INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Bolzano-Cortina-Venedig

Italien - Cykelferie på egen hånd

Forholdvis nem tur fra Bolzano gennem Brentadalen til Venedigs lagune.

In stock
Travel Code
CYI-354
Det kan du glæde dig til

En fantastisk tur fra Dolomitterne til Adriaterhavskysten. Som på turene Bolzano-Verona og Bolzano-Verona-Venedig starter også denne tur i Bolzano, denne smukt beliggende by med bjergene som fascinerende baggrund. Fra Bolzano nærmer man sig Dolomitterne med de smukke viltre bjergtinder. Du cykler gennem dale langs friske floder og vinklædte skråninger for til sidst at nå Venedigs lagune.

Kort

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

1. dag. Ankomst til Bolzano
Byen ligger smukt i dalen hvor floderne Talvera og Izonzo støder sammen med Adige. Byen er omkranset af et smukt bjerglandskab med dybe dale, vinklædte skråninger og Dolomitternes fascinerende bjergtoppe. Her er mange smukke gamle bygninger bl.a. en gotisk katedral fra det 14. århundrede og så selvfølgelig små gader med fristende butikker og caféer.
 

2. dag. Bolzano-Brunico-Dobbiaco. 30 km 
Efter morgenmaden er der transfer til Brunico, en livlig lille by med en charmerende historisk bymidte. Herfra cykler man blidt op ad på cykelstien langs floden Rienz til Dobiacco, der ligger lige ved grænsen til Østrig. Dobiacco er en hyggelig lille by, hvor et besøg på det store og agtværdige Grand Hotel kan anbefales. Hotellet blev bygget kort før 1. verdenskrig af jernbaneselskabet, der netop havde bygget jernbanen mellem Brunico og Cortina. Desværre kom krigen og turisterne forsvandt. I dag rummer de flotte bygninger et vandrehjem, et museum om Dolomitternes natur – vi så f.eks. en fantastisk film om klatrere gennem tiden, der har besejret de forskellige ruter op på Dreizinnen. 

3. dag. Dobiacco-Cortina-Pive di Cadore. 65 km 
Fra Dobbbiaco cykler man ad en nedlagt jernbane gennem den smukke Landro dal omringet af Dolomitternes forrevne bjergtinder. Man kommer bl.a. tæt forbi områdets flotteste bjergformation ”Drei Zinnen”, der har inspireret klatrere fra hele verden. Man cykler forbi gamle stationsbygninger og over dybe slugter med udsigt til brusende floder. Efter en herlig tur ned ad bakke når man Cortina. Byen er en af de første ægte italienske byer, når man kommer nordfra - området nord for Cortina er nemlig tysktalende og er i det hele taget på mange punkter meget mere påvirket af østrigsk kultur. Cortina er en sprudlende by og et af Italiens berømte skisportssteder med elegante butikker og hyggelige caféer. Fra Cortina går turen videre til den lille by Pieve di Cadore.

4. dag. Pive di Cadore-Belluno. 45 km
I dag cykler man let ned ad bakke ad den gamle, nedlagte jernbane til San Vito og Calalzo. En fredsommelig tur gennem skov og hyggelige små-flækker. 
Belluno er en hyggelig provinsby, hovedstad i regionen Veneto, med mange skønne pladser med fine paladser, buegange og fristende caféer.

5. dag. Belluno-Valdobbiadene. 60 km 
Lanskabet ændrer karakter og man cykler nu i et bakket, toskana lignende landskab. Her er vinmarker der giver druer til den tørre boblevin ”Prosecco”, fine slotte og villaer. Er du til vinsmagning er det i dag det bør prøves !
Dagens etape ender i Valdobbiadene er en lille hyggelig by smukt beliggende omringet af vinklædte skråninger.

6. dag. Valdobbiadene-Treviso. 65 km 
I dag går det sydpå mod Podalen. Piavefloden krydses og du fortsætter op langs vinmarker med udsigt til de mange bakketoppe, ofte beklædt med en kirke, eller en af de utallige pragtvillaer til Asolo med den velrestaurerede middelalderborg. Den ligger på en bakketop med udsigt til Alperne og over dalene. Fra Asolo går det ned langs Prosecos vinmarker til Maser, hvor det bedre borgerskab fra Venedig i det 16. århundrede tilbragte deres ferier. Dagens etape ender i Treviso med de hyggelige kanaler, arkaderne og de mange små, bilfrie gader.

7. dag. Treviso-Mestre/Venedig. 45 km 
Til Mestre, en hyggelig forstad til Venedig. 45 km. Landskabet flader nu ud og vinmarker erstattes af store majsmarker, der bruges dels til foder dels til italienernes svar på ris og kartofler: polentaen. Du cykler langs floden Sile og de kanaler, bønderne i gamle dage brugte til transport af frugt og grøntsager til Venedigs indbyggere. Sørg for at ankomme tidligt til Mestre, så du kan nå en tur med båden ind til Venedig. Alternativt kan du mod tillæg bo i Venedig i stedet for Mestre. Dog skal cyklerne afleveres i Mestre den sidste dag.

8. dag. Hjemrejse
Efter morgenmaden er der hjemrejse – evt. retur til Venedig med båd (ikke inkl.)

Sværhedsgrad 3

En forholdsvis let tur – sværhedsgrad 3. Dagsetaper mellem 40 og 65 km i et et terræn med en del bakker. Man cykler dels på stier og dels på asfalterede småveje. Ind og ud af de lidt større byer må man dog påregne en del trafik.
På togene mellem de større byer kan man medbringe cykel (max 4 cykler pr tog), hvis man skulle få brug for en enkelt cykelfri dag undervejs.

Hele ruten er skiltet og man cykler desuden efter en detaljeret rutebeskrivelse på engelsk og vejledende kort.

Indkvarterting

Du bor på gode 3-4* hoteller. Alle værelser har bad og toilet. Turen er inklusiv morgenmad.

Cykel og cykeludstyr

Du kan leje en cykel med 7 gear Shimano Nexus og fodbremse eller med 27 gear Shimano Deore og håndbremsere. Også muligt at leje el-cykel og tandem.
Cyklerne er udstyret med gelsaddel og bagagebærer, bagtasker, cykelcomputer, styrtaske eller kortholder.
Mindst en cykel pr værelse vil endvidere være udstyret med lås, pumpe samt reparationssæt
Cykelhjelm skal bestilles og betales hjemmefra men afregnes på stedet.

Også muligt at leje el-cykel, barnecykel (findes kun med 21 gear og håndbremsere) og follow-me tandem til børn.

Hvordan kommer jeg frem?

Ønsker man at flyve er det nemmest at vælge Milano eller München. Begge steder er der ca 4 timer med tog videre til Bolzano. Du kan få et overblik over flymulighederne på eksempelvis Momondo.
Hvis man ønsker at taget toget kører der nattog mellem Hamborg og München. Herfra er der omkring 4 timer videre med tog til Bolzano. Du kan få et overblik over togmulighederne på eksempelvis Trenitalia eller Deutsche Bahn.
I bil er der ca 1350 km fra Danmark til Bolzano, hvor der kan parkeres (mod betaling) enten ved hotel eller parkeringshus. Efter endt cykeltur må kan man enten benytte Giroliberos tilbudte transfer på søndage. Den skal bestilles hjemmefra og betales hjemmefra. Alternativt kan man tage toget fra Mestre tilbage til Bolzano (ikke inkl.)

Turen slutter i Mestre/Venedig og ønsker man at flyve er det nemmest at vælge Venedig men du kan også flyve fra Milano, Bergamo eller Treviso. 
Hvis du er med tog kan du taget det fra Venedig til München, hvor der går nattog til Hamborg med forbindelse til Danmark. 

Parkering:
Hotelgarage i Bolzano pris ca 60 euro pr.uge. Kan ikke bestilles hjemmefra og betales på stedet. 
Privat parkering pris ca 60 euro pr. uge betales på stedet og kan ikke bestilles hjemmefra, men adresser oplyses i rejseinformationen. 
Gratis uovervåget parkering udenfor byen.
For grupper fra 5 personer giver vi gerne tilbud på turen med valgfri startdag.

Vær opmærksom på at du ikke bør arrangere fly/tog/bus til destinationen, før efter du har booket og fået bekræftet turen hos os.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Send rejseforespørgsel

Bolzano-Cortina-Venedig
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Ophold i db.værelse inkl. morgenmad, 8 dage - 7 nætter 
  • Detaljerede kort og rutebeskrivelse på engelsk
  • Bagagetransport
  • Transfer Bolzano-Brunico

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport fra og til Danmark
  • Eventuelle lokale turistskatter på hotellerne

Tillæg:

  • Cykelleje 7 el. 27 gear
  • El-cykel
  • Cykelhjelm
  • Opgradering til overnat i Venedig i stedet for Mestre
  • Ekstra nat før eller efter turen inkl. morgenmad
    • Bolzano
    • Mestre
    • Venedig

Rabatter:

3. person på værelset: 1.000 kr
Gælder ved opredning og 2 fuldt betalende på værelset

Mulige ankomstdage:

  • Hver søndag 28.4. -  29.9.19

OBS:
Vi anbefaler altid at du booker turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Girolibero og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Girolibero. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet. 
Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Gå til toppen af siden