Skøn cykelferie langs Elben, som tager dig fra Dresden til Magdeburg. Turen starter i Dresden, også kaldet ”Elbens Firenze”, omgivet af imponerende bygningsværker fra barokken så som den genopbyggede Frauenkirche, Zwingerfæstningen, Semperoperaen og Residenzschloss (residensslottet).
Fra Dresden følger man Elben ad pramdragerstier og fredelige småveje og skal floden krydses, tager man én af de mange kabeltrukne færger. Man cykler forbi vinklædte skråninger, gennem hyggelige landsbyer til Radebeul, Karl Mays hjemsted, og porcelænsbyen Meissen.
Men måske er den største oplevelse at man her i denne del af "Europas økonomiske motor" stadig ser tydelige levn fra en ikke fjern "østtysk historie". Økonomien har kørt i et lavere gear her, men gæstfriheden er enestående.
Se også første etape af Elbenturen fra Prag til Dresden.
Langs Elben, Dresden-Magdeburg
Tyskland | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1-2
Nem cykling langs Elben med store historiske oplevelser gennem det tidligere Østtyskland. Et venligt og gæstfrit område. Turen kan forkortes til 6 nætter, så den ender i Wittenberg.
Det kan du glæde dig til
Kort
*Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser
Dagsprogram
1. dag. Individuel ankomst til Dresden
Om eftermiddagen udlevering af cykel (såfremt bestilt) samt informationer på hotellet om din cykeltur. Derefter mulighed for en tur til fods gennem Dresdens barokke bydel. Trods store ødelæggelser i slutningen af 2. verdenskrig er her enestående seværdigheder som Dresdner Zwinger, Frauenkirche, slottet og Semper-operaen.
2. dag. Rundtur ca. 45 km
Man følger cykelstien langs Elben forbi det barokke slot Pillnitz og længere opad Elben til de stejle sandstensklipper ved Elbsandsteingebirge. Den korte stigning op på Basteifelsen er umagen værd da man bliver belønnet med en herlig udsigt ud over Elbsandsteingebirge (sandstensbjergene med de smukke lystslotte) og floden. Hjemturen fra Bad Schandau til Dresden foregår enten med cykel eller med S-Bahn (valgfrit). (I alt 45 km på cykel hvis hjemrejsen er med S-Bahn).
3. dag. Til Meissen ca. 25 km
I dag cykler man i den romantiske Elbtal langs med de Sächsische Weinberge (vinområderne i Sachsen) forbi byen Radebeul. Inden længe når du frem til Meissen: En hyggelig by med maleriske gader, en charmerende gammel bymidte med en flot katedral og borgen Albrechtsburg. Meissen er berømt for sit porcelæn og et besøg på porcelænsfabrikken kan anbefales.
4. dag. Til Riesa ca. 35 km
I dag fortsætter man ad vinvejen ”Sächsische Weinstraße” langs Elben ad, så her er mange muligheder for at smage den lokale vin. Man kommer forbi det barokke slot Diesbar-Seußlitz der er smukt beliggende midt i en stor park.
5. dag. Til Torgau ca. 45 km
Man fortsætter langs Elben til den lille by Mühlberg, fint beliggende ned til floden. Senere går turen forbi Treblitzscher Baumpark (park) med træer og buske fra 5 forskellige kontinenter. Ikke langt herfra ligger byen Torgau med sit flotte renæssance rådhus. Se også Residenzschloss Hartenfels og den sengotiske bykirke St. Marien.
6. dag. Til Wittenberg ca. 65 km
Videre gennem dalen med mulighed for en afstikker til slottene Lichtenberg og Pretzsch. Frem til Wittenberg, hvor Martin Luther offentliggjorde sine teser. Byens centrum er smukt restaureret og man har mulighed for at besøge Lutherhalle, som huser den største reformationshistoriske samling i verden.
7. dag. Wittenberg – Dessau ca. 30 km
Fra Wittenberg går turen videre ned langs Elben. I Coswig sejler du med tovfærgen over på den anden side af Elben og kommer til den smukke og storstilede Wörlitzer Parkanlagen. Derefter går turen videre mod Dessau gennem naturreservattet ”Biosphärenreservat Mittlere Elbe” med et rigt dyreliv - især bævere og gråhejrer. Dessau har spændende bygningsværker i bauhausstil, som blev opført af Walter Gropius i midten af 20’erne.
8. dag. Til Magdeburg ca. 70 km
Man fortsætter gennem Elbauen og Biosphärenreservate. Kort før byen Barby munder Saale ud i Elben. Du cykler forbi den tidligere saltby Schönebeck og har her mulighed for at besøge Tysklands ældste saltvandskursted i Bad Salzelmen. Målet er Magdeburg der er hovedstaden i Sachsen-Anhalt. Byens historiske torv og den store katedral er bestemt et besøg værd.
9. dag. Hjemrejse
Afrejse fra Magdeburg efter morgenmad, medmindre du har bestilt ekstra nat.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen udleveres ved ankomst.
Forkortet version af turen, Dresden - Wittenberg
Det er muligt at forkorte turen til 6 nætter. Så ender man i Wittenberg på dag 6 og tjekker ud fra hotellet om morgenen på dag 7. Ønsker du denne version, så kan det vælges under priser hvor hvor værelserne har 6 nætter.
Programmet for den forkortede tur:
1. dag. Individuel ankomst til Dresden
Om eftermiddagen udlevering af cykel (såfremt bestilt) samt informationer på hotellet om din cykeltur. Derefter mulighed for en tur til fods gennem Dresdens barokke bydel. Trods store ødelæggelser i slutningen af 2. verdenskrig er her enestående seværdigheder som Dresdner Zwinger, Frauenkirche, slottet og Semper-operaen.
2. dag. Rundtur ca. 45 km
Man følger cykelstien langs Elben forbi det barokke slot Pillnitz og længere opad Elben til de stejle sandstensklipper ved Elbsandsteingebirge. Den korte stigning op på Basteifelsen er umagen værd da man bliver belønnet med en herlig udsigt ud over Elbsandsteingebirge (sandstensbjergene med de smukke lystslotte) og floden. Hjemturen fra Bad Schandau til Dresden foregår enten med cykel eller med S-Bahn (valgfrit). (I alt 45 km på cykel hvis hjemrejsen er med S-Bahn).
3. dag. Til Meissen ca. 25 km
I dag cykler man i den romantiske Elbtal langs med de Sächsische Weinberge (vinområderne i Sachsen) forbi byen Radebeul. Inden længe når du frem til Meissen: En hyggelig by med maleriske gader, en charmerende gammel bymidte med en flot katedral og borgen Albrechtsburg. Meissen er berømt for sit porcelæn og et besøg på porcelænsfabrikken kan anbefales.
4. dag. Til Riesa ca. 35 km
I dag fortsætter man ad vinvejen ”Sächsische Weinstraße” langs Elben ad, så her er mange muligheder for at smage den lokale vin. Man kommer forbi det barokke slot Diesbar-Seußlitz der er smukt beliggende midt i en stor park.
5. dag. Til Torgau ca. 45 km
Man fortsætter langs Elben til den lille by Mühlberg, fint beliggende ned til floden. Senere går turen forbi Treblitzscher Baumpark (park) med træer og buske fra 5 forskellige kontinenter. Ikke langt herfra ligger byen Torgau med sit flotte renæssance rådhus. Se også Residenzschloss Hartenfels og den sengotiske bykirke St. Marien.
6. dag. Til Wittenberg ca. 65 km
Videre gennem dalen med mulighed for en afstikker til slottene Lichtenberg og Pretzsch. Frem til Wittenberg, hvor Martin Luther offentliggjorde sine teser. Byens centrum er smukt restaureret og man har mulighed for at besøge Lutherhalle, som huser den største reformationshistoriske samling i verden.
Aflevering af cykler 7 dage/6 nætter.
7. dag. Hjemrejse
Check-ud af hotellet og afrejse fra Wittenberg efter morgenmad.
Sværhedsgrad 1-2
Let – dagsetaperne ligger på mellem 25 og 65 km i fladt til let bakket landskab. Man cykler dels langs Elben, en af de smukkeste og mest betydningsfulde floder i Tyskland, dels inde i landet ad små landeveje.
Du får tilsendt kort beskrivelse, bykort, hotelliste samt kørselsvejledning et par uger før afrejse. Ved ankomst til starthotel får du kortbog med indtegnet rute samt rutebeskrivelse på engelsk, med mindre du har modtaget det før afrejse.
Indkvartering
Du bor på 2-3 *hoteller eller Gasthöfe, nogle centralt beliggende, andre i udkanten af byen. Alle værelser er med eget bad og toilet. Opholdet er inkl. morgenmad.
Du kan mod tillæg bo på 3-4* overvejende centralt beliggende hoteller.
Cykel og cykeludstyr
Du kan vælge mellem en 7-gears cykel (unisex model) med fodbremse, cykel med 21 gear og håndbremser eller en elcykler (med fodbremse). Damecykler (unisex) har lav indstigning.
Alle cykler er udstyret med gelsaddel og bagagebærer, bagtasker, styrtaske eller kortholder. Desværre ikke muligt at leje cykelhjelm.
Mindst en cykel pr værelse vil endvidere være udstyret med lås, pumpe samt reparationssæt
Vejr og klima
Hvordan kommer jeg frem?
Fly:
Man kan flyve til Dresden eller Leipzig.
Tog:
Det er nemt at rejse med tog til Dresden, se mere hos Deutsche Bahn.
Kør selv:
Hvis du ønsker at køre i bil kan du parkere i parkeringskælder hotellet. Parkering kan ikke bestilles hjemmefra.
Efter turen kan du komme med transfer i minibus om formiddagen tilbage til starthotellet. Bestilles hjemmefra og afregnes lokalt på infomødet.
OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.
Bestil
Antal rejsende Vælg antal af rejsende | Afrejsedato Vælg afrejsedato |
1 person. Enkeltværelse 2-3* | Fra 5.998,- DKK |
1 person. Enkeltværelse 3-4* | Fra 6.398,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse 2-3* | Fra 4.498,- DKK |
2 personer. Dobbeltværelse 3-4* | Fra 4.798,- DKK |
Praktiske informationer
Mulige ankomstdage:
- Hver dag i sæsonen
Prisen inkluderer:
- 8x overnatning inkl. morgenmad
- Bagagetransport
- Kort og informationsmateriale
- Muligt at få tilsendt GPS filer
- Nødtelefon
Ikke indkluderet i prisen:
- Lokale transporter
- Transport til og fra Danmark
- Eventuelle turistskatter
Tillæg (se priser under "bestil"):
- Cykelleje
- Elcykel
- Ekstra nat inkl. morgenmad:
- Dresden
- Wittenberg
- Magdeburg
- Returtransfer med minibus om formiddagen. Bestilles hjemmefra.
Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Rückenwind, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Rückenwind. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.