INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Cykelferie på racer på Azorerne

Gruppetur | Sværhedsgrad 4

Tag på cykelferie på racer til skønne Azorerne, der byder på et hav af smuk natur, betagende udsigter og naturoplevelser i verdensklasse. Udforsk flotte ruter og oplev god stemning med dansk cykelguide.

In stock
Travel Code
COL-066

Det kan du glæde dig til

Midt i Atlanterhavet ligger den smukkeste ø-gruppe, Azorerne, der flere gange er kåret til verdens smukkeste sted. Azorerne er indbegrebet af natur i verdensklasse og med et særdeles behageligt klima i sommermånederne, er Azorerne den oplagte destination, hvis du vil holde ferie på din racercykel. Øen er uspoleret og fri for masseturisme, og de gode vejforhold er med til at give dig en helt unik oplevelse, når vi suser rundt på hovedøen Sao Miguel.

Vores danske cykelguider sørger for, at du oplever det meste af øen og får den smukke natur helt ind under huden. Oplev de berømte tvillingesøer, Sete Cidades og den smukke Ildsø, Lagoa de Fogo. Du skal naturligvis også en tur forbi de varme kilder, hvor de lokale tilbereder mad under jorden.

Dagsprogram

Vi starter alle dage med et godt morgenmåltid fra hotellets morgenbuffet. Kl. 9.00 mødes vi på pladsen foran hotellet, og vi tør godt love, at hver dag er en ny stor oplevelse.

Medbring gerne lidt energi i form af energibarer, nødder el. lign til at slukke en evt. tidlig sult. Vi spiser frokost på ruten, men da der kan være forholdsvist langt imellem byerne er det godt at have lidt ekstra med. 

Det er så utrolig smukt på Azorerne, og da vi både er afsted for at cykle og opleve, tager vi os tid til at stoppe op ved nogle af de mange udsigtspunkter, så vi kan opleve de spektakulære udsigter udover vand, land og vulkankratere. Afhængig af dagens distance er vi retur på hotellet imellem kl. 15:30 - 17:30, hvor vi afrunder cykeldagen med en kold forfriskning på en af de små hyggelige cafeer i Ponta Delgada.

Selvom der er program med cykling alle 6 dage, er man velkommen til at tage en eller flere hviledage i løbet af ugen. Det er naturligt at blive træt i benene, og der bliver ikke set skævt til nogen, hvis man bliver hjemme.

Dagsetaper:
Ruterne er lagt, så vi i løbet af ugen kommer hele vejen rundt på Sao Miguel. En af dagene bliver vi hentet og kørt op på øens nordligste punkt, hvorfra vi cykler hjem igen til Ponta Delgada. Vi skal en tur til Furnas, hvor de varme kilder syder og bobler under jorden, og vi skal naturligvis også op og se de imponerende udsigter udover tvillingesøerne og Ildsøen. Der venter dig en fantastisk cykeluge på skønne Azorerne. Lækkert hotel, dejlig mad, veltilrettelagte cykelture i unik natur og ikke mindst socialt samvær med andre motionscyklister.

Dag 1 - Cete Cidades - 70 km / 1300 m
Dag 2 - Rundt om Lagoa do Fogo - 84 km / 1750 m
Dag 3 - Nordeste - 87 km / 2000 m (mulighed for at forkorte turen hvis nødvendigt)
Dag 4 - Rundt om Sete Cidades / 93 km - 1400 m
Dag 5 - Furnas - 93 km / 2000 m
Dag 6 - Lagoa de Fogo - 64 km / 1450 m


Bemærkninger:

Programmet er med forbehold for ændringer i udflugter og rækkefølge. Tallene ovenfor er ca. tal og dagene er sat op i en vilkårlig rækkefølge. Det er valgfrit om du ønsker at deltage på alle turene, så hvis du har lyst til en dag på egen hånd, skal du blot give guiden besked, så han ikke står og venter forgæves på jer.

Indkvartering

Dejligt moderne 4-stjernede São Miguel Park Hotel. En tidligere skole for unge præstestuderende er totalt ombygget og fremstår i dag som et flot og velfungerende hotel i en super god standard.

Sværhedsgrad 4

Denne cykelrejse er en af de mere krævende af slagsen, hvor du vil komme ud for flere lange opkørsler og udfordrende stigninger og nedkørsler. Det er svært at angive en præcis hastighed, men hvis du kan holde en march hastighed på 26-28 km/t ud af lige landevej herhjemme, vil du godt kunne være med på denne tur. Denne tur henvender sig derfor til den ambitiøse motionscyklist der kører længere ture og gerne vil have lidt ekstra højdemeter i benene. 

Vi følges altid ad ud og hjem i et fornuftigt tempo, hvor alle kan være med, men på stigningerne er løbet frit, og man kører op i sit eget tempo. De første på toppen er altid velkommen til at køre ned igen og tage et par ekstra højdemeter. Vi har opsamling på toppen, så vi sikrer, at alle er med, og herefter kører vi ned i eget tempo med opsamling i bunden, inden vi fortsætter videre.

Der er ingen, der efterlades på ruten. Alle mand ud - alle mand hjem sammen!

Terrænet på Azorerne er kuperet, og der findes ikke lange flade landeveje, som vi kender det i Danmark. Ruterne er lavet, så der dagligt er én lang stigning på imellem 5-10 kilometer med en gennemsnitligt stigningsprocent på imellem 4-8 %. 

Hvis der er nok deltagere, opretter vi 2 hold motionshold, som begge ledsages af en dansk cykelguide.

Cykel og cykeludstyr

Lej igennem os:

Du har mulighed for at leje cykler igennem os. Lejeperioden er 6 dage, men vi henter dem på ankomstdagen, så vi er klar til afgang den efterfølgende morgen. Vi tilbyder 2 forskellige typer:

Du skal selv medbringe pedaler. Da der er et begrænset antal af hver model, anbefaler vi, at du bestiller din cykel sammen med rejsen.


Medbring din egen cykel:
Hvis du ønsker at medbringe din egen cykel kan du bestille en cykeltransfer igennem os hvilket inkluderer flytransfer fra Danmark til Azorerne og transfer fra lufthavnen til hotellet.
Bemærk, at der er begrænset antal pladser så book tidligt. En cykelkuffert på flyet må max veje 25 kgs. tilrådes.

Cyklerne, både leje og egne cykler, står sikkert i et rum ved siden af receptionen om natten. Vi medbringer en wire, så vi kan låse alle cykler sammen.

Vejret og klima

Vejret på Azorerne er rigtig dejligt med et klima, der passer perfekt til en aktiv ferie. Det lokker derfor også mange turister til, som gerne vil ned i varmen, men samtidig ikke bryder sig om alt for høje temperaturer. Det jævne temperatur niveau kombineret med en smule vind gør nemlig opholdet meget behageligt.

Klima

Flytider

Flytider for fremtidige datoer følger senere.

Kort over cykeldestinationer

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 20: Startdato 11.05.2023 varighed 7 nætter

Fra 10.998,- DKK

Uge 24: Startdato 08.06.2023 varighed 7 nætter

Fra 10.998,- DKK

Uge 25: Startdato 15.06.2023 varighed 7 nætter

Fra 11.198,- DKK

Uge 34: Startdato 17.08.2023 varighed 7 nætter

Fra 11.798,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer: 

  • Flyrejse fra Billund, Kastrup eller Aalborg til Ponta Delgada t/r (direkte fly)
  • Transport fra lufthavn til hotel tur/retur
  • 1 stk bagage + 1 stk håndbagage
  • 7 nætter på 4-stjernet Hotel Sao Miguel Park
  • 7 x morgenmad på hotellet
  • 4 x aftensmad på hotellet
  • 3 x aftensmad på lokale restauranter
  • 6 dage med planlagte cykelture
  • Dansk cykelguide

Prisen inkluderer ikke: 

  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Cykelleje

Mulige tilkøb:

  • Cykeltransport på flyet inkl. transport til og fra hotellet
  • Leje af cykel

Deleværelse:
Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.

Gå til toppen af siden