Dag 1. Ankomst til Amboise:
Du ankommer til Amboise og tjekker ind på dit dejlige hotel, hvor du tilbringer natten på et 2-stjernet hotel. Har du lejet en cykel til ferien, kan du hente den i dag. Ankommer du tidligt til Amboise, bør du udforske denne flotte by, inden cyklingen starter i morgen.
Dag 2. Amboise – Tours:
Cykling: 28 km
Hvis du ikke besøgte det vidunderlige slot Château de Clos Lucé i Amboise i går, bør du gøre det i dag, inden cykelturen går til historiske Tours. Tours er en idyllisk by beliggende i Loiredalen, hvor der findes en perlerække af UNESCO-verdensarvsområder, som du kan glæde dig til at besøge. Desuden er byen fødested for den berømte romanforfatter Honoré de Balzac. Glæd dig til at spadsere på brostensbelagte gader, beundre smukke bindingsværkshuse samt den storslåede katedral Saint-Gatien, mens du suger byens charmerende stemning til dig. Du overnatter i Tours på et 2-stjernet hotel.
Dag 3. Tours – Azay le Rideau:
Cykling: 35 km
Dagens cykeltur byder på en af de smukkeste cykelruter langs idylliske Loire. Under cykelturen er det en god ide at gøre et stop for at besøge det historiske renæssanceslot Château de Villandry, hvor du kan slentre rundt i de fantastiske haver, som er omringet af et fortryllende landskab. Herefter fortsætter du til Château d’Azay-le-Rideau, et malerisk slot, beliggende på en ø midt i Indrefloden. Château d’Azay-le-Rideau er et af de mest berømte slotte i hele Loiredalen, som tillokker mange historieglade turister fra hele verden. Om aftenen kan du glæde dig til at blive indkvarteret på et 3-stjernet hotel i Azay Rideau.
Dag 4. Azay le Rideau – Chinon:
Cykling: 38 km
I dag cykler du i retning mod Bréhémont, hvor du følger Loirefloden. Storslåede landskaber og traditionelle, gammeldags både pryder din udsigt under cykelruten, som bidrager til den autentiske og harmoniske atmosfære. I dag besøger du desuden Château d'Ussé, et majestætisk slot, som Walt Disney lod sig inspirere af, da Disney-slottene blev konstrueret (dette er en rundtur på 3,5 km). Derefter kan du vælge imellem to ruter, der følger dig til Chinon: Den hurtigste rute går fra Loire-bredden til Huhaudrie, hvor du når Chinon efter 12 km. Den klassiske rute, derimod, følger Loire, hvor du cykler forbi sammenløbet af Loire- og Indrefloden. Efter Avoine passerer du Savigny en Verón og følger flodbredderne til Chinon. Om aftenen overnatter du på et 3-stjernet hotel i Chinon.
Dag 5. Chinon – Saumur:
Cykling: 35 km
På din sidste cykeldag cykler du langs Vienneflodens bredder og cykler mod Savigny en Verón. Fortsæt til sammenløbet af Vienne og Loire ved Candes-Saint-Martin, en charmerende landsby, som kunne være sprunget ud af et postkort. Når du ankommer til landsbyen Montsoreau, kan du tage en kort omvej til Fontevraud-klosteret, der er et af de smukkeste kulturarvssteder i Loiredalen. Du må endelige ikke glemme at besøge Château de Montsoreau, som er bygget i renæssancestil og er det eneste slot, der er bygget direkte i flodlejet. I Biemboire kan du selv bestemme, om du vil cykle gennem en vingård eller følge den nye Loire-cykelsti langs den smukke flod. Du tilbringer den sidste aften på et 3-stjernet hotel i Saumur.
Dag 6. Hjemrejse:
Du rejser hjem efter morgenmaden, medmindre du har bestilt ekstra nætter.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen udleveres ved ankomst.