INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Langs Elben, Dresden-Wittenberg

Tyskland - Cykelferie på egen hånd

Anden etape af cykelruten langs Elben, men blot til Wittenberg. En historisk rejse i det tidligere Østtyskland, blandt venlige og hjælpsomme folk.

In stock
Travel Code
CYT-058
Det kan du glæde dig til

Turen starter i Dresden, også kaldet ”Elbens Firenze”, omgivet af imponerende bygningsværker fra barokken så som den genopbyggede Frauenkirche, Zwingerfæstningen, Semperoperaen og Residenzschloss (residensslottet). 
Fra Dresden følger man Elben ad pramdragerstier og fredelige småveje og skal floden krydses, tager man én af de mange kabeltrukne færger. Man cykler forbi vinklædte skråniger, gennem hyggelige landsbyer til Radebeul, Karl Mays hjemsted, og porcelænsbyen Meissen.
Men måske er den største oplevelse at man her i denne del af "Europas økonomiske motor" stadig ser tydelige levn fra en ikke fjern "østtysk historie". Økonomien har kørt i et lavere gear her, men gæstfriheden er enestående.

Se også første etape af Elbenturen fra Prag til Dresden.

Kort

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

1. dag. Individuel ankomst til Dresden
Om eftermiddagen udlevering af cykel (såfremt bestilt) samt informationer på hotellet om din cykeltur. Derefter mulighed for en tur til fods gennem Dresdens barokke bydel. Trods store ødelæggelser i slutningen af 2. verdenskrig er her enestående seværdigheder som Dresdner Zwinger, Frauenkirche, slottet og Semper-operaen.
Indkvartering f.eks ved 2-3* hotel på Best Western Macrander Hotel og ved 3-4* på Maritim Hotel Dresden.


2. dag. Rundtur ca. 45 km
Man følger cykelstien langs Elben forbi det barokke slot Pillnitz og længere opad Elben til de stejle sandstensklipper ved Elbsandsteingebirge. Den korte stigning op på Basteifelsen er umagen værd da man bliver belønnet med en herlig udsigt ud over Elbsandsteingebirge (sandstensbjergene med de smukke lystslotte) og floden. Hjemturen fra Bad Schandau til Dresden foregår enten med cykel eller med S-Bahn (valgfrit). (I alt 45 km på cykel hvis hjemrejsen er med S-Bahn)
Indkvartering i Dresden


3. dag. Til Meissen ca. 25 km
I dag cykler man i den romantiske Elbtal langs med de Sächsische Weinberge (vinområderne i Sachsen) forbi byen Radebeul. Inden længe når du frem til Meissen: En hyggelig by med maleriske gader, en charmerende gammel bymidte med en flot katedral og borgen Albrechtsburg. Meissen er berømt for sit porcelæn og et besøg på porcelænsfabrikken kan anbefales. 
Indkvartering i Meissen.

4. dag. Til Riesa ca. 35 km
I dag fortsætter man ad vinvejen ”Sächsische Weinstraße” langs Elben ad, så her er mange muligheder for at smage den lokale vin. Man kommer forbi det barokke slot Diesbar-Seußlitz der er smukt beliggende midt i en stor park. 
Indkvartering i Riesa. 


5. dag. Til Torgau ca. 45 km
Man fortsætter langs Elben til den lille by Mühlberg, fint beliggende ned til floden. Senere går turen forbi Treblitzscher Baumpark (park) med træer og buske fra 5 forskellige kontinenter. Ikke langt herfra ligger byen Torgau med sit flotte renæssance rådhus. Se også Residenzschloss Hartenfels og den sengotiske bykirke St. Marien.
Indkvartering i Torgau.


6. dag. Til Wittenberg ca. 65 km
Videre gennem dalen med mulighed for en afstikker til slottene Lichtenberg og Pretzsch. Frem til Wittenberg, hvor Martin Luther offentliggjorde sine teser. Byens centrum er smukt restaureret og man har mulighed for at besøge Lutherhalle, som huser den største reformationshistoriske samling i verden. 
Aflevering af cykler hvis du har bestilt turen med 7 dage/6 nætter.
Indkvartering i Wittenberg.


7. dag. Hjemrejse

Sværhedsgrad 1

Let – dagsetaperne ligger på mellem 25 og 65 km i fladt til let bakket landskab. Man cykler dels langs Elben, en af de smukkeste og mest betydningsfulde floder i Tyskland, dels inde i landet ad små landeveje.
Du får tilsendt kort beskrivelse, bykort, hotelliste samt kørselsvejledning et par uger før afrejse. Ved ankomst til starthotel får du kortbog med indtegnet rute samt rutebeskrivelse på engelsk, med mindre du har modtaget det før afrejse.

Indkvartering

Du bor på gode 2-3 *hoteller eller Gasthöfe, nogle centralt beliggende, andre i udkanten af byen. Alle værelser er med eget bad og toilet. Opholdet er incl. morgenmad. 
Du kan mod tillæg bo på 3-4* overvejende centralt beliggende hoteller.

Cykel og cykeludstyr

Du kan vælge mellem en 7-gears cykel (unisex model) med fodbremse, cykel med 21 gear og håndbremsere eller en af de nye el-cykler (med fodbremse). Damecykler (unisex) har lav indstigning.
Alle cykler er udstyret med gelsaddel og bagagebærer, bagtasker, styrtaske eller kortholder. Desværre ikke muligt at leje cykelhjelm.
Mindst en cykel pr. værelse vil endvidere være udstyret med lås, pumpe samt reparationssæt.
Også muligt at leje barnecykel og follow-me tandem til børn.

Hvordan kommer jeg frem?

Det er nemt at rejse med tog til Dresden - se mere på Deutsche Bahn.

Hvis du kører i bil kan du parkere ved starthotellet. Parkeringskælder ved 2-3* hoteller koster ca 6 euro pr nat og ved 3-4* hoteller ca 16 euro pr nat. Kan ikke bestilles hjemmefra. Transfer med minibus om formiddagen tilbage til starthotellet. Pris ca. 65 euro/pers (inkl. egne cykler). Bestilles hjemmefra og afregnes lokalt på info-mødet.

Vær opmærksom på at du ikke bør arrangere fly/tog/bus til destinationen, før du har booket og fået bekræftet turen hos os.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet 2-3*

Fra 4.248,- DKK

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet 3-4*

Fra 4.548,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse, bad/toilet 2-3*

Fra 2.998,- DKK

2 personer. Dobbeltvær, bad/toilet 3-4*

Fra 3.298,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Ophold i db. værelse med 1/4 pension 
  • 7 dage – 6 nætter
  • Bagage transport
  • Kort og informationsmateriale
  • Lokale transporter


Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport til og fra Danmark.
  • Eventuelle lokale turistskatter på hotellerne
  • 0-5 år gratis


Tillæg:

  • Ekstra nætter i Dresden
  • Halvpension

Rabatter:

  • 6-11 år 50%
  • 12-14 år 25%
  • derover 10%
    Gælder ved opredning og 2 fuldt betalende på værelset


Mulige ankomstdage:

  • Hver dag fra 6.4. - 12.10.19.
  • UDSOLGT med ankomst 10.9., 11.9. og 12.9.19


OSB:
Vi anbefaler altid at du booker og får bekræftet turen fra os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Rückenwind og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Rückenwind.
Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet. 
Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Gå til toppen af siden