Canada - Arktis til Antarktis

Dag 12: Nain

Første destination i Canada bliver Nain, som er den nordligste boplads i den canadiske provins, Newfoundland and Labrador. De ca. 1.400 indbyggere består af hovedsageligt inuiter. Stedet har historisk fungeret som handelsbase for pelsjægere og fiskere.

Dag 13: Hopedale

Vi tager nu videre sydpå til Hopedale, Newfoundland and Labrador. Denne lille flække blev grundlagt som en inuit boplads med det oprindelige navn, Agvituk, som betyder ”Hvalernes sted”. Mange af de ældgamle historiske bygninger er velbevarede attraktioner.

Dag 14: Rigolet

Rigolet er en afsidesliggende inuit-boplads, som fandt dagens lys i 1735. På grund af det udfordrende landskab i området omkring Rigolet, så eksisterer der ikke nogle veje ind til Rigolet. Transport til Rigolet foregår normalvis via snescooter, fly eller skib. Der vil i perioder være mulighed for at se pukkelhvaler og minkehvaler i Rigolets farvande.

Dag 115: Battle Harbour

Så går turen videre til Battle Harbour, som er endnu en af de mange charmerende søvnige flække ved det nordøstlige Canada. Dette var engang stedet, hvor der var meget liv i fiskerihandel med især klipfisk i hovedsæde. Battle Harbour blev tidligere kaldt ’Hovestaden af Labrador’, men stedet endte i forfald på grund af nedgang i fiskeri og et større brand i 1930, som resulterede i mange fraflytninger fra området. Battle Harbour er sidenhen blev erklæret en af Canadas nationale historiske områder.

Dag 16: St. Anthony

St. Anthony er navnet på det næste stop. Denne lille by befinder sig på Great Northern Peninsula, som er en halvø tilhørende Newfoundland. Naturen er utæmmet og rå, og i havområde vil der være mulighed for at spotte hvale og andre spændende havdyr. Stedet emmer af historie, specielt den nærliggende vikingeboplads ved L’Anse aux Meadows er værd at besøge.

Dag 17: Red Bay

Vi sejler til fastlandet igen og denne gang til Red Bay. Denne stille fiskerby har fået navnet ’Red Bay’ som følge af de røde granitkløfter rundt omkring i området. Byen er kendt for at være baskernes tidligere tilholdssted for hvalfangst i 1500-tallet. Lokal myte fortæller om en gemt skat begravet i områdets hav af den berygtede piratkaptajn William Kidd. En skat som i flere omgang forsøgt fundet dog uden held. Red Bay er en af UNESCOs verdensarv.

Dag 18: Bonne Bay

Vi vender tilbage til øen Newfoundland, men denne gang kommer vi forbi Bonne Bay, som er en beskeden men yderst charmerende kystby. Byen er beliggende tæt ved Gros Morne Natioanl Park, som er ideelt til kajakture, spændende dyreliv, fiskeri, vandring, bådture og meget mere.

Dag 20: St. Pierre og Miquelon

Efter en hel dag på hav ender vi dernæst til St. Pierre og Miquelon, som er en lille øgruppe beliggende syd for Newfoundland. Øgruppen tilhører Frankrig men er garanteret et begrænset selvstyre. Dette område er spækket med spændende historie, som strækker sig helt tilbage til år 1520. Landskabet og havlivet er ligeledes iøjnefaldende.  

Dag 21: Louisbourg

Vi forlader nu Newfoundland og ændrer retningen mod Nova Scotia. Her er næste stop Louisbourg, som er en mindre by, hvor tiden ”står stille”. Du har mulighed for at komme tilbage i tiden, da mange af bygningerne fra 1700-tallet er velbevaret. Især Louisbourg forten er værd at opleve og som er en af Canadas nationale arv.     

Dag 22: Halifax

Den sidste destination i Canada er Halifax, som er en væsentlig større by end dem, som vi hidtil har besøgt gennem rejsen. Halifax er Nova Scotias hovedstad og har et indbyggertal på over 400.000. Her kan man fornemme den mere metropolitansk del af Canada. Efter endt dag i Halifax, begynder vi at bevæge os mod USA.