Cykelferie i Spanien

Sol, strand, skønne cykelstier og smukke udsigter

Spanien er et fantastisk cykelland. Lækre strande, majestætiske bjerge, bilfrie cykelstier og et lunt klima gør både forholdene og omgivelserne perfekte for en cykelferie. Vælg mellem lette ture på flade veje eller smukke ruter i udfordrende bakker.


Strande, bjerge, højslette - vælg mellem let eller udfordrende cykling

År efter år ryger Spanien direkte ind i toppen på listen over danskernes foretrukne feriemål – og ikke uden grund. Det store land i Sydeuropa ligger lunt placeret mellem Frankrig, Portugal, Marokko, Atlanterhavet og Middelhavet og har det perfekte miks af smukke kyster, vilde bjerge og kulturelle bykerner.

Spanien er Europas måske mest eksotiske destination, og landet er helt sit eget. Smagfulde tapas med tørret skinke, lækre fiskeanretninger og stegte kartofler pryder menukortene over hele landet og kombineres bedst med en af landets lokale vine, der produceres i så stor stil, at landet også kan bryste sig af at være en af verdens største vinproducenter.

Spanien er også indbegrebet af passion og temperament, hvilket da også kan opleves i alt fra en spændende fodboldkamp på stadion til en intens og energisk flamencooptræden på en lokal bar. Krydret med skønne badeture, kulturel byvandring og frisk sangria er den spanske stemning helt på plads.  


Læs mere
per side

8 Items

Spanien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1

Udforsk en familievenlig cykelferie, hvor alle kan være med. Her kan I glæde jer til en børnevenlig indkvartering, Middelhavets strande, god cykelsti hele vejen og meget mere.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 5 nætter
Forespørg
Spanien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3

Oplev Costa Bravas strande og frodige bagland med frugtplantager, olivenlunde og smukke vinmarker. Der er mulighed for at arrangere gastromiske oplevelser på Michelin restauranter.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Spanien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 4-5

Mærk historien og nyd de skønne landskaber langs de sidste 270 km af Den Spanske Camino, når du cykler fra Astorga til Santiago de Compostela. Det er en både udfordrende og bevægende oplevelse.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Spanien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1-2

Oplev Mallorca i ro og mag på denne flotte cykelferie med korte dagsetaper. Du bevæger dig over den mallorcinske slette og møder både smukke sandstrande og søvnige landsbyer.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Spanien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3

Oplev Spanien fra sin bedste side når du cykler forbi appelsinlunde og oliventræer i snorlige rækker, hvide sandstrande, fascinerende bjergformationer, små bjergbyer og pulserende badebyer.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Spanien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3

Oplev de lyserøde saltsøer, de majestætiske kyststrækninger og bjerglandskaber kombineret med brede sandstrande i den livlige by Palma på to hjul. Mallorca byder dig velkommen til en skøn cykelferie.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Spanien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3

Kom med til det smukke, spanske landskab. Oplev nationalparker, livlige floder og de historiske paradorer, du overnatter på undervejs. Paradorer er restaurerede bygninger såsom klostre eller slotte.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 6 nætter
Forespørg
Spanien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 3

Oplev fantastiske sydspanien på en cykelferie mellem Sevilla og Cadiz. Udforsk Spaniens fantastiske natur, kultur og den spændende historie, som Spanien har bag sig.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 6 nætter
Forespørg

Der findes ingen bedre måde at komme under huden på den spanske kultur end fra din cykelsadel. På en cykel er du helt tæt på både landets kultur og natur, når du i dit eget tempo triller gennem historiske bymidter, langs glitrende kyster og forbi frodige vinmarker. På cyklen kan du dufte de nylavede tapas og de friske havne, mens du mærker den lune middelhavsvind i ansigtet og lytter til fuglekvidder og temperamentsfulde spanske fraser.

På din cykel er du meget mere til stede i de spanske herligheder og samtidig også i komplet kontrol over din ferie. Trods udlevering af detaljerede kort og rutebeskrivelser står det dig frit for, om du vil tage gen- eller omveje fra dagens ruter, og tempoet styrer du helt selv – ligesom antallet af pauser undervejs også besluttes af dig selv. En cykelferie er lig med den ultimative frihed!

Stort udvalg af cykelferier i Spanien

Flere og flere steder i Spanien har man fået øjnene op for cykelferiens muligheder, og udbuddet af cykelruter bliver hele tiden større. De nedlagte jernbaner er oplagte at omdanne til fredelige, bilfrie stier, og de mange små veje i tyndt befolkede områder er perfekte til cyklister. Hos Ruby Rejser var vi derfor heller ikke sene til at opdage Spanien som et perfekt cykelland, og vi har efterhånden skabt et solidt udvalg af cykelture til den skønne destination.

Med en verden til forskel fra de vilde kyster i Nordspanien og de blå bølger i Sydspanien til Centralspaniens historiske pilgrimsruter og Middelhavsøernes ro har vi spredt vores cykelture ud over hele landet, så der er noget for enhver smag - uanset niveau, erfaring og interesser.

Vi tilbyder bl.a. cykelferier til Andalusien, hvor du kan nyde den sydspanske luksus mellem Sevilla og Cadiz. Du kan også opleve det centrale Spanien med store, åbne vidder, bløde bjerge og små landsbyer fra Avila til Salamanca, eller en børnevenlig cykelferie i Catalonien med korte dagsetaper og flade strækninger mod vestkysten og Middelhavets skønne strande. Du kan også nyde roen på en cykelferie til underskønne Mallorca eller mærke historiens vingesus på en pilgrimstur ad Caminoen. Mulighederne er mange. Se alle vores cykelferier til Spanien her på siden. 

 

Camino Cataloniens strande og vulkaner Mark på Mallorca

 

Aktiviteter for alle

Undervejs på din cykeltur sørger vi for at transportere din bagage fra hotel til hotel, så du ikke skal bruge kræfter og energi på at få alle dine ting med rundt. Du får samtidig udleveret detaljerede kort og rutebeskrivelser, så det at finde vej bliver let som en leg.

Du bestemmer samtidig selv hvor og hvor ofte, du gør stop undervejs – og ikke mindst hvad du bruger tiden på, når du holder pause. Kan du ikke få aktivferie nok, er Spanien også et paradis for sportsaktiviteter som bl.a. vandring, klatring, golf, og diverse vandsport.

Hvis cyklingen derimod er rigelig med aktivitet i sig selv, kan pauserne undervejs bruges til mere kulturelle udskejelser såsom besøg til museer, katedraler, slotte, flamencoklubber, fodboldstadioner og shopping-gader. Er det gastronomien, der trækker, kan du undervejs gøre holdt ved lækre restauranter og idylliske vingårde, hvor du kan smage på lokale specialiteter og delikate vine. Valget er dit!

Spanien er en perle året rundt, og det lune klima gør det muligt at rejse næsten lige, når det passer dig. Flere af vores ture har afrejse hver dag året rundt, mens andre går fra det spæde forår indtil efterårets korte dage begynder at tage over. Uanset om du leder efter en påsketur i april eller en sensommertur i september, har vi en cykelferie for dig. 

Cykelrejser på egen hånd og i gruppe

Enkelte af vores cykelferier på egen hånd kan arrangeres med guide, men langt størstedelen af dem er helt for dig selv. På de fleste af vores cykelferier på egen hånd er transport til og fra Danmark ikke inkluderet. Vi står dog altid klar til at hjælpe med at booke fly eller vejlede dig i hvordan, du lettest kommer frem med enten tog, bus eller egen bil. Vi anbefaler altid, at du booker og får bekræftet turen fra os, før du selv arrangerer transport til destinationen.

Vi har også cykelrejser på egen hånd til en lang række andre europæiske lande end Spanien. Læs mere om vores andre cykelferier i Europa her.

Er du mere til en grupperejse med cyklen som omdrejningspunkt, kan du se nærmere på vores mange cykelkrydstogter, der foregår langs Europas smukkeste floder. Se vores store udvalg af cykelkrydstogter her. På vores cykelkrydstogter i grupper er der altid inkluderet transport til og fra Danmark.

 

 

 

 


Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan jeg opleve på en cykelferie i Spanien?

Spanien er Europas måske mest eksotiske destination, og på en cykelferie i landet kan du opleve alt fra Caminoen og Catalonien til Mallorcas smukke kyster. Spanien har det hele og skal bare opleves!

Hvad skal jeg have med på en cykelferie?

For at gøre dine forberedelser mere overskuelige, har vi på forhånd lavet en pakkeliste til din cykelferie. Du er dermed ordentligt klædt på, hvis du bestiller en cykelrejse hos Ruby Rejser.

Hvordan bliver min bagage transporteret under en cykelrejse? 

Din bagage bliver ALTID transporteret fra hotel til hotel (hvis du bor flere forskellige steder), så du skal bare fokusere på at flytte dig selv og evt. en mindre taske rundt på cykeletaperne.