Oplev spansk charme når det er allerbedst. Denne træningstur til Calpe byder på smukke og udfordrende cykellandskaber samt en engageret og lokalkendt chefguide.
Cykelferie på racer
Cykelløb og ferie for de entusiastiske cykelmotionister
Ønsker du en anderledes ferie med fart, hygge, bjerge og hårnålesving? Drømmer du om at gennemføre de legendariske løb La Marmotte og Maratona dles Dolomites, eller skal sommerformen holdes ved lige hen over vinteren? Så tag med os på en aktiv cykelferie på racer.
Cykelferier på racer er med god grund blevet mere og mere populært. Her har du nemlig mulighed for at opleve spændende lande og deres kultur, samtidig med at du får udfordret dig selv, får frisk luft og bedst af alt udsigt til de smukkeste landskaber fra din cykelsadel. Vi har i mange år sendt gæster afsted til destinationer i Europa, der alle er nøje udvalgte med fokus på selv de mindste detaljer, og vi stiller høje krav for at kunne tilbyde vores gæster det bedste! En cykelferie på racer er et godt valg til din næste ferie, hvis du ønsker at opleve både natur og kultur, dele din entusiasme med ligesindede og komme hjem med stærke lår- og lægmuskler og en fornyet motivation til at fortsætte træningen derhjemme.
Vi lægger stor vægt på at finde gode hoteller med en god beliggenhed og de nødvendige faciliteter, så rammerne er i orden. Vi sørger for mulighed for aflåst cykelopbevaring, så cyklerne kan stå sikkert opbevaret. Desuden skal værelser og omgivelser være lækre, og det er vigtigt, at maden er god, så vores gæster er klar til den efterfølgende dag på cyklen. Vi har på alle vores gruppeture en dansk repræsentant med, der sørger for, at rejsen foregår som planlagt - dette betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om det praktiske, men kan fokusere al din energi og tid på at træde i pedalerne.
Cykelferie med vægt på det sociale
På trods af det store fokus på udfordrende etaper og højdemeter handler en ferie på racer ikke kun om at være aktiv og opleve, men i lige så høj grad om det sociale fællesskab og det faktum, at vi er samlet om en fælles passion. Vi lægger stor vægt på, at vores gæster får den bedste oplevelse, og uanset om du tilmelder dig sammen med en kammerat, din kæreste eller på egen hånd, så venter der en stor social oplevelse. Vi cykler, vi hygger os, og vi har det sjovt. Der er plads til kaffestop, vi nyder udsigter, og vi afslutter dagen med en kold forfriskning. Vi tilsikrer os altid, at de grupper, vi sender afsted, er en tilpas størrelse til, at alle får en god oplevelse. Skal du med ud og opleve Europa på to hjul? Så på med hjelmen og udforsk vores spændende cykelferier nedenfor!
Cykelferie på racer i hele Europa
Vi tilbyder cykelferier på racer til nogle af de mest populære destinationer i Europa, og om du ønsker at opleve dejlig natur og hyggelige landsbyer i cykelparadiset Mallorca eller har mod på at prøve kræfter på et cykelmotionsløb, som det kendte Maratona dles Dolomites i Italien, er helt op til dig. Vi tilbyder flere fantastiske destinationer og skønne indkvarteringsmuligheder. Bestig de smukke bjergkæder i Frankrig, der er hjemsted for nogle af de mest kendte etaper fra Tour de France. Du vil opleve, at disse strækninger tager pusten fra de fleste - både grundet de overdådige landskaber - men også grundet det faktum, at de er utroligt udfordrende. Italien er også et oplagt rejsemål, hvis du vil ud på en unik rejse, der kombinerer det bedste fra cykelverdenen med Italiens skønne kulturskatte og gastronomi i særklasse. Spanien som destination er perfekt til dem, der ønsker at nyde livlige byer og storslåede naturscenerier - her er noget for enhver smag! Du kan eksempelvis vælge vores tur til Calpe, som har estimerede sværhedsgrader på 2-4.
![]() |
![]() |
![]() |
Flere niveauer - find den racercykelrejse der passer dig
Du tænker måske, at cykelmotionsferier udelukkende er for de bedste cykelryttere, men det er langt fra sandheden. Der er nemlig plads til alle! Vores fleksible sværhedsgrader gør, at de, der lige er startet ud og ønsker at prøve sporten af i udenlandske omgivelser, også har mulighed for at deltage. Vi rejser alle med forskellige forudsætninger og formål, og vi gør derfor meget ud af at finde destinationer, hvor vi kan tilbyde flere forskellige niveauer på den samme rejse. Det betyder, at rejser man som par, kan man cykle på hvert sit niveau om dagen og stadig hygge sig og holde ferie sammen om aftenen. På den enkelte rejse fremgår det i beskrivelsen, hvilke niveauer der køres med.
Test dine kræfter i de internationale cykelløb
Vil du udfordre dig selv gennem hårde bjergstigninger og uendelige hårnålesving i billedskønne omgivelser? Så tag med os til nogle af de mest legendariske og største motionscykelløb i udlandet, La Marmotte i Frankrig, Maratona dles Dolomites eller Granfondo Stelvio i Italien. Vi har mange års erfaring med at sende gæster afsted til de populære løb, så hvis du drømmer om at deltage og opleve en kombination af fantastisk natur og udfordrende højdemeter, så tøv ikke med at booke igennem os. Vi tilbyder en bred vifte af indkvarteringsmuligheder, og vi kan også være behjælpelige med transport, så alt, du skal tænke på, er at komme i form til den store dag.
![]() |
![]() |
![]() |
Hvad gør en ferie på racercykel anderledes end vores almindelige cykelferier?
Den største og mest iøjnefaldende forskel er selvfølgelig cyklen! Som det tydeligt fremgår af rejsens navn, er en ferie på racercykel en ferie, der foregår på en racercykel, og dermed er formålet med rejsen sat i et mere sportsligt lys end vores andre cykelferier, hvor de fleste ture gennemføres i et mere roligt tempo og med et stort fokus på kultur- og naturoplevelser. Cykelferie på racer er for dig, der ønsker en større udfordring og længere distancer. Det er for dig, der har fundet en stor interesse inden for sporten og ønsker at dygtiggøre dig, men stadig ønsker at nyde smukke omgivelser og det sociale aspekt, der ligger i at rejse med andre cykelentusiaster, du kan dele glæden ved sporten med.
Hvis du er glad for cykelferier, men foretrækker et mere afslappet tempo, hvor oplevelserne, omgivelserne og det sociale er endnu mere i højsædet, tilbyder vi også et væld af cykelferier på spændende destinationer rundt omkring i Europa. Her klares turene på en almindelig cykel eller elcykel. Alternativt, hvis du føler dig bedre tilpas med benene solidt plantet på jorden, kan du tage et kig i vores unikke vandreunivers, hvor du kan finde vandreferier for enhver smag.
4 gode grunde til at booke din næste ferie på racercykel hos os
- Vi ved, hvor vigtigt det er, at du cykler på din egen cykel - vi tilbyder derfor at fragte den til destinationen for dig
- For at vi er sikret, at du får en god service fra start til slut, har vi altid en dansktalende repræsentant med på alle ture
- Hvis rejsen starter og slutter på forskellige hoteller, sørger vi altid for at få din bagage transporteret fra hotel til hotel
- Med mange års erfaring ved vi, hvad det kræver at planlægge og eksekvere en god cykelferie.