Dag 1 - Ankomst til Olot
Turen starter med ankomst til Olot. Olot er en hyggelig by med mange fine Art Nouveau huse, krogede gader og hyggelige barer. Byen ligger ved det unikke La Garrotxa landskab med jord og bjerge i rødlige farver, marker, udslugte vulkaner og skove af forkrøblede middelhavs egetræer.
Dag 2 - Til Les Planes d’Hostoles
Cykling: 22 km
Dagen starter med udlevering og tilpasning af cykler. Herefter er du klar til at begive dig ud på dagens rute. Du følger cykelstien langs den gamle smalsporede jernbanelinje Carrilet d’Olot, hvor hvert sving åbner for nye udsigter. Ruten fører dig gennem den frodige Bas-dal - også kaldet Det catalanske Schweiz - et område præget af grønne enge, bløde bjerge og små, typiske landsbyer, der indbyder til små stop undervejs. Når du når frem til Les Planes d’Hostoles, venter endnu en oplevelse: her kan du tage dig tid til at udforske de smukke kløfter og de krystalklare vandløb, der snor sig gennem landskabet - et perfekt sted til at hvile benene og lade sig opsluge af naturens ro.
Dag 3 - Til Girona
Cykling: 35 km
Dagens cykeltur er ren fornøjelse - ruten er lang, men flad og nedadgående, så du kan læne dig tilbage og nyde turen gennem det smukke catalanske landskab. Du følger Ter-floden, en af Cataloniens vigtigste vandveje, og undervejs oplever du spor af områdets rige kulturarv, som floden har præget gennem århundreder. Målet er den charmerende by Girona, hvor resten af dagen kan bruges på at udforske byens historiske skatte. Besøg den imponerende katedral med verdens bredeste gotiske skib, og gå på opdagelse i de smalle gyder i det gamle jødiske kvarter - et af de bedst bevarede i verden. Afslut dagen med en hyggelig slentretur langs Ramblaen eller tag en tur op på de middelalderlige bymure, hvorfra du får en betagende udsigt over hele byen.
Dag 4 - Til Campllong/Llagostera
Cykling: 18 eller 21 km
Undervejs passerer du landsbyen Quart, som er berømt for sit keramik-håndværk, og Cassà de la Selva, hvor du i byens centrum kan beundre de smukke modernistiske huse. Om eftermiddagen er der mulighed for at slappe af og hygge sig i rolige omgivelser sammen med dyrene på de nærliggende gårde ved overnatningsstedet.
Dag 5 - Til Sant Feliu de Guixols
Cykling: 30 eller 26 km
Den sidste etape er den længste, men også den fladeste - og derfor let og behagelig at cykle. En sjov nedkørsel fører dig til den charmerende kystby Sant Feliu de Guíxols, kendt for sin livlige fiskerihavn og sit spændende kulturarv, særligt det imponerende kloster. Resten af dagen kan du nyde ved de indbydende strande, hvor du kan slappe af og lade turens mange indtryk synke ind.
Dag 6 - Afrejse
Hjemrejse efter morgenmad medmindre du har bestilt en ekstra nat her ved havet.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen udleveres ved ankomst.