1. dag Ankomst til Hotel Viole, 3 km fra Assisis historiske centrum
Assisi er vel nok den mest berømte af Italiens pilgrimsbyer. Byen ligger smukt på Subasio bjergets skråninger og dens bymure, tårne og smukke tage kan ses på lang afstand. Gennem 800 år har byen været centrum for religiøs valfart så her er masser af kirke. Et besøg i den prægtige San Francesco katedral med de smukke er et ”must”, men også det romerske tempel for Minerva på Piazza Comune er værd at se nærmere på.
Indkvartering på det hyggelige 3* Hotel Viole med swimmingpool mellem Assisi og Spoleto
Alternativt kan man mod tillæg bo 900 m fra Assisis historiske centrum på Hotel la Terrazza
Ved 3-4* bor man f.eks. på Hotel Dal Moro 3 km fra Assisis historiske centrum.
Infomøde på hotellet sidst på eftermiddagen.
2. dag. Til Torgiano. 65 km (fra Viole) og 67 km (Assisi) - 687 højdemeter
Giv dig tid til en lille morgenvandring i den hyggelige, romerske by Spello med fine arkader og et amfiteater. Herefter går turen videre gennem Spoletodalen gennem Foligno og op til Montefalco, berømmet for sine vine og hvorfra man har en fantastisk udsigt over dalen. Herfra fortsætter turen via Bevagna, endnu en hyggelig middelalderby med fine kirker til Torgiano. Byen ligger smukt på en bakketop, hvor floderne Tiberen og Chiascio løber sammen. Læg evt vejen forbi byens vinmuseum samt Lungarotti familiens "Osteria" med mulighed for at smage den vidunderlige vin.
Indkvartering på ”Al Grappolo d’Oro i Torgiano.
Indkvartering (3-4*) f.eks. på Le Tre Vaselle Resort
3. dag. Overliggerdag i Torgiano - 32 km
Enten kan man tage en slapperdag i Torgiano, nyde Grappolo d’Oros dejlige have og en dukkert i den lille pool. Alternativt kan man cykle til regionens hovedstad, Perugia. Det er en livlig provinsby med et gammelt middelalder centrum, renæsance paladser, kirker, museer og gallerier.
Overnatning på samme hotel.
4. dag. Til Trasimeno søen. 55 km og 535 højdemeter
Gennem et meget bakket landskab hvor du belønnes med flotte udsigter til søen med dens små øer. Dagens etape kommer bl.a gennem den lille flække Mugnano med intakte bymure og byporte, smalle gader og velholdte huse. Men mest bemærkelsesværdigt er de mange moderne vægmalerier, som man give sig tid til at se ved at følge skiltene "muri dipinti."
Indkvartering (3*) ved Trasimeno søens østlige bred i den hyggelige ferieby Passignano på Hotel la Vela der ligger midt i byen og tæt ved byens strand, som har åben fra maj til september.
Indkvartering (3-4*) f.eks. på Hotel Lido.
5. dag. Til Umbertide. 47 km og 926 højdemeter
Man forlader Trasimenosøen og cykler op gennem et fredfyldt landskab til den lille by Umbertide beliggende ved floden Tiber.
Indkvartering 6 km fra Umbertides historiske center f.eks. på Hotel Poggiomanente med swimmingpool.
6. dag. Til Gubbio. 56-58 km og 1089 højdemeter
En dag i de bløde grønne bakker. Man cykler gennem den charmerende landsby Montone med snørklede gader og middelalderlig stemning. Den ligger på en bakketop og med herlig udsigt over de grønklædte bakker. Herfra cykler man videre op og ned gennem byerne Pietralunga og S.Benedetto til Gubbio, en af Umbriens ældste byer. Den ligger på Igeno bjergets skråninger og i juli/august afholder man klassiske koncerter på amfiteatret, der ligger lidt udenfor byen.
Indkvartering (3*) f.eks. på det centralt beliggende Hotel San Marco.
Indkvartering (3-4*) f.eks. på Hotel Bosone, som ligger i det gamle centrum af Gubbio.
7. dag. Til Assisi. 59 km (Assisi) og 61 km (Viole) - og 1019 højdemeter
Man starter med at cykle op og ned i et temmelig kuperet landskab. Men når de er tilbagelagt går de sidste km behageligt nedad til Assisi, som man cykler igennem mens man passerer forbi nogle af byens største seværdigheder, San Francesco katedralen, Minervas tempel og Santa Chiara kirken.
Indkvartering på det hyggelige 3* Hotel Viole med swimmingpool mellem Assisi og Spoleto, eller mod tillæg på Hotel la Terrazza
Indkvartering ved 3-4* hoteller f.eks. på Hotel Dal Moro 3 km fra Assisis historiske centrum.
8. dag. Hjemrejse
Efter morgenmaden er der hjemrejse.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.