Dine muligheder ved Elben
Langs Elben har vi hovedsageligt rejser, hvor du cykler på egen hånd. Her kan du vælge imellem at fokusere på Danmarks store nabo mod syd eller at slå to fluer med ét smæk ved at kombinere Tyskland og Tjekkiet. I Tyskland har du mulighed for at bevæge dig igennem det tidligere Østtyskland fra Dresden til Magdeburg. Dresden er omgivet af smukke bygningsværker fra barokken. Herfra kan du følge Elben ad stier og fredelige småveje, forbi vinklædte bjergskråninger og gennem hyggelige landsbyer. Skal floden krydses, foregår det med en kabeltrukket færge.
Vælger du at bevæge dig på tværs af landegrænser på en cykelferie mellem Prag og Dresden, kommer du til at cykle langs nogle af de smukkeste dele af Elben og Moldau. Moldau er den længste flod i Tjekkiet, og den udmunder i Elben cirka 30 km nord for Prag. På en sådan cykelrejse har du kultur og historie i hver ende af turen, og i de mellemliggende dage vil cyklen føre dig gennem smukke afvekslende landskaber. Skal du have flere kilometer i benene, kan du overveje, om rejsen skal forlænges med en cykeltur videre mod Magdeburg.
Ønsker du at kombinere cykling langs Europas flotte floder med sejlads, så har vi også ferien for dig. På vores cykelkrydstogter har du en hjemlig base på en flodbåd og kan udforske de smukke omgivelser fra cyklen, når du er i land. Læs mere om vores cykelkrydstogter i Tyskland her.
3 gode grunde til at du skal tage på cykelferie langs Elben
- En historisk grænseflod. Gennem tiden har Elben i flere perioder markeret skellet mellem rivaliserende områder. I middelalderen udgjorde den skillelinjen mellem de germanske riger i vest og de slaviske stammer i øst. Derudover blev Elben efter 1949 delvist grænseflod mellem Vest- og Østtyskland. Derfor kan du ved Elben se og mærke historiens vingesus.
- Få højdemeter. Floder er bare oplagte rejsemål, når det kommer til en cykelferie, hvor det ikke skal være alt for bakket. Her er Elben ikke en undtagelse. Med sit lige over 1.000 km lange forløb kan du sagtens finde en cykelrute langs floden, hvor det ikke går hverken meget op eller ned.
- Kulturel smeltedigel. Mange af byerne langs Elben er kendetegnede ved et rigt kulturliv. Du vil opleve, at kulturen og arkitekturen ændrer sig fra by til by, hvilket bare gør din cykelrejse endnu mere interessant.
3 spændende områder langs flodens bredder
- Prag: Elben går egentlig ikke gennem Prag, men det gør derimod floden Moldau (på tjekkisk: Vltava). I Prag finder du det jødiske kvarter og Karlsbroen, som gennem 600 år har forbundet Moldaus bredder. Når du er i Prag, vil du hverken undre dig over, at den kaldes ”Den Gyldne Stad” eller ”Byen med de 100 spir”. I Tjekkiet kan du også nyde, at det både er godt og billigt at spise og drikke. Du kan nemt finde hyggelige spisesteder, og du må ikke snyde dig selv for den tjekkiske øl.
- Sächsische Schweiz: Der er noget uspoleret over Tysklands mindste nationalpark, der strækker sig fra syd for Dresden og ned til den tjekkiske grænse. I dalen snor Elben sig, og på flodbredderne deles kvæg og lystfiskere om pladsen. Det relativt flade landskab omkring Dresden afløses pludselig af høje, lodrette klippevægge og skaber dermed nogle dramatiske omgivelser.
- Dresden: Denne tyske by kaldes også ”Elbens Firenze” med henvisning til barok- og renæssance-kunstarternes fremme plads i byen samt det faktum, at der løber en flod gennem byen. Kulturbyen består af imponerende bygningsværker som den genopbyggede Frauenkirche, Zwingerfæstningen, Semperoperaen og Das Residenzschloss (residensslottet).
Ved Elben kan du roligt se frem til en fantastisk cykelferie, men Elben er blot én af vores spændende destinationer for en cykelferie. Vi tilbyder i alt cykelferier i mere end 15 lande. Du kan blandt andet gå på opdagelse i vores cykelferier til Spanien og Frankrig, hvor vi har et bredt udvalg.
Hvis du allerede har været på cykelferie ved Elben, men stadig er interesseret i Tyskland som cykeldestination, kan du også tage et kig på de cykelrejser vi tilbyder ved Mosel, Rhinen og Bodensøen.