INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Cykelferie Langs Rhinen fra Strasbourg til Mainz

Cykelferie på egen hånd i Frankrig og Tyskland

Nem tur langs Rhinen til skønne byer som Heidelberg og Nierstein.

In stock
Travel Code
CYT-068
Det kan du glæde dig til

På denne nemme cykelferie kommer man igennem tre fantastiske regioner – Alsace, Baden og Rheinland-Pfalz. Her er klimaet mildt hvad enten man cykler om foråret, sommeren eller efteråret. Du cykler langs Rhinen med udsigt til smukke vinmarker, borge og hyggelige byer. Med start i Strasbourg og slut i Mainz 

Dagsprogram

1. dag. Ankomst til Strasbourg
Individuel ankomst til Strasbourg. Udlevering af tur information og cykler sker sidst på eftermiddagen, typisk mellem 17.00 og 19.00. Kommer du tidligt har du mulighed for at slentre rundt i de hyggelige kvarterer langs floden Ill eller måske tage en bådtur på kanalen til Europaparlamentet. Strasbourg er blevet cyklisternes by og ad skiltede ruter føres man gennem byen på cykelstier og fortove og ”le Tram”, en moderne sporvogn, har næsten overtaget bilernes rolle.
Indkvartering f.eks. på Best Western Monopole Métropole eller Hotel Ibis Styles Central Gare.

2. dag. Strasbourg – Rastatt ca 65 km
Ad herlig cykelsti gennem Strasbourg til man når flodbredden. Nu cykler man langs Rhinen. I Drusenheim tager man en færge over på den anden side af Rhinen. Herfra gennem charmerende landskaber indtil I når Rastatt og dens gamle barok centrum. 
Indkvaretring f.eks. på Hotel Schwert eller Hotel da Franco.

3. dag. Rastatt – Germersheim. ca 60 km
Turen fortsætter langs Rhinen igennem uberørt natur. Dagens endemål er Germersheim, en gammel fæstningsby med smalle stræder, skyggefulde torve og gamle bygningsværker.
Indkvartering f.eks. på Germersheimer Hof.

4. dag. Germersheim – Heidelberg ca 50 km
Man følger Rhinens højre bred Oberhausen og Rheinhausen. Kryds evt floden ved Speyer og nyd et besøg i denne hyggelige by, berømt for sin imponerende domkirke som siden 1981 har været at finde på Unescos liste for verdens kulturarv. Fortsæt langs Rhinens højre bred til Schwetzingen med et fantastisk slot med tilhørende haver. Herfra fortsætter man med at krydse Rhindalen til man når Neckar floden og dagens mål, Heidelberg. Her er meget at se på med hyggelige stræder, udsmykkede renæssancebygninger, hyggelige pladser samt ruinerne af det imponerende slot, der knejser over byen. Heidelberg er også Tysklands ældste universitetsby. 
Indkvartereing f.eks. på NH Hotel Heidelberg eller Hotel Bayerischer Hof.

5. dag. Heidelberg – Worms ca 45 km
Man cykler nu langs floden Neckar til den gamle romerske by Ladenburg med masser af bindingsværk huse og farverige blomsterfacader, krydret med cafè liv på de skyggefulde pladser. Fra Ladenburg fortættes man gennem Rhine-dalen til kejserbyen Worms. Byen er især kendt for sin imponerende katedral, som blev bygget i det 12. århundrede og regnes for at være et af de mest storslåede eksempler på romansk kirkebyggeri. Det var også i Worms Martin Luther forsvarede sine teser og blev erklæret fredløs.
Indkvartering f.eks. på Hotel Asgard eller Dom Hotel.

6. dag. Worms – Nierstein ca 55 km
Man forlader Worms ved at cykle over den fine gamle Niebelungenbrücke. Herefter følger man Rhinens højre bred gennem frodigt landbrugsland. Kort før Nierstein tager man den lille færge. Nu dukker de første vinmarker op og snart når man Nierstein, en charmerende vinby.
Indkvartering f.eks. på Winzerhof Schwibinger.

7. dag. Nierstein – Mainz ca 20 km
Dagens etape er kort. Fredsommelig cykling langs vinmarker. Nyd udsigten til Rhinens vinklædte skråninger. Dagens mål er Mainz, hvor Mainfloden løber ud i Rhinen. Her er meget at se på – ikke mindst den imponerende domkirke. I den gamle bydel finder man hyggelige gader og pladser med fristende vinbarer, hvor områdets herlige vin serveres.
Indkvartering f.eks. på Hotel Advena Europa eller Intercity Hotel.


8. dag. Hjemrejse eller ekstra overnatning
Hjemrejse eller ekstra overnatning.

Kilometer angivelsen er vejledende, da den er afhængig af de enkelte hotellers beliggendehed.

Sværhedsgrad 1

I cykler dels på gode asfalterede cykelstier langs Rhinen. Turen er hovedsagelig flad, og kan cykles af alle. Igennem Rhinens sletter er der længere sektioner med grusstier. 
Læs mere om sværhedsgraderpakkeliste og rutebeskrivelse.

Indkvartering

Man bor på gode og hyggelige 2-3* hoteller med mulighed for at opgradere til 3-4* hoteller. Morgenmad er inkluderet på alle overnatninger. 

Cykel og cykeludstyr

Ønsker du at leje cykel har du følgende muligheder:

  • Unisex cykel med 7 gear og fodbremse 
  • Herrecykel med 7 gear og fodbremse (fra personhøjde 175 cm)
  • Unisex cykel med 21 gear og håndbremsere 
  • Herrecykel med 21 gear og håndbremsere (fra personhøjde 175 cm)
  • El-cykel med 8 gear og fodbremse
  • Barnecykel med 21 gear og håndbremsere, follow-me anhænger til børn

Alle cykler er udstyret med gelsaddel og bagagebærer, bagtaske, styrtaske eller kortholder. Mindst en cykel pr. værelse vil endvidere være udstyret med lås, pumpe samt reparationssæt.

Hvordan kommer jeg frem?

Hvis du ønsker at tage toget til Strasbourg er det via Hamborg og Karlsruhe, turen tager godt 10 timer. Efter turen kan du tage fra Mainz via Hamborg, denne tur tager omkring 11 timer. Du kan finde togpriser og tider på eksempelvis Deutsche Bahn og De Franske Jernbaner.

I bil er der ca. 1000 km. fra Danmark til Strasbourg, du kan mod betaling (ca. 40 euro/ugen) parkere i parkeringshus, afregne på stedet. Efter turen kan du tage tog fra Mainz til Strasbourg, normalt med skift i Stuttgart, det tager omkring 3,5 time.

Ønsker man at flyve har Lufthansa direkte fly både fra Billund og København til Frankfurt. I forbindelse med ankomst/afgang af Lufthansas fly afgår der shuttlebus/tog til/fra Strasbourg. Når man booker flybilletten skriver man Strasbourg som rejsemål - herved bookes fly til Frankfurt og shuttle videre til Strasbourg.
Du kan få et overblik over flymulighederne på eksempelvis Momondo.

Vær opmærksom på at du ikke bør arrangere fly/tog/bus til destinationen, før efter du har booket og fået bekræftet turen hos os.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet

Fra 6.238,- DKK

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet 3-4*

Fra 7.438,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse, bad/toilet

Fra 4.848,- DKK

2 personer. Dobbeltvær, bad/toilet 3-4*

Fra 5.648,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Ophold i db. værelse med 1/4 pension, 8 dage - 7 nætter
  • Bagagetransport 
  • Kort og rutebeskrivelse på engelsk og informationsmateriale. 

Ikke inkluderet i prisen:

  • Cykelleje
  • Halvpension
  • Transport til og fra Danmark
  • Evt. turistskatter på hotellerne

Tillæg:

  • Halvpension
  • Cykelleje
  • El-cykel 
  • Transfer retur til Strasbourg (lørdag morgen omkring kl. 08.00) inkl. egne cykler
  • Ekstra nætter inkl. morgenmad
    • Strasbourg
    • Mainz

Rabatter:

  • Opredning 0-5 år: Gratis.
  • Opredning 6-11 år : 50 %
  • Opredning 12-14 år: 25 %
  • Opredning 15-99 år: 10%
    Gælder ved opredning og 2 fuldt betalende på værelset

Mulige ankomstdage:

  • Startdag hver torsdag og lørdag fra den 20.04.19 til 12.10.19
  • NB: det er ikke muligt at starte 25.07


OBS:
Vi anbefaler altid at du booker og får bekræftet turen fra os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Euro Bike og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Euro Bike.
Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet. 
Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Gå til toppen af siden