Main Radweg fra Bamberg

Tyskland | Cykelferie på egen hånd | Sværhedsgrad 1

Glæd dig til en fantastisk og fredelig cykelferie langs de snoede floder og den grønne natur. Udforsk også den skønne vinby, farverige huse og de hyggelige caféer.

In stock
Travel Code
CYT-055
Rejsens højdepunkter
blue encircled check Cykl gennem dalen med udsigt til majs, korn og solsikkemarker
blue encircled check Chance for at se biskoppens sommerophold
blue encircled check Udforsk Schweinfurts sjove ”strandbar”
calendar iconIndividuel afrejsedag
transport_icon/images/t/r/transport_ikon_-_egen_transport_2.png Egen transport
clock icon7 nætter

Det kan du glæde dig til

down v arrow

En herlig cykelferie i Tyskland gennem Maindalen, hvor floden snor sig gennem afvekslende landskaber med frodige marker og vinklædte skråninger. Her er fredeligt - ingen biler kun en masse medcyklister, folk der fisker eller blot nyder udsigten og charmerende byer som Bamberg, Ochsenfurt, Volkach – og ej at forglemme - Würzburg ligger som perler på en snor og frister med smukke bygninger, toppede brosten og hyggelige pladser med caféer og restauranter.
En nem tur, der på mange måder minder om turen langs Mosel.

Kort

down v arrow

Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

down v arrow

1. dag. Ankomst til Bamberg
Giv dig tid til at gå rundt i Bambergs gamle centrum med brostenbelagte gader, smukke bygninger og hyggelige pladser. Tag evt en tur med båd på Regnitz floden og oplev de små kaptajns huse langs flodbreden.

2. dag. Til Schweinfurt - ca. 61 km
Du forlader Bamberg ad cykelstien langs Regnitzfloden til Mainfloden. Man cykler nu ad Main Radweg gennem dalen, der er bred og åben med udsigt til frodige marker med majs, solsikker og korn. Cykelstien går dels langs floden dels lidt inde i landet. Dagens endemål er Schweinfurt, hvor man kan udforske byens sjove ”strandbar” ved floden eller på én af byens torve.


3. dag. Til Volkach - ca. 30 km
Man starter i den tidligere industriby Schweinfurt og cykler ned ad Mainpromenade til Wipfeld, hvor floden krydses med kabelfærgen. Nu begynder vinmarkerne og de stejle skråninger og landskabet bliver mere afvekslende. Vi kommer til Volkach, en fantastisk hyggelig vinby, bilfri og med gamle velholdte huse, toppede brosten, caféer og vinbutikker. 

4. dag. Til Würzburg - ca. 65 km
Efter at have forladt Volkach er du væk fra Main for en stund. Du følger kanaler, indtil du kommer til det tilbage til Main i Schwarzach. Den godt brolagte cykelrute betyder, at du befinder dig i Würzburg i løbet af ingen tid, hvilket giver masser af muligheder for at turnere i byen om eftermiddagen.

5. dag. Til Lohr - ca. 60 km
På din vej til Karlstadt og byens berømte centrum, passerer du gennem Veitshöchheim og får en chance for at se biskoppens sommerophold samt den franske rokoko-have. Udseendet af landskabet ændrer sig: i stedet for de karakteristiske vinstokke er der skyggefulde skove direkte ved cykelstien. På flade stier cykler du til Gemünden, byen med de tre floder eller videre til Lohr.

6. dag. Til Wertheim - ca. 46 km
Efter at have passeret Rothenfels, hvis slot vogter den smalle dal, når du Marktheidenfeld og endelig Wertheim. Tag dig tid til at se de smukke bindingsværkshuse i den gamle by under dit ophold her.

7. dag. Til Aschaffenburg - ca. 36/51 km + tog eller 77 km
Dalen er atter snæver og vinmarker skifter til skovklædte skråninger. Små campingpladser langs floden, kolonihaver og hyggelige byer. Mittenberg er et godt sted for pause på pladsen under slottet Mildenburg.
Ved Grossheubacher møder man igen de smukke vinskråninger. Du passerer Fyrst Löwensteins slot og vinotek før du når til Wörth og en eventuel frokostpause. Herfra til Aschaffenburg, en spændende by med stejle gader, hyggelige pladser og imponerende kirker.
Med tog fra Miltenberg til Aschaffenburg bliver dagens etape 36 km
Med tog fra Klingenberg til Achaffenburg bliver dagens etape 51 km

8. dag. Hjemrejse
Hjemrejse efter morgenmad, medmindre man har booket ekstra nætter.

Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen udleveres ved ankomst.

Sværhedsgrad 1

down v arrow

En nem, smuk og afvekslende cyklerute hovedsageligt på gode, skiltede cykelstier. Dagsetaperne er uden nævneværdige stigninger, så alle vil kunne klare denne rute.
Ved ankomst til starthotel får du detaljeret cykelkort og detaljeret rutebeskrivelse på engelsk/tysk, med mindre du har modtaget det før afrejse.

Indkvartering

down v arrow

Du bor på 2-3* hoteller og gasthäuser. Man kan vælge at opgradere til 3-4* hoteller og gasthäuser mod tillæg.
Alle værelser har eget bad og toilet.

Cykel og cykeludstyr

down v arrow

Du kan vælge mellem en 7-gears cykel med fodbremse, unisex cykel med lav indstigning og 7 eller 27 gear og håndbremser eller en af de nye elcykler.
Alle cykler er udstyret med gelsaddel, bagagebærer og en bagtaske.
Mindst en cykel pr værelse vil endvidere være udstyret med lås, pumpe samt reparationssæt.
Det er også muligt at leje børnecykel.

Vejr og klima

down v arrow

Klima

Hvordan kommer jeg frem?

down v arrow

Fly:
Med fly går turen til Frankfurt og herfra med tog til Bamberg.
Ved hjemrejse i Aschaffenburg kan du tage tog til Frankfurt.

Tog:
Man kan også tage toget fra København/Aarhus. Det tager ca. 10-12 timer, og man kan med fordel tage en taxi fra stationen frem til det første hotel. Se mere hos Deutsche Bahn. 

Kør selv:
Kører man selv er der ca. 800 km fra grænsen ved Padborg. Parkering arrangeres med starthotellet ved ankomst.
Ved hjemrejsen kan der arrangeres transfer fra Aschaffenburg til Bamberg. Alternativt kan man tage toget.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
       

1 person. Enkeltværelse 2-3*

Fra 7.798,- DKK

1 person. Enkeltværelse 3-4*

Fra 8.998,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse 2-3*

Fra 5.998,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse 3-4*

Fra 6.798,- DKK
down v arrow

Praktiske informationer

down v arrow

Mulige ankomstdage:

  • Hver dag i sæsonen

Prisen inkluderer:

  • 7x overnatning inkl. morgenmad
  • Bagagetransport
  • Kort og informationsmateriale
  • Nødtelefon

Ikke inkluderet i prisen:

  • Returtransfer til starthotellet
  • Transport til og fra Danmark
  • Eventuelle turistskatter

Tillæg (se priser under "bestil"):

  • Cykelleje
  • Elcykel
  • Børnecykel
  • Cykelanhænger
  • Barnesæde: gratis
  • Ekstra nat inkl. morgenmad
    • Bamberg
    • Aschaffenburg
  • Transfer-service onsdag, lørdag og søndage med bus kl. 9:00

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Velociped, og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Velociped. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.

Gå til toppen af siden