men der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en helt unik oplevelse at køre på den to-hjulede gennem smukke Italien! Med Norditaliens stejle og udfordrende bjerge med fornemme udsigter til middelhavets azurblå hav og flot arkitektur i de sydlige egne, er der noget for enhver smag. Alt imens du triller gennem Italiens smukke landskab, vil du komme helt tæt på landets historie og kultur i de charmerende byer. Og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at det italienske køkken er værd at sætte snuden op for! Oplev skønne Italien på en af Ruby Rejsers mange cykelferier til enten Venedig, Apulien, Sicilien eller Piemonte. 

Cykelferier i Østrig

Dette smukke alpeland lægger bestemt op til en aktiv cykelferie! Her gemmer der sig et imponerende net af gode, skiltede cykelstier, så det i særdeleshed er nemt og trygt at cykle. Glæd dig til at cykle forbi bjerge, søer og floder i den friske bjergluft, for ikke at nævne de idylliske landsbyer med fine og blomstersmykkede huse og de hyggelige Gästhause, der indbyder til et glas skummende øl. Med Ruby Rejser har du muligheden for et utal af cykelferier til dette dejlige land, heriblandt til Bodensøen, langs Donau til Wien, Salzburg eller Zürich. Alle med almindelig kondition kan være med, så gå ikke glip af at opleve Østrig på cykel! 

Cykelferier i Holland

Holland og cykling går hånd i hånd! Og derfor er Holland også bedre kendt som cyklisternes paradis. Her i landet er der et kæmpestort net af cykelstier og skiltede cykelruter på bilfrie og fredsommelige landeveje, der sammen med det flade landskab gør det helt særlig overskueligt at cykle i landet! Holland er kendt for sine flotte og farverige tulipanmarker, vindmøller og grønne marskområder, som bestemt er en oplevelse værd. Hop op på cyklen og glæd dig til at cykle forbi de mange kanaler, landskaber, små charmerende byer eller de livlige storbyer - her i Holland er der ingen dag, der er ens, når du cykler gennem naturen! 

Cykler ved Amsterdams kanaler Cyklister i den østrigske natur Pause på cykelruten

Cykelferier i Europa

En cykelferie i udlandet byder på ny kultur, spændende historie og ikke mindst en anderledes og flot natur. Med Ruby Rejser kan du tage på cykelferie til alle de smukke lande i Europa, og opleve alt lige fra de smukke Alper i Østrig og Tyskland, til de fortryllende tulipanmarker i Holland for ikke mindst at nævne de betagende kyststrækninger i Frankrig og Spanien. Og om du er en rutineret cyklist eller nybegynder, har vi noget til ethvert niveau.