3 gode grunde til at tage på cykelferie i Østrig
- Gode cykelforhold
Østrig har gode cykelforhold med nemme, flade ruter, som passer til alle. Så tag endelig familien med på tur.
- Smukke udsigter
Naturen i Østrig er enestående med de store, hvide bjergtinder som baggrund og storeslåede floder og dybblå søer i dalene.
- Afvekslende ruter
Du kan vælge imellem kulturorienterede ruter igennem byer såsom Passau eller Wien eller cykelruter med naturen i fokus – blandt andet omkring smukke Bodensøen eller til Rhinvandfaldene.
Cykelferie i Østrig på egen hånd
Til trods for at Østrig som land er dækket af bjergkæder og stejle cykelstigninger, så er en cykelferie til dette fantastiske land ikke blot en kamp mod højdemeterne. Faktisk er Østrig Europas nemmeste cykelland, og tager du afsted på en af vores cykelferier til Østrig, kan du være sikker på at få en komfortabel tur, uanset hvilken form du er i.
På en cykelferie i Østrig kan du forvente at opleve den fantastiske natur, kultur og smukke arkitektur, som landet er kendt for. Oplev smukke badevenlige søer, flade ruter langs storslåede floder eller kulturrige byer, hvor der er lidt for enhver smag. Du vil ikke blive skuffet, hvis du tager på en cykelferie til Østrig!
Når du rejser med Ruby Rejser til Østrig for at få lidt sved på panden og vind i håret, får du også fyldt lungerne med frisk bjergluft og hukommelsen med minder om en fantastisk tur i de østrigske landskaber. Vores cykelferier til Østrig foregår på egen hånd, men vi sender dig ikke afsted på helt bar bund. Under hver enkelt afrejse finder du et dagsprogram, som giver dig et godt overblik over, hvad du kan forvente, hvor du skal hen, hvilke aktiviteter området byder på, hvor lang dagenes ruter er og hvilken indkvartering, du skal bo på. Du har mulighed for at leje en cykel gennem os, hvis du ikke har en eller finder det mere belejligt at gøre det på denne måde. Du kan finde flere oplysninger om, hvilke muligheder du har i forhold til cykel og cykeludstyr under de individuelle afrejser.
Sværhedsgrad
Vi kalder Østrig for Europas nemmeste cykelland, og det gør vi, fordi hovedparten af vores afrejser har en sværhedsgrad på 1-2, hvilket betyder, at alle med almindelig kondition kan være med. Forholdene der bliver kørt på, på en cykelferie i Østrig, er også rigtig gode, da du på det meste af ruterne cykler på gode og skiltede stier. Indimellem stiger sværhedsgraden til 2-3, og her kan de fleste også være med, dog skal man være forberedt på flere bakker og ikke-asfalteret stier. Læs mere om vores sværhedsgrader og få en mere fyldestgørende forklaring.
Transport
Som udgangspunkt står du selv for transporten hen til startdestinationen for din cykelferie. Du kan enten køre selv i bil eller vælge mellem tog, bus eller fly. Nærmere information omkring forbindelser, muligheder og forbehold kan ses under den enkelte afrejse. Fælles for dem alle er dog, at du ikke bør arrangere fly/tog/bus til destinationen, før du har booket og fået bekræftet turen hos os.
Hvis du allerede har prøvet en cykelferie i Østrig eller gerne vil prøve noget andet, kan du med fordel tage et kig på alle vores cykelrejser, der helt sikkert byder på noget for enhver smag.
Hvis du derimod ved, at du er interesseret i enten Tyskland, Italien, Spanien, Frankrig eller Holland kan du også læse mere om disse destinationer. Du kan også tage et kig på vores cykelferier ved Donau, hvis det skulle have interesse. Hvis du derimod ikke er så meget til cykelferier, men godt kunne tænke dig at tage et kig på, hvilke vandreferier i Østrig vi tilbyder, skal du også være mere end velkommen til det.