Bestil

Ruby Classic

Frankrig | Varm op til La Marmotte | Sværhedsgrad 4

Giv dig selv en fantastisk opstart og træning op til cykelløbet La Marmotte. Kør til starten i Alpe d’Huez fra Nice på 3 fantastiske cykeldage og oplev smukke landskaber og udfordrende bjergpas.

In stock
Travel Code
COL-009
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Udfordrende cykeltur gennem flotte bjerglandskaber
blue encircled check Mulighed for at deltage i vores guidede tur
blue encircled check Startnummer til La Marmotte inkluderet

calendar icon1 afrejse
transport_icon/images/i/c/ico_plane.png Fly fra København
clock icon6 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

Få en god opstart inden det går løs til La Marmotte med Ruby Classic. Det er tre fantastiske cykeldage, hvor turen går gennem flotte bjerglandskaber, og der er mange udfordrende pas undervejs. På vores sværhedsgradsskala 1-5, hvor 5 er meget hård, er Ruby Classic en 4'er.

Dagsprogram

down v arrow

Dag 1
Udrejse om morgenen med fly fra København. Cykling fra Nice til Auron, i alt ca. 90 km, ca. 1.600 hm. Overnatning i Auron med middag og morgenmad.

Dag 2
Fra Auron til Savines Le Lac. Overnatning i Savines Le Lac med middag og morgenmad. Dagens distance er ca. 110 km, 2.100 hm.

Dag 3
Fra Savines Le Lac til Alpe d’Huez. Dagens distance er på ca. 127 km, 2.900 hm. Ankomst sidst på dagen til Alpe d’Huez, hvor vi indkvarteres i studiolejligheder med 2 personer i hver. Opholdet er uden pension.

Dag 4
Mulighed for at deltage i vores guidede tur. 
Vi afholder informationsmøde sidst på eftermiddagen i Palais du Sport, Alpe d´Huez, hvor du også vil få udleveret dine depotposer, du vil møde vores guider, og vores chefguide vil fortælle og give gode tips omkring løbet.

Dag 5
Hviledag før Race Day.

Dag 6
Race Day.

Dag 7
Hjemrejse.

*** Der tages forbehold for ændringer

Kort over rejsen

down v arrow

Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelse

Indkvartering

down v arrow

1. nat

Tilbringes i Auron på hotel. Nogle værelser vil være til mere end 2 personer, dette tilstræbes, men det kan ikke garanteres at alle gæster får dobbeltværelser. Ophold med middag og morgenmad. 

2. nat

Tilbringes i Savines Le Lac på hotel i dobbeltværelse. Ophold med middag og morgenmad.

3. - 6. nat

Tilbringes i Alpe d’Huez på Les Berges.

  • Vi gør opmærksom på at lejlighederne er simple, uensartede skilejligheder. I studiolejlighederne er der to sovepladser i gangen og to sovepladser i stuen – i stuen finder du også et lille køkken. Vi indkvarterer 2 personer i hver studiolejlighed. Der er ikke pension inkluderet i Alpe d’Huez, men det er muligt at lave mad i lejligheden, og der er mange gode og hyggelige spisesteder i Alpe d’Huez.  Der kan godt bo 4 i studiolejlighederne, såfremt I er 4, der rejser sammen, men vi gør opmærksom på, at I vil bo tæt.

Sværhedsgrad 4

down v arrow

Dette er en krævende tur, hvor vejene kan være af blandet kvalitet, og lidt grusveje kan forekomme. Deltagerene må derfor have en god kondition og være udholdende. 

Flytider

down v arrow

Der tages forbehold for ændringer i flyruter og -tider. 
De endelige flyruter og -tider sendes sammen med flybilletten senest 3 dage før afrejse.
Bemærk at flytider er i lokaltid.


Forventede flytider 27.06.23 - 03.07.23:

København → Nice  Kl. 11.05 - 13.30

Geneve → København   Kl. 15.15 -17.15

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
     

Uge 26: Startdato 25.06.2024 varighed 6 nætter

Fra 13.498,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Prisen inkluderer:

  • Startnummer til La Marmotte
  • Flyrejse til Nice/hjem fra Genève (mellemlanding kan forekomme)
  • Transfer fra Alpe d’Huez til lufthavnen i bus
  • Cykeltransport
  • Ophold på 2 hoteller undervejs til Alpe d’Huez med halvpension
  • 4 overnatninger på Les Berges i Alpe d'Huez
  • Vores "Danmarkskendte" depotservice
  • Informationsmøde fredag i Alpe d´Huez (på dette møde modtager du dine depotposer, derfor er det vigtigt, at du kommer her)
  • Lokal opholdsskat
 
Prisen inkluderer ikke:
  • Måltider på Les Berges
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Forplejning under opholdet i Alpe d’Huez
  • Slutrengøring i studiolejligheden i Alpe d´Huez
  • Diverse forsikringer

Løbsdato:
30. juni 2024


Cykeltransport:

Betingelser for deltagelse i løbet:
Løbsarrangøren har nogle officielle krav, som skal opfyldes, før man kan deltage i løbet:

  • Som deltager skal man fysisk være i stand til at gennemføre løbet
  • Alle deltagere skal erklære, at de er bekendte med reglerne for løbet samt de franske trafikregler
  • Alle deltagere til La Marmotte kører med cykelhjelm under hele løbet
  • Der skal være lys på cyklen, eller man skal køre med en velfungerende refleksjakke
  • Som deltager accepterer man de risici, der er forbundet med at køre op ad trafikerede veje
  • Alle deltagere skal være fyldt 18 år. Der gives ikke dispensation

Helbredskrav:

  • For deltagelse i løbet skal du have en gyldig licens eller motionslicens fra Dansk Cycle Union eller Dansk Triathlon Forbund. Hvis ikke du har en af disse, er en helbredserklæring fra din læge, der ikke er ældre end et år fra løbsdato, også tilstrækkelig.
 

Bemærkninger:
  • Der er forhøjet depositum på turene til Marmotte.
  • Hvis du afmelder din rejse er dit depositum, inkl. startnummer mistet. Fra 65 dage før afrejse gælder vore almindelige afbestillingsbetingelser.
  • Du vil modtage din endelig rejse information med specifikket tidspunkter, opsamlingssteder etc. samt dit flybillet (E-ticket)  ca. 7-10 dage inden afrejsen.
     

    *Der tages forbehold for ændringer i ud- & hjemrejsetiderne, hvis disse ændres fra flyselskabet
     

    Deleværelse:
    Ved bestilling af deleværelse bliver du sat sammen med en anden rejsedeltager af samme køn. Hvis du på forhånd har aftalt deleværelse med en anden, skal du i din bestilling angive navnet på vedkommende i bemærkningsfeltet. Hvis antallet af personer til deleværelse ikke går op, forbeholder vi os retten til at opkræve enkeltværelsestillæg. Det vil ske senest 30 dage før afrejse.

    Gå til toppen af siden