Behagelige temperaturer, opvarmet havvand fantastiske udsigter og god plads på de mange fantastiske cykelveje. Mange tager til Mallorca i foråret for at køre sig i form, men efteråret indbyder i dén grad også til at tage på cykelferie i Europa's cykelparadis! Oplev den skønne kystbyen Alcudia, der med bjergene på den ene side og lavlandet på den anden side danner rammen for din cykelferie. Vi oplever den dejlige natur helt tæt på og vi kommer igennem de små hyggelige landsbyer, som er kendetegnet for Mallorca.
Cykelferie på racer på Mallorca
Gruppetur i efteråret | Sværhedsgrad 2-5
Oplev Europas cykelparadis i efteråret. Nyd godt af det milde klima, den smukke natur og de fantastiske cykelveje. Kom med til Mallorca og dan selv rammerne for din aktive ferie.
Det kan du glæde dig til
Kort over Mallorca samt hotel
Dagsprogram
Efter morgenmaden mødes vi foran hotellet, typisk kl. 9, og sætter holdene for dagens cykelture. Aften inden har guiderne informeret om, hvilke ruter der tilbydes den kommende dag. Der er 2 forskellige niveauer (tempo og foto) og du bestemmer selv hvilket hold du vil køre på. Uanset hold kommer vi altid samlet hjem i løbet af eftermiddagen.
På alle ruter er der indlagt kaffestop undervejs samt tid til frokost på en af Mallorcas hyggelige cafeer. Kaffestop og frokost er for egen regning.
Tilbage på hotellet er der mulighed for socialt samvær, udveksle historier fra dagens ture eller måske lidt afslapning ved poolen inden fælles middag i hotellets restaurant. Nok er vi kommet til Mallorca for at udfordre os selv på cykel, men en lige så stor del af vores koncept er det sociale fællesskab. Det er vigtigt for os, at vores gæster hygger sig og har en god social tur, hvorfor vi opfordrer til, at alle holdene mødes og runder dagen af sammen.
I løbet af ugen vil der være mulighed for at prøve kræfter med eksempelvis stigninger som Sa Calobra og Puig Major og opleve Mallorcas charmerende byer og smukke landskab. Onsdag er som udgangspunkt fridag, hvor der ikke er planlagt fælles cykelture med guide. Om du vil cykle på egen hånd eller tage en dag ved stranden er helt op til dig selv. Har du behov inspiration til en cykeltur er vi naturligvis altid klar til at hjælpe.
Mulighederne er mange og du vælger selv hvilke du griber, så du får lige den cykelrejse som du ønsker.
Indkvartering
På denne rejse skal du bo på det skønne lejlighedshotel Ivory Playa i Alcudia.
Sværhedsgrad 2-5
Vi tilbyder 2 forskellige cykelhold, så du kan vælge det der passer bedst til dig og dine ønsker:
Tempo-holdet:
Er du i god form og har lyst til højdemeter og mange timer i sadlen, så er ”Tempo” holdet til dig. På lige vej holder vi en konstant god fart, og hastigheden afpasses holdet. På stigningerne er der god mulighed for at give ekstra gas og prøve sig selv af. Altid samling på toppen og i bunden, inden turen går videre mod nye udfordringer. Kaffestop kan vi også finde tid til.
Foto-holdet:
For dig som gerne vil køre forholdsvis lange ture, men hvor hastigheden på lige vej er mere moderat med mulighed for lidt fotostop. På torvet i én Mallorcas mange charmerende byer holder vi kaffepause, før turen går videre.
Cykel og cykeludstyr
Lej selv:
Du har mulighed for at leje cykler selv igennem vores gode partner på Mallorca, RossRent. Læs mere og bestil her (hjemmesiden er på dansk).
Medbring din egen cykel:
Vælger du at lade os sørge for din cykeltransport til Mallorca – kan det ikke blive lettere. Du afleverer din cykel et par dage før afrejse, og når du ankommer til hotellet er din cykel allerede ankommet.
Vi transporterer din cykel i transport kasser som vi stiller til rådighed – det eneste du skal gøre er at afmontere dine pedaler og forhjulet. Pedaler og forhjul puttes i transportkassen. Du kan typisk afhente din cykel igen efter endt ferie om tirsdagen. Læs mere om cykeltransport og tidsskema, og steder for opsamling af cykler ved at følge dette link til cykeltransport (også muligt fra Aalborg selvom det ikke står listet)
Vejret og klima
På Mallorca finder du skønt og behageligt sommervejr året rundt. Efteråret har den fordel at det hele har været varmt henover sommeren, så især havvandet er en dukkert værd efter en dag på cyklen.
Flytider
Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider.
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.
Forventede flytider 30.09.23 - 07.10.23 og 07.10.23 - 14.10.23:
København → Palma de Mallorca Kl. 10.15 - 13.20
Palma de Mallorca → København Kl. 14.10 - 17.15
Billund → Palma de Mallorca Kl. 16.40 - 19.35
Palma de Mallorca → Billund Kl. 20.35 - 23.30
Aalborg → Palma de Mallorca Kl. 16.30 - 20.00
Palma de Mallorca → Aalborg Kl. 20.50 - 00.15
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
Uge 40: Startdato 30.09.2023 varighed 7 nætter | Fra 9.498,- DKK |
Uge 41: Startdato 07.10.2023 varighed 7 nætter | Fra 9.498,- DKK |
Prisen inkluderer:
- Direkte fly fra Billund, Kastrup eller Aalborg til Palma t/r
- Transport fra lufthavn til hotel t/r
- 1 stk 20 kg bagage + 1 stk 5 kg håndbagage
- 7 nætter på hotel Ivory Playa
- Daglige cykelture på 2 forskellige niveauer
- Danske cykelguider
Ikke inkluderet:
- Rejseforsikring (kan tilkøbes)
- Afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
Mulige tilkøb:
- Mad ombord på flyet t/r
- Cykeltransport t/r
Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 20 personer, der alle skal være tilmeldt senest 60 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen.
Gå til toppen af siden