INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

I kongernes fodspor i Nordsjælland (Superior)

Cykelferie gennem historien med indkvartering i opgraderede værelser

Gå i de gamle, danske kongers fodspor når du oplever eventyrlige slotte, vidunderlige strande og pulserende København. Denne tur emmer af kultur, historie, traditioner og tid til fordybelse.

In stock
Travel Code
BKD-KT1
Det kan du glæde dig til

Denne tur er til dig, der er på udkig efter en aktiv ferie med overnatninger i superior-værelser på dejlige hoteller tæt på stranden. Turen starter og slutter i København – verdens cykelhovedstad. Se det royale slot Amalienborg, hvor Dronningen bor, nyd et besøg i forlystelsesparken Tivoli midt i byen og føl friheden, når du oplever byen på din cykel.

Nord for København finder du malerisk natur og et af de mest eksklusive boligområder i Danmark. Du vil cykle langs fantastiske kystlinjer med sandstrande og charmerende marinaer. Du vil også have tid til at besøge de vigtigste museer i Danmark og føle historiens åndedræt, når du udforsker gamle slotte som Kronborg Slot, Fredensborg Slot og Frederiksborg Slot. Velkommen til en rejse i de gamle danske kongers fodspor.

Højdepunkter
  • Vidunderlige København: Hovedstad og den bedste cykelby i verden
  • Louisiana Museum of Modern Art
  • Rungstedlund – Karen Blixens hjem, der i dag fungerer som museum for den berømte danske forfatter
  • Helsingør og Kronborg (slottet hvor Shakespeares skuespil "Hamlet" udspiller sig)
  • M/S Museet for Søfart i Helsingør
  • Hillerød med Frederiksborg Slot
  • Esrum Kloster
  • Fredensborg Slot, Dronningens forårs- og efterårsresidens og kronprinsparrets sommerresidens
Dagsprogram

Dag 1. Ankomst til København
I dag ankommer du til dit hotel i København. Efter du er tjekket ind, er der god tid til at udforske den danske hovedstads mange skønne seværdigheder. Besøg Dronningens residens, Amalienborg, brug dagen i Tivoli, eller nyd en lækker frokost ved de farverige huse i Nyhavn. Du kan også tage på shoppingtur på Strøget, besøge Rundetårn, mærke atmosfæren i fristaden Christiania eller tage på kanalrundfart på de små kanaler langs Operahuset, Den Lille Havfrue, parlamentsbygningen Christiansborg og mange flere skønne seværdigheder. Mulighederne er mange.

Overnatning i København.

 

Dag 2. København til Hørsholm (ca. 36 km)
Ruten gennem København er en fantastisk start på turen i dag. Følg cykelstien, der løber langs kystlinjen, og nyd den storslåede udsigt til Sverige og de moderne huse, der ligger langs kysten. Du kommer forbi både Den lille Havfrue og Amalienborg på vej ud af byen. På turen passerer du også den berømte strand Bellevue, før turen fortsætter til Dyrehaven, der tidligere fungerede som de kongeliges jagtmarker, og som har flokke af krondyr og hundrede år gamle træer. Gør holdt i verdens ældste forlystelsepark, Bakken, før du når dit hotel i Hørsholm ved Øresunds kyst.

Overnatning i Hørsholm.

 

Dag 3. Hørsholm til Helsingør (ca. 20 km)
Dagens rute er kort, og du cykler langs kysten hele dagen. Du har mulighed for at besøge to af de absolut fineste museer i Danmark. I Rungsted kan du besøge den danske forfatter Karen Blixens hjem Rungstedlund, og i Humlebæk kan du besøge Louisiana Museum of Modern Art, der er kendt for sine fascinerende udstillinger, smukke arkitektur og skønne placering.Du ender i Helsingør, og efter en nem dag på cyklen kan du eventuelt bruge eftermiddagen på et besøg til det gamle og majestætiske Kronborg Slot – kendt fra Shakespeares ”Hamlet”.

Overnatning i Helsingør.

 

Dag 4. Helsingør til Gilleleje (ca. 26 km)
Ruten nordpå ud af Helsingør er unik med udsigt til den svenske kyst, kun 4 km væk. De store skibe sejler tæt på kysten, mens du cykler til Hornbæk. I Hornbæk finder du en af Danmarks bedste strande samt et par fremragende restauranter. Efter en god frokost fortsætter du langs kysten ad smalle veje, hvor du også passerer et par fyrtårne. Du ankommer til Gilleleje – en livlig fiskerlandsby og lystbådehavn. Her finder du en skøn strand og en dejlig havn med fantastiske restauranter, og du overnatter på et dejligt hotel i udkanten af byen. Det er et meget smukt og klassisk dansk strandhotel med udsigt ud over havet, og maden, der serveres, er af høj kvalitet.

Overnatning i Gilleleje

 

Dag 5. Gilleleje til Hillerød (ca. 30 km)
Det dejlige badehotel med udsigt over havet får dig måske til at ønske, at du kunne blive, men dagens etape byder på mindst ligeså unikke og smukke oplevelser. Du cykler ad en rolig og smuk cykelrute til den lille middelalderby Esrum, der særligt er kendt for sit historiske kloster. Esrum Kloster kan dateres tilbage til år 1151 og holder den dag i dag historien godt ved lige. Lad dig forføre af de historiske vingesus, gå på opdagelse i de mange livlige events eller smag på specialiteterne i den hyggelige café. Efter Esrum fortsætter du langs en af de største skove i Danmark, Gribskov, og videre til dit overnatningshotel nær Fredensborg Slot. Du kan også fortsætte på cykel til Frederiksborg Slot og tage på en lille færgetur, der tilbyder ”Danmarks smukkeste sømil” rundt i Slotssøen. Nyd sommeraftenen på torvet med udsigt over søen og slottet.

Overnatning i Hillerød-området.

 

Dag 6. Hillerød til København (ca. 51 km)
På vej sydpå mod København passerer du idylliske landskaber, dejlige skove og vådområder med et rigt fugleliv. Du vil blive imponeret over den rige natur i et tætbefolket område tæt på hovedstaden.Du vil også blive overrasket over, hvor nemt det er at cykle fra det grønne Nordsjælland til Danmarks hovedstad. Når du kommer til Nørrebro, som er et af de mest farverige kvarterer i København, må du sænke farten og være opmærksom på alle de forskellige cyklister på vej mod byen.

Overnatning i centrum af København.

 

Dag 7. Sidste dag i København
I dag er din sidste dag i København, så brug tiden fornuftigt og udforsk byens fantastiske seværdigheder, som du endnu ikke har oplevet. Besøgte du de historiske bygninger Rundetårn, Christiansborg og Amalienborg? Og har du gået gennem det farverige Nyhavn og fristaden Chrstiania? Hvis ikke, så har du chancen nu! Efter du er checket ud af hotellet, anbefaler vi en guidet cykeltur gennem København med Cycling Copenhagen. Det er en klassisk sightseeing-tur, hvor I kører forbi Københavns seværdigheder, mens en lokal guide fortæller historier og anekdoter.

Sværhedsgrad

Terrænet er for det meste fladt med lejlighedsvise små bakker. Turen er afslappet og velegnet for cyklister med en gennemsnitlig fysisk form. Du cykler på cykelstier og langs mindre veje. I København er der masser af cykelstier, og bilisterne er vant til at være meget opmærksomme på cyklister. Vi forsyner dig med en roadbook med dagsbeskrivelser og en GPS.

Vejr og klima

Klima

Cykling i Danmark er perfekt fra maj til september. Du vil nyde behageligt vejr og dagslys fra meget tidlig morgen til sen aften i løbet af sommeren.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

Uge 22: Startdato 24.05.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 23: Startdato 31.05.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 24: Startdato 07.06.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 25: Startdato 14.06.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 26: Startdato 21.06.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 27: Startdato 28.06.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 28: Startdato 05.07.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 29: Startdato 12.07.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 30: Startdato 19.07.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 31: Startdato 26.07.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 32: Startdato 02.08.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 33: Startdato 09.08.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 34: Startdato 16.08.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 35: Startdato 23.08.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 36: Startdato 30.08.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK

Uge 37: Startdato 06.09.2020 varighed 6 nætter

Fra 7.485,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Indkvartering på komfortable turisthoteller inkl. morgenmadsbuffet
  • Bagagetransport fra hotel til hotel
  • GPS og roadbook med dagsbeskrivelser
  • Oplysninger om højdepunkter og sightseeing
  • Hotline-service i tilfælde af problemer


Tillæg:

  • Ekstra nætter
  • Hybridcykel
  • Elcykel
  • Børnecykel: 130-155 cm (op til maks. 12 år)
  • Barnestol
  • Hjelm
  • Forsikringer
  • Cykelanhænger til børn: Anhænger til 1-2 børn eller follow-me-tandem.
    Bemærk: For børn under 130 cm anbefaler vi en follow-me-tandem eller en cykelanhænger.


Hvordan kommer jeg frem?:

  • I bil: Motorvej til København
  • Med fly: Københavns Lufthavn. Herfra tog til Københavns Hovedbanegård
  • Med tog: Københavns Hovedbanegård har regelmæssig service fra/til hele Europa.


Hoteller på ruten: 
Opgraderede værelser på vores bedste turisthoteller på ruten. Ofte med balkon/havudsigt.


Mere om Danmark:

Cykling i Danmark er noget specielt i forhold til i andre lande. Først og fremmest vil du nyde, hvordan de mest attraktive landskaber inviterer cyklisterne ud på lette og sikre etaper, da cyklisters behov prioriteres meget højt. I byerne finder du mange cykelstier, og ved kysten, langs søerne, i skovene og gennem de grønne marker finder du fredelige ruter og stier specielt designet til cyklister.

I Danmark oplever du maleriske landsbyer, et landskab der forandrer sig hele tiden, velbevarede slotte og herregårde og rene sandstrande – og du vil nyde den klare, friske luft.

 

Gå til toppen af siden