Cykelferie langs Donau

Naturrige oplevelser langs Donaufloden

Tag på en cykeltur langs den majestætiske Donau, hvor storslået natur møder historiske byer. Oplev Europas næststørste flod i sin fulde pragt, og lad dig forføre af et eventyr fyldt med charme og kultur.

Cykelture langs Europas majestætiske flod

Donau er Europas næststørste flod, som udspringer i Tyskland og strækker sig hele vejen til Sortehavet. Den passerer gennem ti lande, hvilket gør den til den mest grænseoverskridende flod i Europa. Denne enestående rejse tager dig gennem en mangfoldighed af kulturer, landskaber og historiske steder, hvilket åbner op for fantastiske rejsemuligheder, især for dem, der elsker at cykle.

En cykelferie langs Donau er den perfekte måde at kombinere kultur og naturskønhed på. Når du cykler gennem de maleriske landskaber, vil du blive mødt af spektakulære udsigter og en rig kulturarv, der har formet livet langs flodens bredder i årtusinder. Ruten fører dig forbi livlige byer som Wien, Bratislava og Budapest, hvor du kan fordybe dig i den lokale atmosfære og nyde de mange oplevelser, der venter.

Den snoede rute langs floden giver dig mulighed for at krydse flere landegrænser på én rejse, hvilket tilføjer en ekstra dimension til din oplevelse. Når du rejser på cykel langs Donau, får du mulighed for at suge omgivelserne til dig på en helt ny måde. Hver kilometer byder på nye eventyr og skønheder, som du simpelthen ikke ville opleve fra bilvinduet.

Uanset om du vælger at cykle i naturskønne områder eller udforske byernes liv, vil du på en cykelferie langs Donau få en dybere forståelse af de kulturelle og naturskønne skatte, som regionen har at byde på. Gå på opdagelse i vores cykelrejser herunder og bliv inspireret til din næste cykelferie langs Donau.

Læs mere
per side

4 Items

Østrig | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1-2

Den klassiske tur langs Donau floden og det berømte hestesko-formede sving, med god tid til at nyde den flotte natur. Dagsetaper alle kan klare, inklusiv en vinsmagning i Wachau regionen.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 4-7 nætter
Forespørg
Østrig | Familievenlig cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1-2

Oplev en skøn cykelferie på en af Europas nemmeste cykelruter, hvor både børn og voksne kan være med. På denne korte klassiker er alt tilrettelagt med udgangspunkt i cyklisternes behov. 


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Østrig, Slovakiet og Ungarn | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1-2

På cykel gennem de 3 europæiske hovedstæder Wien, Bratislava og Budapest. Turen er en forrygende sanselig cocktail, som du sent vil glemme. Nemt med fly, tog til Wien og kun 1100 km i bil fra grænsen.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Rumænien | Cykelkrydstogt | Sværhedsgrad 2

Tag på et unikt cykelkrydstogt i Rumænien og oplev Donau-deltaet, Europas næststørste og bedst bevarede. Nyd rumænsk gæstfrihed og lokale delikatesser på dit flydende hotel og i et hyggeligt gæstehus.


  • Ingen dato sat
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg

Oplev forskellige lande på din cykelferie langs Donau 

På en cykelferie ved Donau får du mulighed for at opleve en række fascinerende lande og byer, som byder på deres egne skatte. Herunder kan du læse mere om tre af de lande, du kan opleve på en cykelferie langs Donau.

Donau i Østrig: Maleriske vinmarker og historiske byer

I Østrig løber Donau ind ved byen Passau på grænsen til Tyskland, hvor den fortsætter gennem byer som Linz, Krems og Wien. Wien, Østrigs hovedstad, ligger ved Donau og har draget stor fordel af flodens mange handelsmuligheder. En cykelferie langs Donau i Østrig byder på en fantastisk oplevelse gennem Wachaudalen, en smuk dal skabt af Donau, der strækker sig over 36 kilometer. Området er ideelt til en cykeltur og er kendt for sine maleriske vinmarker, historiske borge og klostre. Wien er også perfekt til en cykeltur, da byen har mange cykelvenlige ruter, der gør det nemt at kombinere sightseeing med en cykeltur.

Læs mere om vores cykelferier i Østrig

Donau i Ungarn: Kultur og middelalderborge 

I Ungarn er Donau en central del af både landskabet og landets historie. Floden løber gennem det nordlige Ungarn og passerer blandt andet landets hovedstad, Budapest. En cykelferie langs Donau er en fremragende måde at opleve denne smukke region på. Ruten langs Donau er generelt flad og er derfor velegnet til både nybegyndere og erfarne cyklister.

En af de mest anbefalede strækninger i Ungarn er fra Esztergom til Budapest. Her vil du møde Esztergom-Basilika, som er Ungarns største kirke, der ligger med udsigt over Donau. På turen fra Esztergom til Budapest cykler du langs Donau, hvor du kommer forbi Donauknæet, hvor floden drejer dramatisk mod syd i retning af Budapest. Undervejs kommer du forbi byen Visegrád, der er kendt for sin middelalderborg, Visegrád slot, som ligger med udsigt udover Donau. 

Læs mere om vores cykelferier i Ungarn

Donau i Slovakiet: Bratislava og uberørt natur

Donau danner en del af Slovakiets grænse til Ungarn og løber gennem landets hovedstad, Bratislava, som er et centralt stop på forskellige cykelruter langs floden.  En populær cykelrute langs Donau i Slovakiet er Donau Radweg, som løber fra Bratislava til Žitný Ostrov, en stor flodslette og ø dannet af Donau og dens mange bifloder. Området er kendt for sit rige fugleliv og unikke grønne landskaber.

Er du mere til de kortere strækninger, er det også muligt at cykle langs Donau i Bratislava og udforske byens mange seværdigheder f.eks. Bratislava Slot eller Devin Slot som ligger 10 kilometer udenfor Bratislava. 

Læs mere om vores cykelferier i Slovakiet

Udsigt udover Donau Bratislava Slot Cykelture langs Donau

Cykelture langs Donau på egen hånd

En cykelferie langs Donau på egen hånd er for dig, som ønsker en ferie i dit eget tempo. Du behøver ikke at følge en fastlagt tidsplan. Hvis du vil stoppe for en kop kaffe, tage en ekstra pause eller nyde udsigten i længere tid, kan du nemt gøre det. 

Du skal selv sørge for transporten fra Danmark til den første destination. Når du ankommer til destinationen, får du udleveret rutebeskrivelser og et kort over området, hvor du kan få inspiration til, hvilke ruter der er i området. Der er inkluderet overnatning og bagagetransport under hele ferien, så du slipper for at transportere din bagage med rundt på dine cykelture langs Donau.  

3 grunde til at tage på cykelferie langs Donau

  1. En af Europas største floder: Donau ændrer karakter, mens du cykler gennem forskellige lande, og du får en variereret naturoplevelse med alt lige fra frodige skovområder og åbne landskaber til de blide vinmarker i Wachaudalen i Østrig. Med en cykelferie langs Donau får du mulighed for at opleve flodens betagende landskab direkte fra cyklen. 
  2. Kulturelle hovedstæder: På en cykelferie langs Donau får du muligheden for at opleve nogle af Europas mest historiske hovedstæder. Wien, Bratislava og Budapest er alle placeret langs floden, og hver by har hver deres unikke kultur, historie og arkitektur. Denne kombination af at bevæge sig fra fredelige naturområder til pulserende storbyer giver en perfekte balance.
  3. Oplev flere land på én ferie: En af de mest unikke fordele ved at tage på cykelferie langs Donau er muligheden for at krydse flere landegrænser på én og samme tur. Her får du muligheden for at dykke ned i flere forskellige kulturer, hvilket gør hver cykeltur langs Donau til en ny oplevelse, da du hver dag kan opleve noget nyt, uden at skulle rejse langt. 
Cykeltur i Østrigs maleriske vinmarker Stephansdom Katedral Donau i Østrig

Udforsk vores store udvalg af cykelferier i Europa

Hos Ruby Rejser tilbyder vi et omfattende udvalg af cykelferier i Europa, der byder på noget for enhver smag – fra flade cykelstier langs floder til udfordrende bjergruter. Du kan f.eks. tage med os på kulturelle cykelferier i Tyskland og opleve historiske steder fra Anden Verdenskrig og samtidig nyde det naturskønne landskab. Vores cykelferier i Italien byder på maleriske landsbyer omkring Gardasøen, hvor du kan opleve den lokale kultur og smage på lækre, regionale retter. Eller hvad med en cykelferie i Frankrig, hvor du cykler langs betagende vinmarker og smager på verdensklasse franske vine.

Hvis du drømmer om en unik oplevelse ved Donaufloden, kan du også overveje vores cykelkrydstogter. Disse rejser giver dig mulighed for at kombinere det bedste fra cykling og flodkrydstogt, så du kan nyde naturskønne ruter om dagen og afslappende sejlture om aftenen. Udforsk vores udvalg af cykelkrydstogter i Østrig eller cykelkrydstogter i Ungarn, og lad os hjælpe dig med at finde den perfekte ferie.

Har du spørgsmål til din næste cykelferie? Tøv ikke med at kontakte os!