Med ophold på dette hyggelige pensionshotel vil du befinde dig i et idyllisk, sydtyrolsk fællesskab, hvor der bliver sørget godt for gæsterne. Pension Hotel La Flu er et mindre familiedrevet hotel i La Villa, som er startbyen til Maratona dles Dolomites - Enel. Hotellet har en rigtig god beliggenhed, trukket lidt tilbage fra hovedvejen, men alligevel tæt på centrum i La Villa. Fra hotellets store have har du en skøn udsigt ud over de høje bjerge og de grønne græsmarker. Hotellet er de seneste år blevet fuldstændig renoveret hvilket tydeligt kan ses.
I lounge- og barområdet bliver du mødt af en hyggelig alpin-atmosfærre blandet med moderne møbler og designer-lamper. Nyd din kaffe foran pejsen eller tag en drink med udsigt til dolomitternes overdådige bjerge. Dit ophold på Pension Hotel La Flu er inklusive halvpension, hvilket består af en lækker morgenmadsbuffet samt 4-retters aftenmenu med italienske og regionale retter tilberedt med friske råvarer samt salatbuffet.
Dobbeltværelserne og singleværelserne er alle udstyret med komfortable senge, et skrivebord og skab, LCD-tv, badeværelse med bruser/badekar, hårtørrer, balkon og værdiboks.
Faciliteter:
- gratis parkering
- gratis wi-fi
- bar/lounge
- restaurant
- haveområde m. lille legeplads
- læserum