INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Cykelferie i Danmark

Fyn og Ærø

Det bedste af det sydfynske inklusive Ærø.
Mulighed for forlængelse: Ophold i HC Andersens eventyrlige fødeby Odense.

4.985,00 kr
In stock
Travel Code
BIK-001
Det bedste af Sydfyn og Ærø
Sydfyn er en meget populær destination for aktive rejsende. Uanset om du er til cykling langs dejlige strande, til betagende bakker med fantastisk udsigt, eller til charmerende landsbyer med hyggelige caféer, er det sydfynske noget for dig.
Sejlads i det sydfynske øhav er en vigtig del af din ferie her. Færgeturen til Ærø giver dig spændende glimt af små øer beboet af ganske få mennesker - nogle af dem er kun beboet af græssende kvæg. Ærø er i sig selv et af turens højdepunkter - frodige landskaber med små gårde mellem bølgende bakker og gamle maritime byer beboet af søfartsfolk.
Hver dag kan du vælge mellem forskellige ruter, der passer til dine specifikke ønsker og behov.

 
Højdepunkter
  • Den gamle kystby Svendborg - klemt inde mellem havet og bakkerne. Hjemhavn for mange smukke træskibe
  • Det Sydfynske Øhav, et paradis for cyklister - samt lystsejlere og vandrere
  • Valdemar Slot og Egeskov Slot
  • Ærø - et unik ø-samfund med "Easy Living"
  • Færgeture i beskyttet farvand og dejlige strande
Indkvartering
Turen tilbydes med 2 muligheder for overnatning:

A) Hoteller i centrum af Svendborg og Faaborg for dem, der ønsker at nyde byernes atmosfære. 
Hotel Svendborg 4 * og Hotel Faaborg (Magasingården) i centrum.

B) Hoteller på stranden lige uden for (2-3 km) Svendborg og Faaborg for dem, der foretrækker nærheden til naturen og en sandstrand.
Hotel Christiansminde og Hotel Faaborg Fjord, med gode priser for op til 4 børn i selskab med 2 voksne. Strand, balkon og sikker cykling til centrum.
Havudsigt fra værelse / suite på Christiansminde.
Sværhedsgrad og kort

Sværhedsgrad 1-2. Terrænet er relativt fladt med lejlighedsvise små bakker. Turen er vurderet som rimeligt nem og er velegnet til cyklister i gennemsnitlig fysiske form. Ruten går ad cykelstier og mindre veje. Du vil modtage detaljerede kort og rutebeskrivelser med noter om seværdigheder, steder at spise osv.

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Svendborg.
Svendborg er en levende og spændende by med et historisk centrum. Butikker og restauranter tilbyder velsmagende, sunde og lokalt dyrkede delikatesser, som er blevet et varemærke for Sydfyn: "Smagen af Fyn". I kan tage på opdagelse ved de gamle træskibsværfter eller besøge det moderne naturhistoriske museum Naturama. Alle vores hoteller er beliggende med nem adgang til cykelvenlige veje. 
Hvis I har lejet cykler, vil de være på jeres første hotel om eftermiddagen på ankomstdagen.
Overnatning i Svendborg. 

Dag 2 og 3: Svendborg og omegn.
Jeres kørevejledning og kortbog vil inspirere jer til forskellige dejlige ture rundt på Sydfyn. Etaperne er mellem 10 og 60 km.

Blot for at nævne nogle muligheder:

  • Over broen fra Svendborg til øen Thurø (vigtigt maritimt centrum og charmerende landsby).
  • Tag veteranskibet MS Helge fra Thurø til Valdemar Slot på Tåsinge og cykel tilbage til Svendborg over Svendborgsundbroen.
  • Følg i gletsjernes fodspor: Søer, dale og dejlige bakker.
  • Øerne Tåsinge og Langeland.
  • Egeskov Slot tilbyder fantastiske oplevelser for hele familien med en af de smukkeste parker i Europa med en labyrint af bøgehække, legeplads, en omfattende samling af veteranbiler og motorcykler, et jagt- og trofæmuseum mv.
  • Naturama i Svendborg, et moderne naturhistorisk museum.
  • Ø-hop med afslappende cykling: Til en pris på kun 135 kr. (pr. person inkl. cykel) kan I tage en dagstur med færgen til de små øer Skarø og Drejø.

 Overnatning i Svendborg. 

Dag 4: Svendborg til Faaborg. 34 km.
Cykel ad den idylliske rute langs kysten til Faaborg. Husk at købe ind til picnic på en af rastepladserne på vejen. Hvis I ønsker at udvide dagsetapen, foreslår vi, at I vælger ruten gennem De Sydfynske Alper, forbi smeltevandssøer og frodige marker med drøvtyggende kvæg før I vender snuden mod kysten og Faaborg.
Overnatning i Faaborg. 

Dag 5: Rundtur fra Faaborg. 15-40 km.
Nyd en dags cykling i Svanninge Bakker (De fynske Alper). Et af de mest spændende naturområder på Fyn skabt i istiden. Fortsæt til Falsled, hvor I på kroen finder en af de bedste restauranter i Danmark. Returner til Faaborg.
En mere afslappet tur kan gøres til strandene på halvøen Horneland vest for Faaborg. Stop evt. ved den flotte Horne Kirke, som dannede rammen om optagelserne til den morsomme film Adams æbler.
Overnatning i Faaborg. 

Dag 6: Til Svendborg via Ærø. 20-45 km.
Tag morgenfærgen (inkluderet) til Søby. Besøg herregården Søbygaard med dens interessante kunstudstillinger og nyd en lækker kop kaffe på en lille cykelcafé på vej sydpå fra Søby.
På Ærø vil I opleve en unik atmosfære med smalle brostensbelagte gader, bindingsværkshuse med stokroser og masser af tid.
Uanset hvor I kommer, vil I finde gårdbutikker, hvor I kan købe frugt, grøntsager og honning. Ærø har sit eget bryggeri, og er desuden kendt for deres produktion af is og chokolade. I er aldrig langt væk fra stranden, og hver af de tre største byer har sin egen charme med en lang søfartshistorie. Sidst på dagen tager I færgen fra Ærøskøbing, den mindste og dejligste købstad i Danmark, tilbage til Svendborg. Hvis I tager den sene færge, kan I nyde aftensmaden på en af de mange gode restauranter i Ærøskøbing, før I vender tilbage til Svendborg i den lyse danske sommeraften.
Overnatning i Svendborg.

Dag 7: Hjemrejse.
Check-ud og hjemrejse eller videre til Odense.
Vi kan anbefale, at I forlænge turen med et ophold i Odense til et besøg på HC Andersens Museum og frilandsmuseet Den Fynske Landsby. I kan også tage i Odense ZOO eller på det moderne kunstmuseum i den tidligere Brandts Klædefabrik. Eller bare nyde den afslappede atmosfære i Odense centrum.

OPTION. Ekstra dage i Odense. Til fods eller på cykel. Der er cykeludlejning i nærheden af hotellet. Vi giver jer kort og oplysninger.

Cykler og cykeludstyr

Nye og komfortable touring cykler med 7 indvendige gear og fodbremse. Herre eller dame model.

Du har mulighed for at leje cykler til børn (fra 130 cm), barnesæde og barnetrailer.

Vi anbefaler, at I medbringer jeres egen cykelhjelm eller lejer en.

Alle cykellejer inkluderer en kortholder, vandtæt cykeltaske til bagagebæreren, lappegrej, pumpe og lås. 

Hvordan kommer man frem

Med bil: Der er motorvej helt til Svendborg. Parkering er gratis på hotellet for vores gæster.

Med fly: Billund Lufthavn og København (Kastrup) Lufthavn. Bus / tog til Svendborg.

Med tog: Fra Svendborg Station er der 400 meter til Hotel Svendborg og 2 km til Hotel Christiansminde.

Bestil rejse

Send rejseforespørgsel

Fyn og Ærø
Jeg accepterer Ruby Rejsers Privatlivspolitik og giver samtykke til, at Ruby Rejser ApS må behandle min persondata i overensstemmelse hermed.
Ja tak, tilmeld mig Ruby Rejser nyhedsbrev
Praktiske Informationer
Inkluderet i pris/person:
Overnatning i komfortable 3-4 stjernede hoteller inkl. morgenbuffet
Bagagetransport fra hotel til hotel
Færge fra Faaborg til Ærø og fra Ærø til Svendborg.
Kort og rutebeskrivelse
Information om seværdigheder og interessante steder langs ruten
24 timers hotline service i tilfælde af problemer eller spørgsmål

Startdage:
Hver lørdag i det givne dato interval.
Er I over 8 personer, er andre dage mulige.  

Alle cykellejer inkluderer en kortholder, vandtæt cykeltaske til bagagebæreren, lappegrej, pumpe og lås.

Gå til toppen af siden