INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Baltikum - fra Tallinn til Vilnius

Cykelferie med international gruppe i Estland, Letland og Litauen

Tag cyklen på tværs af de tre baltiske hovedstæder Tallinn, Riga og Vilnius, og kom helt tæt på fascinerende historie, fine strande og smukke nationalparker. Turen er med engelsktalende cykelguide.

In stock
Travel Code
CYG-003

Det kan du glæde dig til

På denne guidede cykeltur kan du glæde dig til at opleve Baltikums tre historiske hovedstæder kombineret med smukke nationalparker, uberørte vildmarker og Østersøens stemningsfulde hav.

Du starter cykelferien nordpå i Estland, hvor Tallinns bymidte indbyder til en gåtur med udsigt til en anderledes skyline. Derfra vil du sammen med resten af cykelgruppen cykle igennem én af Europas største nationalparker, Lahemaa,  der med sine 700 kvadratkilometer byder på et rigt dyreliv. På vej sydpå til Riga cykler I igennem et fantastisk natur- og fyrreskovsområde, som kaldes ”Estiske Schweiz”.

I når til Litauen og cykler langs den smukke Østersø-kyst med rig mulighed for at bade og opleve en speciel litauisk feriestemning. Den litauiske nationalpark, Curonian Spit, indbyder også til en hel speciel oplevelse grundet naturen og de høje klitter (op til 60 meter). Spørger man lokalbefolkningen vil de kalde området for ”den litauiske Sahara”.

Det Baltiske eventyr slutter i Vilnius, hvis gamle bymidte er optaget på UNESCOs verdenskulturarvsliste.

Kort

* Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

Dag 1. Ankomst til Tallinn
Individuel ankomst til Tallinn. Afhængig af ankomsttidspunkt vil der være tid til at udforske den fascinerende og historiske by. Indkvartering på f.eks. Go Shnelli eller lignende.


Dag 2. Tallinn og Nationalparken Lahemaa
Cykling: 30 km
Der vil være tid til at udforske Tallinn efter morgenmaden. Om eftermiddagen forlader I Tallinn (cykelguiden bekræfter tidspunktet lokalt) og kører til Nationalparken Lahemaa, hvorfra turens første cykeltur starter. Nationalparken byder på 700 kvadratkilometer unik natur og rigt dyreliv. Har du en lille lommekikkert, kan du tage den frem, da der er mange forskellige fuglearter at spotte. I overnatter i nationalparkens spektakulære omgivelser. Indkvartering på f.eks. Park Hotel Palmse eller lignende.

Dag 3. På rundtur i Nationalparken Lahemaa
Cykling: 55 km
På denne cykeletape får I lov til at udforske Estlands største nationalpark, som også er en af Europas største. I cykler rundt i parken, og cykelguiden vil forsøge at få jer omkring nogle af parkens mest seværdige attraktioner. På rundturen kommer I omkring fiskerlandsbyen Altja, badebyen Vosu og landsbyen Kasmu, som er hjemsted for et fiskerimuseum. Herfra cykler I tilbage til hotellet igennem de estiske skove og sover endnu en nat i nationalparken. Indkvartering på f.eks. Park Hotel Palmse eller lignende.

Dag 4. Peipsi, cykling og Tartu
Cykling: 56 km
Dagen starter ud med en bustransfer (ca. 1,5 time) til bredden af Peipsi-søen, som ligger på grænsen mellem Estland og Rusland. Cykelturen starter i fiskerlandsbyen Mustvee fra det 17. århundrede. På turen passerer I gamle byer og kirker. Turen langs søen er bl.a. speciel på grund af byernes placering og opbygning efter Russisk tradition. I cykler til Varnja, og til slut er der en transfer til Tartu (ca. 30 min.).
Indkvartering på f.eks. Tartu hotel eller lignende.

Dag 5. Otepaa og Riga
Cykling: 48 km
Efter morgenmaden er der en transfer på ca. 40 km til Otepaa. Området er kendt som det ” Estiske Schweiz” på grund af naturen og de mange fyrreskove. På denne tur kan du forvente at cykle i bakket og udfordrende terræn med en stigning på maks. 7%. I cykler forbi Puhajarve-søen på vej til byen Sangaste, hvor I gør et stop for bl.a. at nyde udsigten over Otepaa fra byens tårn. Herfra cykler I videre til byen Valga, hvor der vil være en transfer til Riga på ca. 2,5 time. Indkvartering på f.eks. Ibis Centre Riga eller lignende.


Dag 6. Jurmala og Riga
Cykling: 39 km
Dagens cykeletape starter i Riga, der er Letlands hovedstad. Byen er berømt for sin træbygninger og arkitektur i jugendstil. Fra Riga følger I cykelstien til Letlands største badeby Jurmala. Byens 33 km lange, hvide sandstrand kan udforskes på cykel. Byen er også kendt for sine utrolige træbygninger og Russiske villaer fra det 19. århundrede. Der vil være rig mulighed for at bade, før I kører tilbage til Riga og overnatter. Indkvartering på f.eks. Ibis Centre Riga eller lignende.

Dag 7. Sventoji og Klaipeda
Cykling: 43 km
Efter morgenmaden forlader I Letland og kører til Sventoji i Litauen (transfertid ca. 4 timer). Cykelturen starter i Sventoji, og I cykler langs Østersøkysten til Klaipeda. Undervejs kommer I forbi den populære badeby Palanga. I byen er der mulighed for at tage en dukkert, spise frokost og besøge byens botaniske have og herregård, der nu er blevet lavet om til et ravmuseum. Cykelturen slutter i Klaipeda, hvor I skal sove to nætter. Indkvartering på f.eks. Amberton Hotel Klaipeda eller lignende.

Dag 8. Nationalparken Curonian Spit
Cykling: 63 km
Dagen starter ud med transfer til byen Nida (transfertid ca. 1,5 time inkl. færgetur), der summer af en helt særlig stemning. Herfra cykler I ud i nationalparken Curonian Spit, der med sine høje klitter (op til 60 meter) har fået lokalbefolkningen til at navngive området som ”den litauiske Sahara”. I gør et stop i Juodkrante og besøger skulpturparken med træudskæringer, der repræsenterer den litauiske historie. Dagens etape slutter med en færgetur over lagunen og med kørsel tilbage til Klaipeda, hvor I overnatter.
Indkvartering på f.eks. Amberton Hotel Klaipeda eller lignende.

Dag 9. Kintai, Vente Cape, Silute og Vilnius
Cykling: 37 km
Efter morgenmaden er der transfer (bustransfer ca. 45 min.) til landsbyen Kintai, hvorfra I cykler igennem tætte, grønne skove og enge til Vente Cape. Her er der et rigt dyreliv, og området er et populært hvilested for fugle på deres vandring. I får også mulighed for at besøge områdets 11 meter høje fyrtårn med en flot udsigt udover lagunen og klitterne i Curonian Split, som I kørte igennem på dag 8. Turen ender i Silute, hvor bussen kører jer til Vilnius. Transfertid ca. 4 timer. Indkvartering på Comfort Hotel eller lignende.

Dag 10. Trakai-slottet og retur til Vilnius
Cykling: 25 km
Efter morgenmaden kører I med bus til landsbyen Semeliskes (transfertid ca. 1 time). Herfra cykler I til søen Galve. Her ligger det magiske slot, Trakai-slottet, som flyder på sin egen ø midt i søen. Der vil være mulighed for at besøge slottet og det omkringliggende område. Dagen slutter med transfer tilbage til Vilnius. Indkvartering på Comfort Hotel eller lignende.

Dag 11. Sidste dag i Vilnius
Efter morgenmaden er der mulighed for at gå på opdagelse i Vilnius inden hjemrejse.

Sværhedsgrad

Turen er moderat og kræver rimelig form og god kondition. Ruten er overvejende flad, men indimellem vil der være nogle krævende passager, som kræver en god form. På dag 5 kan du forvente at cykle i bakket og udfordrende terræn med en stigning på maksimum 7%. 

Du cykler hovedsageligt på asfalterede veje (ca. 80%) og ca. 20% på grusstier. Du cykler på stier, kystnære cykelstier og mindre trafikerede landeveje.

I cykler i gennemsnittet 45 km per dag. Turen er ledsaget af en transferbus, som kan medtage cykler. Den følger med undervejs på turen, men den kan dog ikke følge med alle steder, hvorfor det er vigtigt, at man er komfortabel med at cykle det angivne kilometer antal.

Indkvartering

I bor 10 nætter på 2-3-stjernede hoteller. Hotellerne ligger ofte centralt. Alle værelser er med eget bad og toilet. Opholdet er inkl. morgenmad. På nogle af hotellerne kan man købe en frokostpakke eller købe ind til madpakke og holde frokostpause ude i naturen. Dette vil den lokale guide informere om. Aftensmaden spises på hotellet eller på en af restauranterne i de byer, som I overnatter i.

Cykler og cykeludstyr

På denne tur kan man leje 8-gears touring Kalkoff Voyager cykler med affjedring på forhjulet. Det er muligt at leje både herre- og damecykler. Det er som regel ikke muligt at leje elcykel, men vi undersøger gerne mulighederne (evt. mod tillæg).

Cyklerne udleveres lokalt, og der udleveres én cykeltaske til hver cykel. Du vil have mulighed for tage dine egne cykelpedaler eller en gelsaddel-overtræk med. Du skal dog være opmærksom på, at du selv er ansvarlig dit eget udstyr og selv skal kunne på-og afmontere cykelpedalerne. Det er obligatorisk at have hjelm på på denne tur. Det er ikke muligt at leje en hjelm på denne cykeltur, så derfor skal du medbringe din egen hjelm. 

Hvordan kommer jeg frem?

I starter i Tallinn og slutter i Vilnius, hvor der er flyforbindelse, ofte med mellemlanding, fra København, Billund og Aalborg.

Kontakt Ruby Rejser for at få en pris på et flyarrangement fra Danmark til Tallinn og hjemrejse fra Vilnius.
Muligheder for transfer til og fra lufthavnen kan undersøges på forespørgsel.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før, at du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Vejrkort

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

Fra 17.998,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 14.598,- DKK
Praktiske Informationer

    Prisen inkluderer:

    • 10 x overnatning inkl. morgenmad
    • Cykelleje
    • Bagagetransport
    • Transfers nævnt i dagsprogrammet (undtagen til/fra lufthavn)
    • Lokalkendt, engelsktalende cykelguide

    Ikke inkluderet i prisen:

    • Transport til og fra Danmark
    • Entréer til museumer etc.
    • Eventuelle turistskatter
    • Drikkepenge

    Tillæg:

    • Ekstra nat i Tallinn eller Vilnius: pris på forespørgsel
    • Transfer til/fra lufthavn: pris på forespørgsel

    Børnerabatter:

    • 0-2 år: gratis
    • 3-10 år: 50%
    • 11-15 år: 25%

    Gælder kun ved opredning og 2 fuldt betalende på værelset.

    Agentforbehold:
    Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Exodus Travels, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Exodus Travels. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet. 

    Gå til toppen af siden

    Loading...