Oplev Azorerne - Europas vestligste punkt
Nyhed
Tag på vandreferie i Azorerne, Portugal - Den fantastiske øgruppe af vulkansk oprindelse. Øgruppen på 9 øer, bærer stort præg af naturkræfterne ild og vand, hvilket er tydeligt i landskabet, når man udforsker naturen. Naturen er nærmest billedlig, og er helt for sig. Du kan opleve gamle kratere, vandløb, søer, boblende huller og varme kilder, alt sammen gemt i grøn, botanisk skønhed.
Dette er et sandt paradis for vandrere, da oplevelserne er utallige, alt imens den milde sol holder én varm. Klimaet er grundet øgruppens placering uden store udsving, men lun og behagelig uden at være for varm til vandring.
Programmet byder bl.a. på vandfald, byvandring, markeder, kogende mudder og vand, frodig skov, enge, temarker og meget, meget mere.
Hovedsageligt foregår vandreturene på stier og små veje og nogle steder asfalterede strækninger. Luftfugtigheden er høj og landskabet er meget skiftende, hvilket giver en smule ekstra udfordring. Dog er sværhedsgraden sådan, at de fleste kan være med.
Afrejse er fra Billund eller Kastrup.
Du kan trykke på nedenstående link for flere informationer om turen, herunder kan specielt dagsprogrammet være et kig værd.