INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Dolomitterne Classic

Racercykelferie i Italiens berømte bjerge | Sværhedsgrad 4

Oplev hele 3 skønne byer i Dolomitterne og prøv kræfter med de legendariske bjergruter. Glæd dig til nye oplevelser hver dag i form af smukke omgivelser, sprog, kultur og ikke mindst gastronomi.

In stock
Travel Code
COL-030

Det kan du glæde dig til

Glæd dig til en uge der byder på et hav af spændende oplevelser med gode muligheder for at udforske dig selv i de skarpe sving og stejle opstigninger. Vi skal i løbet af ugen bo tre forskellige steder; Bormio, Bolzano og Arabba. Du får derfor muligheden for at afprøve flere af de udfordringer, de enkelte områder har at byde på - både kendte og mere ukendte stigninger. Vi byder på en uges skønne oplevelser i et af Italiens smukkeste områder. Udover oplevelserne på cyklen, kommer vi igennem vidt forskellige områder, hvad angår sprog, kultur og gastronomi. Vi bevæger os fra det italienskprægede område Bormio med alt hvad det medfører af lækkerier, til tysktalende Bolzano for at slutte i det latinskprægede Arabba. Selvom vi kun bor på tre forskellige lokaliteter, er der nye indtryk hver dag. Maden, sproget og kulturen er et perfekt trekløver.

Kort

Dagsprogram

Bormio
Bormio ligger utroligt smukt i Valtellina-dalen og ud over at være en af Italiens mest kendte skisportsbyer, er den også et perfekt startsted for cykelture. Her er du tæt på Armstrongs hadebjerg Mortirolo og Pantanis hjemsted Aprica og de mere ukendte Teglio og Caspano. Men Bormio byder også på Passo Stelvio. Der er godt 21,5 km op til toppen af et af de mest legendariske bjerge i Dolomitterne, det bliver kaldet Cima Coppi og er ofte det højeste punkt i Giroen.

Bormio ligger 1.225 meter over havets overflade, og herfra følger en fantastisk tur gennem en flot slugt samt flere tunneller op til bjergpasset i 2.758 meters højde. Opkørslen fra Bormio, der er blevet brugt de sidste par gange i Giroen. Den er mindst lige så fascinerende som den anden side, måske bare mere rå.

Fra toppen er det oplagt at køre hele vejen ned til bunden og byen Prato for at vende cyklen og begive sig mod toppen igen fra den ”rigtige” side. Det er herfra, man får det unikke skue, når de 48 hårnålesving bugter sig op mod toppen. Prato-siden er med jævn stigning på 25,4 km med 7,2% i snit, men det er også muligt at køre en afstikker ind i Schweiz og via Umbrailpass følge girorytternes færd på vej tilbage til Bormio. Det er i dette område, at Granfondo Stelvio Santini køres hvert år i starten af juni.

Bolzano
Bolzano ligger i Adigedalen tæt på Brenner-motorvejen. Her rejser de høje bjerge sig på begge sider af den nærliggende flod. Igen ligger udfordringerne lige uden for døren, og der går ikke mange minutter før du kan starte opstigningen til fx Passo Palade (Brezer Joch), Passo Mendola (Mendelpass) og videre op til Penegal, der har en af områdets smukkeste panoramaudsigter over Adige-floden. Derudover er Caldaro-søen samt byen Leives også et besøg værd.

Herfra kan de sidste kræfter bruges på den ukendte Jenesien San Genesio-stigning, der ikke glemmes igen lige med det samme. Alternativt kan du rulle af langs æbleplantager og vinmarker på en af de smukkeste cykelstier retur til Bolzano.

Arabba
Byen Arabba kender mange fra skirejsen til området omkring Canazei. Om sommeren indtages byen af cykelmotionister fra hele verden. Arabba ligger smukt med bjerge til alle sider. En morgenudsigt til Marmoladamassivet, Passo Pordoi og Campolongo får en til at knibe sig i armen.

Vejen fra Bolzano til Arabba går over Passo San Lugano eller Passo di Lavaze og via Canazei til Passo Pordoi, endnu et bjergpas der har haft status som Cima Coppi i flere udgaver af Giroen. Det er også kendt for den specielle skulptur, som Simonis cykel er en del af. Her kan man se listen over alle dem, som var først over Pordoi.

Når du bor i Arabba, er det oplagt at køre Sella Ronda, der består af fire fantastiske stigninger på enten 50 eller 80 km. Forståeligt at Maratona des Dolomites hvert år kan samle 10.000 deltagere, mens 20.000 skuffes med et afslag.

Pordoi, Sella, Gardena og Campolongo er hver især unikke stigninger, hvor landskabet hele tiden ændrer sig. Den udvidede Sella Ronda-tur har Passo Falzarego og Valparola med, hvilket ikke gør turen mindre spektakulær. Andre oplagte stigninger er selvfølgelig Passo Giau og Fedai. En ting er sikkert, ruterne omkring Arabba glemmer man aldrig.

Sværhedsgrad 4

Dette er en krævende tur, hvor vejene kan være af blandet kvalitet, og lidt grusveje kan forekomme. Deltagerene må derfor have en god kondition og være udholdende. 

Indkvartering

Undervejs overnatter vi i de smukke italienske byer Bormio, Bolzano og Arabba. Alle byer er kendte for at være start- eller målbyer fra spektakulære Giro-etaper og er de perfekte udgangspunkter for fantastiske ruter rundt i de bjergrige områder uden lange transporttider. Der er fokus på intensive etaper med lidt færre kilometer, men mange højdemeter. Vi skal bo i delte dobbeltværelser på hoteller med halvpension.

Vi bor på følgende hoteller (*der tages forbehold for ændringer) :

  • 16.09 - 18.09.2023: Hotel Vallecetta i Bormio 
  • 18.09 - 20.09.2023: Hotel Premstaller i Bolzano
  • 20.09 - 23.09.2023: Hotel Mesdi Arabba

Vejr og Klima

Transport

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten ca. 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


Forventede flytider 16.09.23 - 23.09.23:

København - Frankfurt - Milano  Kl. 12.50 - 18.00

Venedig - Wien - København   Kl. 19.20 - 22.40
 

Cykeltransport

Cykeltransport:

Cyklerne pakkes i papkasser, som udlånes af Ruby Rejser. Du modtager kassen ved cykelaflevering. Du skal afmontere pedalerne samt forhjul på din cykel. Hjul pakkes i hjulpose og må ikke indeholde andet en selve hjulet samt evt. pedaler. Cyklerne transporteres i kassevogn eller med lastbil. Bagagerummet er altid aflåst, når der transporteres cykler i biler. Vi benytter "anonyme" biler, så det ikke er tydeligt, hvad bilerne indeholder. 

Vigtigt:
Husk at mærke din cykel og forhjul med navn, indkvarteringssted og telefonnummer. 
Bemærk venligst: din cykel er forsikret mod biluheld. 
Sørg alligevel for at have en forsikring, der dækker transportskader og rejser med cykel i udlandet, hvis der mod alle forventninger skulle komme en skramme.

Læs mere om cykeltransport og tidsskema for opsamling af cykler ved at følge dette link til cykeltransport.
Aflevering af cykler på andre steder og tidspunkter end nævnte, er ikke muligt.
OBS !! Vi tager forbehold for ændring af sted og tidspunkter.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 38: Startdato 16.09.2023 varighed 7 nætter

Fra 13.998,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Flytransport fra København t/r 
  • Transfer mellem lufthavne og hoteller t/r.
  • Cykeltransport i bil t/r fra Danmark.
  • 7 nætters ophold på hoteller med halvpension.
  • Rutinerede cykelguider.
  • Daglige ruter fordelt på 2-3 hold.
  • Følgebil.
  • Evt. hotelskatter. 

Prisen inkluderer ikke:

  • Frokost.
  • Drikkevarer.
  • Evt. drikkepenge.
  • Div. forsikringer. 

Deleværelser:
Ved booking af et delt værelse kan vi ikke garantere, at du kommer til at bo med den person, som du evt. har ønsket. Samtidig forbeholder vi os retten til at opgradere dig til et enkeltværelse mod evt. tillæg, i det tilfælde at du har booket en plads i et delt værelse, og det ikke går op med rejsens totale antal af bookinger.

Minimumstilslutning:
Deltagerantal er minimum 16 personer, der alle skal være tilmeldt senest 30 dage før afrejse. Hvis minimumsantallet ikke opnås inden fristen, forbeholder vi os retten til at aflyse rejsen – vi refererer her til opsigelsesreglerne i vores gældende rejsebetingelser.

Gå til toppen af siden