Cykelferie ved Bodensøen

Cykelferie ved Bodensøen

Tag på cykelferie ved Bodensøen, der er Europas tredje største sø og en sand perle på grænserne mellem Tyskland, Østrig og Schweiz. Du vil opleve de naturskønne landskaber de tre lande tilbyder.

Fantastiske oplevelser i billedskønne omgivelser

Midt i naturskønne landskaber ligger Bodensøen (Bodensee), der er Europas tredje største sø målt på areal. Søen ligger på grænsen mellem de tre lande Schweiz, Tyskland og Østrig og byder på fantastiske muligheder for en cykelferie, hvor hele familien kan være med. Her midt på det europæiske kontinent hersker en nærmest middelhavsagtig atmosfære, som både giver en fantastisk stemning, perfekte betingelser for naturen og gode bademuligheder, hvis du skulle få lyst til en dukkert undervejs på cykelturen.

Vores yderst populære cykelrejser til Bodensøen begynder alle i den tyske universitetsby Konstanz, der ligger lige ved grænsen til Schweiz, og samtidig på skellet mellem søens to dele, Obersee og Untersee, som forbindes af den lille flod Seerhein. Ruten rundt om søerne og langs Rhinen går generelt gennem let terræn med meget få bakker. Kombineret med gode cykelstier med god skiltning er en cykelferie ved Bodensøen yderst familievenlig.

5 gode grunde til at tage på cykelferie ved Bodensøen

  • Du kommer ud i den fantastiske natur, som omgiver søen.
  • Med generelt fladt terræn og gode cykelstier kan alle være med.
  • Oplev spændende små byer, hvor det er oplagt at holde pause og spise en god frokost.
  • Søen byder på et væld af små badesteder, så når du trænger til en kølende dukkert, er det bare at hoppe af ved bredden og ud i søen.
  • Du kommer forbi vandfaldet Rheinfall, hvor der om sommeren strømmer over 600.000 liter vand ud over klipperne hvert sekund.
Læs mere
per side

2 Items

Tyskland, Østrig og schweiz | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1-2

Tag med på en naturskøn cykelferie gennem tre forskellige lande rundt om Bodensøen. Kultur, natur, badning med udsigt til alpetinder og en næsten sydlandsk atmosfære venter dig.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg
Schweiz | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 2-3

Tag på en let og smuk cykeltur i Schweiz, der kombinerer varm middelhavsstemning ved Bodensøen med spændende og kulturelle byer ved Zürichsee og Walensee.


  • Individuel afrejsedag
  • transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png
    Egen transport
  • 7 nætter
Forespørg

5 interessante byer ved Bodensøen

  1. Konstanz/Kreuzlingen: 
    Konstanz er Tysklands sydligste universitetsby, og her læser flere end 11.000 studerende. Byen ligger lige op ad grænsen til Schweiz, og lige på den anden af den ligger Kreuzlingen. De to byer ligger ved floden Seerhein som adskiller Obersee og Untersee.

  2. Schaffhausen:
    Byen kaldes også ”byen med de 171 karnapper” grundet de mange smukke huse i byen, der er udstyrede med kunstfærdige karnapper. Samtidig ligger Schaffhausen tæt på de smukke vandfald Rheinfall.

  3. Büsingen am Hochrhein:
    Tæt ved Schaffhausen finder du den tyske eksklave Büsingen am Hochrhein, som er helt omsluttet af schweizisk territorium. Egentlig stemte hele 96 % af indbyggerne for at blive en del af Schweiz i 1918, men da schweizerne ikke kunne tilbyde Tyskland et passende landområde i bytte, forblev byen på tyske hænder.

  4. Friedrichshafen: Byen er berømt for at være hjemsted for Zeppelin-luftskibene. Den første Zeppeliner lettede fra Friedrichshafen i 1900 og gjorde byen til et tidligt luftfartsmekka. Du finder både et museum for de karakteristiske luftskibes historie, og hvis du har pengepungen i orden, kan du endda få en flyvetur i en moderne zeppeliner med fantastiske udsigter over Bodensøen.

  5. Bregenz: På den korte østrigske søbred finder du byen Bregenz, der er hovedstad i regionen Vorarlberg. Her kan du blandt andet tage kabelbanen til toppen af Pfänder-bjerget, hvor du finder en storslået udsigt over søen og bjergene.
Cyklister ved Bodensøen Sejlads på Rhinen Landskab ved Bodensøen

 

5 sjove fakta om Bodensøen

  1. Søen har haft mange forskellige navne. Romerne kaldte den blandt andt Lacus Ventus, Lacus Acronius og Lacus Brigantius. Senere blev den kaldt Swabian Sea, men i Danmark har vi i dag taget det tyske navn Bodensee ind. På engelsk hedder søen Lake Constance efter byen Konstanz. 
  2. Verdens største scene på en sø findes også på Bodensøen, når Bregenz holder deres festival. Scenen optræder også i James Bond-filmen Quantum of Solace. 
  3. Müller-Thurgau-druen, som bruges til kendte tyske vine som Liebfrauenmilch og Piesporter blev smuglet over søen fra Schweiz til Tyskland i 1925 af Albert Röhrenbach og Gottfried Ainser. 
  4. Bodensøen er en af Europas største drikkevandsreservoirer. Hver dag får op mod 4 millioner huse deres drikkevand fra søen. 
  5. 412 forskellige fuglearter er blevet spottet rundt om søen, og den er et vigtigt stoppested for mange trækfugle. 

 

Spørgsmål til vores cykelferier ved Bodensøen?

Hvis du har spørgsmål af den ene eller anden art til vores cykelferie til Bodensøen, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os. Det gælder også, hvis du har særlige behov til din cykelferie, så undersøger vi, om vi kan imødekomme disse krav.

Hvis du allerede har taget turen på den tohjulede rundt om Bodensøen, tilbyder vi et væld af andre cykelferier, som du kan give dig i kast med. Tag fx et kig på vores ture langs Donau gennem de tre hovedstæder Wien, Bratislava og Budapest.