Smukke bjerge, grønne landskaber og brusende floder fra alperne til Po-dalen. Klostre og borge, lange rækker af æbleplantager og sirlige vinmarker. Smukke historiske byer som Bolzano, Trento og Verona og den fantastiske Gardasø er nogle af turens highlights.
Man befinder sig i den italienske del af Sydtyrol eller, som det hedder på italiensk, Alto Adige. Byer og floder har derfor 2 navne, men lad dig ikke forvirre af dette, nyd i stedet hvordan landskabet forandrer sig, mens man langsomt forlader Alperne og nærmer sig Posletten og Verona. Glæd dig til en fantastisk cykelferie ved Gardasøen.
Fra Bolzano til Garda til Verona
Italien | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1
Denne tur er for dig, der ønsker en skøn og nem tur gennem det bedste af Italien. Turen går fra Bolzanos dale langs bjerge og floder, forbi den ikonisk smukke Gardasø og videre til højkulturelle Verona.
Det kan du glæde dig til
Kort
* Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser
Dagsprogram
Dag 1. Ankomst til Bolzano/Bozen
Smukt beliggende i dalen hvor floderne Talvera og Izonzo støder sammen med Adige. Byen er omkranset af et smukt bjerglandskab med dybe dale, vinklædte skråninger og Dolomitternes fascinerende bjergtoppe. Her er mange smukke gamle bygninger bl.a. en gotisk katedral fra det 14. århundrede og så selvfølgelig små gader med fristende butikker og caféer.
Dag 2. Resia pass - Silandro/Schlanders
Cykling: ca. 50 km
Transfer (omkring 2 timer og inkl.) fra Bolzano til Resia i 1500 m’s højde. Herfra følger én af de smukkeste cykelstier langs søen Resia, forbi Montemariaklostret og gennem de charmerende byer Clusio, Glorenza og Lasa til man når Silandro.
Dag 3. Til Merano
Cykling: ca. 35 km
En fredelig cykeldag der bugter sig blidt langs floden Adige. Man cykler langs frugtplantager og historiske mindesmærker så som den imponerende borg Dornsberg. Ankomst til Merano en hyggelig kurby, smukt beliggende midt i dalen og med de imponerende bjergkæder rundt om.
Dag 4. Til Bolzano
Cykling: ca. 35-40 km
Turen fortsætter ad fredelige biveje og cykelstier til floderne Adige og Isarco løber sammen i Bolzano. Undervejs cykler man forbi den største æbleplantage i Europa. Du cykler fortsat på cykelsti og ankommer til Bolzano.
Dag 5. Til Trento
Cykling: ca. 65-70 km
Cykelstien følger Adige-floden hele vejen til Trento mens du nyder udsigten til æbleplantager og vinmarker. Du kommer gennem nogle charmerende småbyer som Ora, Egna og Salorno. Trento ser umiddelbart ikke ud af noget, men byen viser sig nu fra sin charmerende side mens man går på opdagelse i den gamle bydel, som er centreret om et stort torv med små butikker, cafeer og en imponerende domkirke. Mange af husene er udsmykket med flotte malerier. Trento er samtidig en "cykelby", hvor rigtig mange af de lokale bruger cyklen som transportmiddel, og de har både barnestole på og anhænger.
Dag 6.Til Desenzano/Peschiera del Garda
Cykling: ca. 50 km + bådtur
Man følger igen Adigefloden og cykelstien til Rovereto, med hyggelige krogede gader og et flot og nyt kunstmuseum samt til Mori. Herefter går det vestpå mod Gardasøen. Efter en kort tur op ad bakke følger er en herlig nedkørsel til Torbole og Riva. Fra Riva tager man færgen til Peschiera del Garda ved Gardasøens sydlige ende. En vidunderlig tur på 4 timer med fantastiske udsigter (inkl.)
Dag 7. Til Verona
Cykling: ca. 35-60 km
Man forlader Gardasøen og cykler igennem et mildt landskab til Verona, en spændende by kendt for bl.a. sin storslåede arena og et fantastiske teater. Her opføres mange operaer i det fri såvel som rock koncerter, skuespil mm. Det var også i Verona at kærlighedshistorien mellem Romeo og Julie udspillede sig.
Dag 8. Hjemrejse
Med mindre du har bestilt ekstra nat i Verona
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen udleveres ved ankomst.
Sværhedsgrad 1
En forholdsvis nem tur, hovedsageligt på cykelsti. Blidt terræn uden de store stigninger, dog et par udfordrende stigninger omkring Bolzano og når man nærmer sig Gardasøen. Turen kan klares af alle med almindelig god kondition.
På togene mellem de større byer kan man medbringe cykel (max 4 cykler pr tog), hvis man skulle få brug for en enkelt cykelfri dag undervejs.
Det er muligt at få tilsendt rutebeskrivelser, som du selv kan udskrive. Kontakt os hvis dette ønskes.
Indkvartering
Du bor på 3-4-stjernede hoteller, der som regel ligger centralt i byerne. Alle værelser har bad og toilet. Turen er inkl. morgenmad.
Cykel og cykeludstyr
Du kan vælge følgende cykler:
- 27-gears cykel med håndbremser (unisex, herre eller dame)
- Unisex elcykel
- Hybridcykel med 27-gear - mere sporty og lettere end en almindelig cykel (kun herrestel)
Unisex-cyklerne har lav indstigning.
Alle cykler er udstyret med gelsaddel og bagagebærer, bagtasker, cykelcomputer, styrtaske eller kortholder.
Mindst en cykel pr værelse vil endvidere være udstyret med lås, pumpe samt reparationssæt.
Også muligt at leje barnecykel (findes kun med 21 gear og håndbremser) og follow-me tandem til børn.
Vejr og klima
Hvordan kommer jeg frem?
Fly:
Det er lettest at flyve til Milano eller Innsbruck. Fra begge steder går der tog til Bolzano.
Cykelturen ender i Verona og det er derfor nemmest at flyve hjem fra Milano.
Tog:
Der kører nattog mellem Hamborg og München, hvor man tager toget 4 timer videre til Bolzano. Efter turen kan man tage et tog fra Verona via München og Hamborg til Danmark.
Se mere på Trenitalia og Deutsche Bahn.
Kør selv:
I bil er der ca 1350 km fra Danmark til Bolzano, hvor der kan parkeres enten ved hotel eller parkeringshus, mod betaling. Kan ikke bestilles på forhånd.
Er man i egen bil og holder parkeret i Bolzano er det nemmeste ved hjemrejsen, at tage toget fra Verona (ca. 2 timer). Se mere på Trenitalia og Deutsche Bahn.
Vi anbefaler altid at du får bekræftet turen fra os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
1 person. Enkeltværelse | Fra 10.398,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse | Fra 6.998,- DKK |
3 personer. 3 personers værelse | Fra 5.898,- DKK |
Praktiske informationer
OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen fra os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Mulige ankomstdage:
- 2025
- Hver onsdag og søndag fra 20. april - 28. september 2025
- For grupper fra 6 personer giver vi gerne tilbud på turen med valgfri startdag
Prisen inkluderer:
- 7x overnatning inkl. morgenmad
- Bagagetransport
- App med kort, roadbook, interessepunkter og GPS-ruter
- Digital turinformation
- Transfer fra Bolzano til Resia pas
- 4 timers sejltur på Gardasøen
- Nødtelefon
Ikke inkluderet i prisen:
- Transport til og fra Danmark
- Eventuelle turistskatter
Se priser for tilkøb under "Bestil":
- Cykelleje
- Elcykel
- Cykelhjelm
- Barnesæde
- Follow-me tandem til børn
- Cykeltrailer til børn
- Ekstra nat inkl. morgenmad i Bolzano og/eller Verona
Det er muligt at få tilsendt rutebeskrivelser, som du selv kan udskrive. Kontakt os hvis dette ønskes.
Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Girolibero og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Girolibero. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.