5 spændende steder på cykelferie i Baltikum
Tallinn
I den estiske hovedstad finder du en af verdens bedst bevarede middelalderbymure, som sammen med det gamle centrum indenfor murene er en del af UNESCO's verdensarvsliste.
Riga
Letlands hovedstad er den mest folkerige i Baltikum, og her finder du også en gammel bykerne, som UNESCO har udpeget som verdensarv.
Saaremaa
Estlands største ø har begrænset trafik og flade veje, som er perfekte til en cykelferie. Du kan blandt andet besøge landsbyen Angla, som er kendt for sine ikoniske vindmøller.
Jurmala
Jurmala er en lettisk badeby, som er kendt for sine lange, hvide strande ud til Østersøen. Du kan cykle langs den skønne strand, og måske prøve det lokale mudder, der siges at have helende egenskaber.
Gauja National Park
Letlands største nationalpark hvor skønne udsigter og floddalen venter dig. Du kan også besøge Turaida-slottet eller Ungurmuiza Manor, Letlands eneste træhus fra barokken, der har overlevet til i dag.
5 interessante fakta om de baltiske lande
- Af de tre baltiske lande, er det kun Estland, der har øer. Den største af disse er Saaremaa.
- Flere steder hævder at være det geografiske centrum for Europa. Det skyldes ofte, at man bruger forskellige i metoder til at udregne centrum. I 1989 beregnede Det Nationale Franske Geografiske Institut Europas centrum til at ligge lige nord for Lithauens hovedstad Vilnius. Andre hævder dog, at hvis man regner alle øer med, så ligger Europas centrum i stedet på den vestlige del af Saaremaa i Estland.
- Regionen er generelt meget flad. Således når det højeste punkt i Baltikum Suur Munamägi i Estland kun 318 m over havet.
- Du kan se frem til en meget skovrig oplevelse. I både Estland og Letland er mere end halvdelen af landets areal dækket af skov ifølge Verdensbanken.
- Hvis du sidder i et par behagelige jeans, mens du kigger på din næste rejse, kan du sende en venlig tanke mod Letland. Levi Strauss får ofte kredit for opfindelsen af jeans, men han gjorde det sammen med en skrædder ved navn Jacob Davis. Jacob Davis var dog ikke mandens fødenavn. I stedet blev han født som Jakobs Jufess i Riga i 1831, og det var først som 23-årig, at han emigrerede til USA og skiftede navn.
Spørgsmål til vores cykelferier i de baltiske lande
Hvis du har spørgsmål til vores cykelferier i Baltikum, så tøv endelig ikke med at ringe til os på 86 15 35 99. Det gælder også, hvis du har særlige behov til din cykelferie, så undersøger vi, om vi kan imødekomme disse krav.
Er du på udkig efter et alternativ til vores cykelferier i de baltiske lande, byder Østeuropa også på mange andre spændende cykeldestinationer som Kroatien og Albanien.
Det kan også være, du ikke ønsker at rejse så langt, og så kan vores cykelture i Tyskland være en mulighed, eller du kan vælge at blive herhjemme i Danmark og opdage dit eget land på to hjul.