INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Krystalklare søer, bjergtinder og Zürich

Cykelferie på egen hånd i Schweiz

Middelhavsstemning ved Bodensøen samt spændende byer ved Zürichsee og Walensee.

6.798,00 kr
In stock
Travel Code
cyc-9
Det kan du glæde dig til

På denne forholdsvis nemme tur har du mulighed for både at opleve Middelhavsstemningen ved  Bodensøen, samt de fantastiske bjergtinder der omkranser Zürichsø og Walensø. Turen bugter sig gennem Tyskland, Schweiz, Lichtenstein og Østrig. Man kommer forbi Rhinvandfaldene ved Schaffhausen, oplever storby stemning i Zürich og bjergtages af udsigten til Churfirstens spektakulære og sneklædte tinder. I Rhindalen frister smagsprøver på dejlige vine, og efter en kort visit i Lichtenstein når man den schweiziske kanton Appenzeller med et landskab så smukt som på et postkort – græssende køer og alpernes grønklædte skråninger. Herfra går turen tilbage til Konstanz langs Bodensøens bred. En smuk og afvekslende tur, med et utal af muligheder for en forfriskende dukkert undervejs dels i Rhinen, der her er ren og klar, samt i Zürichsee, Walensee og Bodensøen.

Indkvartering

Du bor på gode 3* hoteller. Alle værelser har eget bad og toilet. Morgenmad er inkluderet.

Sværhedsgrader (2-3)

Du cykler det meste af turen på cykelstier eller fredelige småveje beregnet for cyklister. Det er en forholdsvis nem tur (2-3) – kun i Appenzeller området vil der være enkelte korte, men lidt stejle bakker.
Det er ofte muligt at tage tof på delstrækninger eller mellem byerne.
Du får tilsendt kort rutebeskrivelse og praktiske info på dansk. Ved ankomst til starthotel får du både detaljeret cykelkort og rutebeskrivlese på engelsk/tysk.

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst til Konstanz/Kreuzlingen. Velkommen til Konstanz, en dejlig by med en fin gammel bydel med skønnepladser og fristende caféer.

Indkvartering i Konstanz på f.eks. ABC-hotel, Hotel Halm eller Hotel Ibis am Benediktinerplatz

Dag 2
Til Schaffhausen. En tur på ca. 50 km.
I dag går turen langs Untersee, for mange den smukkeste del af Bodensøen. Man cykler for det meste langs søbredden med udsigt til øen Reichenau. De hyggelige byer ligger som perler på snor og frister med kaffepause og udsigt til lille havn, den klare sø og de små byer på den anden side af søen. Stein am Rhein er bestemt et ophold værd med gågader, fine bindingsværkshuse, vægmalerier og hyggelige cafeer. Herfra fortsætter man langs Rhinen til Schaffhausen,  også kaldet "byen med de 171 karnapper" p.g.a. de mange smukke huse udstyret med kunstfærdige karnapper.
Indkvartering i Shaffhausen på f.eks. Hotel Park Villa eller Hotel Sorell Rüden

Dag 3
Til Zürich. En tur på ca. 65 km.
Dagens første højdepunkt er Rhinvandfaldene, der med sine 23 meter er Europas største vandfald. Med båd sejler man hen til vandfaldet og kan på nært hold mærke kraften fra vandmasserne. Herefter cykler man langs Rhinen gennem skov og forbi små fristende strande. Man krydser over højdedraget og cyklr nu gennem Glattdalen til Zürich, smukt beliggende ved søen. Det er Schweiz’ største by og her forenes de gamle traditioner med det moderne.
Indkvartering i Zürich på f.eks. Hotel Sorell Rex eller Hotel Montana

Dag 4
Til Lachen. En tur på ca.40 km.
Dagens rute følger søens nordlige bred, også kaldet ”guldkysten”, da denne side af søen har flest solskinstimer i løbet af dagen. Der er simpelthen så mange ”Badis”, badeanstalter, og små strande på vejen ud af Zürich. Den officielle rute går dels langs søbredden og dels lidt oppe i baglandet. Man må derfor regne med nogle korte men strabadserende bakker. Man cykler gennem fredelige forstæder, med fine udsigter til stejle vinskråninger og fine gårde til den ene side og med udsigt til søen langt nede til den anden side. Man kan i princippet fravælge at cykle i baglandet. Gør man det følger man blot cykelstien ved landevejen langs søen. hele vejen til Rapperswill. Læg turen omkring borgen før du fortsætter over dæmningen via Pfäffikon og Altendorf til Lachen. Byen er kendt for at være byen med den bedste solnedgang. Nyd stemningen i den lille havn, tag en svømmetur i Zürichsøen eller besøg den fine barokkirke.
Indkvartering i Lachen f.eks. på Hotel Bären eller Hotel Marina.

Dag 5
Til Walenstadt. En tur på ca. 30 km + sejltur.
En dejlig nem dag i et fladt landskab med bjergene i baggrunden til Wesen. Man følger Linthkanalen der forbinder Zürichsee med Walensee gennem små landsbyer og forbi grønne, frodige marker. Er man heldig får man måske øje på en stork. Fra Wesen tager man båden til Walenstadt på den anden side af søen. Alternativt kan man vælge at cykle op og ned langs søbredden hele vejen til Walenstadt (+ ca 20 km). En smuk tur med en enkelt kort, men stejl bakke. Og her er simpelthen så utrolig smukt – den klare sø og bjergene der spejler sig. Walenstadt ligger ved Walensøen, der er 150 meter dyb og oplagt til en svømmetur. På den nordlige bred ser man palmer og kigger man op opdager man Churfirstens smukke bjergtinder, der helt hen i maj er hvide af sne.
Indkvartering i Walenstadt på f.eks. Hotel-Restaurant Seehof eller Hotel Churfirsten.

Dag 6
Til Feldkirch/Nofels. En tur på ca. 55 km.
I dag forlader vi søen. Efter nogle kilometer kommer man til Alpenrheindalen. Man cykler langs Rhinen gennem det lille fyrstedømme Lichtenstein med udsigt til borge og bjerge og snart er man i Østrig. Feldkirch er en fin middelalderby beliggende hvor Ill løber ud i Rhinen.
Indkvartering i Feldkirch/Nofels på f.eks. Hotel Gasthof Löwen eller Gutwinski Hotel

Dag 7
Til St.Gallen. En tur på ca. 45 km. + togtur.
I dag forsætter du gennem den brede med frodige marker, små landsbyer og bjergene i det fjerne til Altstätten, hvorfra du tager toget til Gais i den schweiziske kanton Appenzell. Det er et ægte postkort landskab du nu cykler i med grønklædte skråninger, små sæterhytter og græssende køer. Her i området laves den velsmagende ost Appenzeller – prøv den! Dagens etape ender i St.Gallen, berømt for sit fantastisk flotte ”Stiftsbibliothek” og barrokkirke.
Indkvartering i St.Gallen f.eks. på Hotel Einstein eller Hotel Metropol

Dag 8
Til Konstanz. En tur på ca. 45 km
Herligt nedad bakke går det i dag forbi majsmarker og æbleplantager til Arbon og Bodensøen. Herfra følger du søbredden til Konstanz. Undervejs er der mange muligheder for en kaffepause eller en svømmetur i Bodensøen.
Indkvartering i Konstanz på f.eks. ABC-hotelHotel Halm eller Hotel Ibis am Benediktinerplatz

Dag 9 
Hjemrejse.
Efter morgenmad er der hjemrejse medmindre du har bestilt ekstra nat.

Bestil

1 person. Enkeltværelse med bad og toilet – Pris pr. person

Fra 8.598,- DKK

2 personer. Dobbeltvær., bad/toilet 3* - pris pr person

Fra 6.798,- DKK
Praktiske Informationer

Startdage:

  • Turen kan starte alle ugens dage 13.04.2019 - 13.10.19

Inkluderet i pris/person:

  • Ophold i db.værelse med 1/4 pension, 9 dage - 8 nætter  
  • Detaljeret rutebeskrivelse og kort på engelsk
  • Bagagetransport mellem hotellerne
  • Entre til Rosgarten museum i Konstanz
  • Bådtur til Rhinvandfaldene
  • Bådtur Wesen-Walenstadt inkl. cykel
  • Togtur Altstätten-Gais inkl. cykel

 Tillæg:

  • Enkeltværelse: 1.800 kr 
  • Cykelleje: 565 kr 
  • El-cykel: 1.320 kr

Ekstra nætter:

  • Pris pr. person ved db.vær/enk. 750/1.050 kr inkl. 1/4 pension Zürich
  • Pris pr. person ved db.vær/enk. 490/640 kr inkl. 1/4 pension Konstanz

Børnerabatter v/opredning og 2 fuldtbetalende på værelset:

  • Barn 0-5 år: 100%
  • Barn 6-13 år: 50%
  • Barn 14-17 år: 25% 

Ikke inkluderet i pris:

  • Transport fra og til Danmark
  • Rejse- og cykelforsikring
  • Evt. turistskatter - betales direkte til hotellerne
OBS: Vi anbefaler altid at du booker og får bekræftet turen fra os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.


Cykel og cykeludstyr 
Ønsker du at leje cykel har du følgende muligheder:
  • Unisex cykel med 8 gear og fodbremse 
  • Herrecykel med 8 gear og fodbremse (fra personhøjde 175 cm)
  • Unisex cykel med 27 gear og håndbremsere 
  • Herrecykel med 27 gear og håndbremsere (fra personhøjde 175 cm)
  • El-cykel med 8 gear og håndbremser
  • Barnecykel (20, 24 eller 26 tommer), barn/voksen tandem, anhænger
Alle cykler er udstyret med gelsaddel og bagagebærer, bagtaske, styrtaske eller kortholder. Mindst en cykel pr. værelse vil endvidere være udstyret med lås, pumpe samt reparationssæt.


Transport 
Du skal selv finde frem til starthotellet. Der er gode flyforbindelser til Zürich. Herfra med tog til Konstanz.
Der er pt. nattog fra Hamborg via Basel til Zürich. Alternativt dagstog med 2-3 skift undervejs til Konstanz.
Parkering mulig ved Radweg Reisens kontor. Pris 40 euro - afregnes lokalt og kan ikke reserveres hjemmefra
Alternativt muligt at parkere gratis i gaderne omkring Radweg Reisens kontor eller mod betaling i et af byens parkeringshuse.
Enkelte hoteller tilbyder også parkering mod betaling - men kan ikke bestilles hjemmefra.


Links til tog og fly: 
Momondo 
deutsche bahn


Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Radweg Reisen og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. 
Se betingelser og læs om Radweg Reisen her www.radweg-reisen.com

Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206

Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.  

Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Gå til toppen af siden