INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Fra Alicante til Valencia

Spanien - Cykelferie på egen hånd

Oplev det bedste af hvad Valencia regionen har at byde på. 

4.798,00 kr
In stock
Travel Code
CYS-02
Det kan du glæde dig til

Velkommen til kontrasternes land; vinmarker og appelsinlunde, oliven og mandler, floder og havet, byer og små flækker, forrevne bjergtinder og grønne dale, frugtplantager og fytteræer, moderne tider og historiens vingesus, religion og sekularitet – og ovenover det hele solskin og traditioner. Mærk området store by, Valencia og træd tilbage i tiden til ekko af gamle dage og kulturer. I cykler gennem et område kendt og udforsket af de få og med en venlig og hjælpsom befolkning. – Så lad eventyret begynde.

Med start i den lille historiske by Sax inde i landet, cykler I gennem fredelige landskaber til havet. Turen slutter i Valencia, en by med en spændende blanding af smukke gamle bygninger som f.eks. markedshallen og imponerende moderne arkitektur som f.eks. arkitekten Calatravas operahus "Reina Sofia". 

Indkvartering

Man bor på gode 3* hoteller. Turen er inkluderet morgenmad. Halvpension kan tilkøbes.

Sværhedsgrad (3) og kort

Sværhedsgrad 3. Dels dage i nemt terræn som i Danmark dels dage i kuperet terræn med enkelte udfordrende bakker. Forholdsvis korte dagsetaper. 2/3 af ruten cykler I på den nedlagte jernbane som er helt bilfri. Resten af turen cykler I ad små fredelige landeveje. Detaljeret rutebeskrivelse på engelsk samt kort udleveres ved ankomst til første hotel.

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

1. dag. Ankomst til Sax
Sax er en lille hyggelig by, der ligger omkring 40 km inde i landet fra Alicante lufthavn. Byens vartegn er borgen oprindelse, som ligger strategisk placeret med udsyn over byen og området. Går I rundt i de gamle kvarter kan I ikke undgå at bemærke den indflydelse maurerne har haft på byplanlægningen.
Indkvartering f.eks. på Hotel Fuente del Cura

2. dag. Sax – Bocairent ca 52-64 km
En meget afvekslende cykeldag er i vente. Fyrretræer og vinstokke i lige rækker danner sammen med solsikker og frodige grøntsagsmarker et patchworktæppe i grønne nuancer.  I cykler til Villena med en af områdets bedst bevarede borge, videre ad den nedlagte jernbane langs floden Vinalopó og gennem små landsbyer.
I Banyeres de Mariola kan I vælge mellem 2 ruter.
Rute 1 her fortsætter ad den nedlagte jernbane i et jævnt terræn i kanten af naturparken ”Paraje Natural de la Serra de Mariola” og efter få km ankommer I til Bocairent.
Rute 2 her cykler I ind i naturparken, hvor det går op og ned med fine udsigtspunkter.
Dagens etape slutter i Bocairent med et fint gammelt centrum med hyggelige pladser, springvand og fristende barer.
Indkvartering f.eks. på L’Agora

3. dag. Bocairent – Alcoi ca 43-53 km
I dag starter I med at cykle ad den skiltede ”green way” til området Valleta d’Agres. I kommer forbi marker og frugtlunde som ligger her for foden af bjergkæden Serra de Mariola. Med udsigt til de omkransende bjerge cykelr I gennem dalen der løber hele vejen til den opdæmmede sø Beniarrés. Herfra går turen til småbyerne der omkranser bjergkæden Sierra de Aitana og det spektakulære landskab.
I slutter dagen i Alcoi, en livlig by med særlige egnsretter og gode vine.
Indkvartering f.eks. på Hotel Reconquista

4. dag. Alcoi-Villalonga ca 40-43 km
I er nu kommet til en af turens flotteste og mest spændende dag. Det kontrastfyldte landskab her i dalene mellem høje bjergtinder er overvældende. I har bl.a. udsigt til bjergene Benicadell og Montcabrer. I cykler ad en lille sti med udsigt ned til floden Serpis, der bugter sig gennem kløften. I cykler gennem små landsbyer med appelsinlunde og kommer tættere og tættere på havet. Ved ankomst til den gamle banegård i l’Orxa kan I vælge mellem 2 ruter:
Følg den nedlagte jernbane gennem kløften. Ruten er flad men I cykler på grussti.
Alternativt forlader I den nedlagte jernbane og cykler nu op i bjergene hvorfra I vil have en fantastisk udsigt ud over havet og Safor Cirque. I cykler på asfalt, men her er en del stejle bakker og I kommer ikke gennem kløften – ser den blot glimtvis indimellem.
Indkvartering f.eks. på Hotel Casa Babel

5. dag. Villalonga – Cullera ca 47-64 km
I starter med at cykle forbi appelsinlunde for hurtigt at komme til et område med såkaldte ”marjals” et sumpområde med et rigt fugleliv. Herefter kommer I ind i dalen og følger nu for en stund den gamle pilgrimsrute der forbandt de forskellige klostre og kirker med hinanden. Læg evt vejen forbi det imponernde kloster ”Simat de la Valldigna”. Nu forsætter I langs rismarker og snart er I ved havet og badebyen Cullera. Her er fine strande, dejlige restauranter hvor bl.a. de lokale risretter kan afprøves.
Indkvartering f.eks. på Hotel El Chalet

6. dag. Cullera - Valencia. Ca 46-56 km
Vælger I den lange tur starter I med at cykle langs floden Xúquer, som leverer vand til områdets mange frugtbare marker og frugtlunde. Dagens skønne oplevelse er naturområdet ”Parque Natural de la Albufera”, et af de mest fantastiske økosytemer i Middelhavsområdet. Her finder I rismarker, søer, moser og sandklitter ved havet. Er man interesseret i fugle kan det anbefales at tage en kikkert med. Det er en sjov oplevelse at cykle rundt her på landet mellem rismarker, rislende kanaler og appelsinlunde med udsigt til forstædernes højhuse. Tag et frokoststop i Palmeras med mange hyggelige restauranter. Herfra går turen tilbage langs kysten og forbi fristende sandstrande.
Valencia er en helt fantastisk by. Gå rund på må og få i den gamle bydel. Besøg den store markedshal og fald i svime over alle de farvestrålende og fristende madvarer, nyd en tapas eller to på én af de små restauranter udenfor markedshallen, se de smukke mosaikker på banegården. Tag turen gennem det udtørrede flodleje der nu er omdannet til en kæmpe park med picnic steder, legepladser, løbe- og cykelstier for til sidst at ende ved den spanske arkitekt Calatravas, imponerende moderne byggerier med operahus, museum mm.
Indkvartering f.eks. på Hotel Silken Puerta Valencia

7. dag. Afrejse
Hjemrejse medmindre man har bestilt ekstra nat.

Cykler og cykeludstyr

Der kan lejes turcykler med 24 gear og håndbremser. Cyklerne er udstyret med lappegrej, ekstra slange, pumpe, cykelcomputer, flaskeholder, bagagebærer og cykeltaske samt cykelhjelm. Desuden får man udleveret en GPS med indlagte ruter (1 stk pr 1-4 personer)

Mod tillæg kan man leje el-cykel.

Hvordan kommer man frem

Der er gode flyforbindelser til Alicante, alternativt er der mulighed for at flyve til Madrid.
Efter endt tur kan I flyve hjem fra Valencia eller tage tog til Alicante eller Madrid og flyve hjem herfra.

Links til tog og fly : 
momondo 
 

Bestil rejse
Turen anbefales fra marts til sidst i juni samt igen fra september til sidst oktober. Det er meget varmt i Spanien i juli og august.

Bestil

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet 3*

Fra 6.098,- DKK

2 personer. Dobbeltvær., bad/toilet 3*

Fra 4.798,- DKK
Praktiske Informationer

Startdage:

  • Turen kan starte hver søndag hele året UNDTAGEN i perioden 29.7. - 24.8.19
    Muligt med ankomst andre dage end søndage mod mindre tillæg

Inkluderet i pris/person:

  • Ophold i db.værelse med 1/4 pension, 7 dage - 6 nætter
  • Detaljeret rutebeskrivelse og kort på engelsk
  • GPS med indlagte ruter (1 stk pr 1-4 personer)
  • Bagagetransport
  • Velkomstmøde

 Tillæg pr person:

  • Cykelleje: 650 kr 
  • El-cykel: 1.050 kr

Transfer:

  • Der er bus og tog fra Alicante til Sax. Alternativt kan der bestilles en privat transfer.

Rabat:

  • Barn under 13 år v. opredning på forældres værelse: 1.500 kr 
  • Opredning 3. person på værelset: Rabat 450 kr 

Ekstra nat før eller efter turen inkl. morgenmad for hhv. db.værelse/enk.værelse pr. person.:

  • Pris pr. person ved db.vær./enk.vær. i Sax FØR turen: 325/500 kr.
  • Pris pr. person ved db.vær./enk.vær. i Valencia EFTER turen: 375/645 kr.

Ikke inkluderet i pris:

  • Transport fra og til Danmark
  • Rejse- og cykelforsikring

OBS: Vi anbefaler altid at du booker og får bekræftet turen fra os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Lazy Pedals og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser.

Gå til toppen af siden