INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Østersøkysten fra Lübeck til Stralsund

Cykelferie på egen hånd i Tyskland

Langs Østersøkysten fra Lübeck til Stralsund. Historiske vingesus, lækker mad, dejlige strande og ganske tæt på Danmark.

In stock
Travel Code
CYT-374
Det kan du glæde dig til

En herlig cykelferie langs Østersøens hvide sandstrande krydret med stejle klinter og nostalgiske badebyer samt vidunderlig fredsommelighed ved områdets mange strandsøer. Du kommer igennem de gamle hansesteder og kan på nært hold studere de smukke, nyrestaurerede bygningsværker. Her summer det stadig af liv, men ikke fra søfart og handelsrejsende. Nu er det feriegæster, der fylder på restauranter og caféer. Man spiser godt, meget fisk, hertil tysk øl i mange variationer. 
En børnevenlig cykelferie med gode bademuligheder undervejs.

Kort

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser

Dagsprogram

1. dag. Ankomst til Lübeck
Kommer du i god tid anbefaler vi en gåtur i den gamle Hansestad med hyggelige gader og en fin havnefront.
Indkvartering ved 3-4* hoteller f.eks. på  Hotel Vier Jahreszeiten  eller ved 2-3* hoteller f.eks. på Hotel Lindenhof.

2. dag. Lübeck til Wismar ca. 60/80 km
For at afkorte dagens etape kan man tage toget fra Lübeck til Travemünde (ikke inkl.) Toget har afgang hver time fra kl. 9.00, turen varer 20 min, koster omkring 2,70 euro + cykel og man ”sparer” man omkring 20 cykelkilometer. Fra Travemünde er der en kort færgetur til Priwall (ikke inkl. pris 1,80 euro og færgen sejler ca hvert kvarter). Fra Priwall cykler du gennem det smukke landskab til badebyen Boltenhagen. Videre langs Wismarbugten med den stejle kyst, der ind imellem brydes af små strande til den gamle og utrolig flotte hansestad Wismar.
Indkkvartering ved 3-4* hoteller f.eks. på Steigenberger Hotel Stadt Hamburg eller ved 2-3* hoteller f.eks. på Hotel Am Alten Hafen

3. dag. Wismar til Rerik/Kühlungsborn ca. 35-45 km
Først cykler du inde i landet langs marker og skov og gennem blomstersmykkede småbyer. Pause i badebyen Rerik med udsigt til saltsøer og enge og en bagvedliggende sandstrand. Indkvartering i Kühlungsborn med smukke, gamle badehoteller og Tysklands længste strandpromenade.
Indkvartering ved 3-4* og 2-3* hoteller f.eks. på Hotel Villa Ludwigsburg 

4. dag. Fra Rerik/Kühlingsborn til Bad Doberan/Warnemünde/Rostock ca 30-40 km
Langs havet til de mondæne badehoteller i Heiligendamm, Tysklands første kurbad. Senere går det gennem skov og igen langs havet de sidste kilometer til Warnemünde med den charmerende havnepromenade.
Indkvartering ved 3-4* hoteller f.eks. på Hotel Radisson Blu Rostock eller ved 2-3* hoteller f.eks. på Parkhotel Seeblick

5. dag. Fra Bad Doberan/Warnemünde/Rostock til Fischland/Darss ca 40-55 km
Med den lille færge til Hohe Düne. Herfra gennem et hedeagtigt landskab til Graal-Müritz med rhododendronparken. Videre langs kysten til badebyerne Dierhagen, Wustrow og Ahrenshoop. I Dierhagen kan det anbefales at cykle et smut omkring Dierhagen Dorf og nyde livet omkring den lille havn.
Indkvartering ved 3-4* hoteller f.eks. på Ostseehotel Dierhagen eller ved 2-3* hoteller Gasthaus und Pension Stocker

6. dag. Fra Fischland/Darss til Zingst/Barth ca 30-45 km
Det lavvandede farvand mellem halvøen Fischland-Darss-Zingst og fastlandet kaldes ”Bodden” og det er langs denne, man nu cykler til badebyerne Prerow og Zingst og videre til Barth.
Indkvartering ved 3-4* hoteller f.eks. på Hotel Vier Jahreszeiten Zingst eller ved 2-3* hoteller f.eks. på Pommernhotel Barth

7. dag. Fra Zingst/Barth til Stralsund ca 45-55 km
Langs Barther Bodden gennem vådområder med et rigt fugleliv. Bl.a. mødes her hver efterår op til 60.000 traner på deres vej mod varmere himmelstrøg. Eftermiddag/aften i de smukt restaurerede kvarterer i den gamle hansestad Stralsund, én af Østersøens gamle hansestæder med mange flotte og nyrestaurerede kirker og handelshuse, hyggelige fortovscaféer og restauranter. Et besøg på det nyåbnede havbiologiske museum "Ozeaneum", kan også anbefales. Museet beskæftiger sig med oceanernes betydning for verdens befolkning og rummer mere end 40 akvarier.
Indkvartering ved 3-4* hoteller f.eks. på Wyndham Stralsund HanseDom eller ved 2-3* hoteller f.eks.på Hotel Am Jungfernsteig

8. dag. Hjemrejse 
Er man i egen bil, tager man den arrangerede transfer eller toget (ikke inkl.) tilbage til Lübeck.

Sværhedsgrad 1

En utrolig nem, meget smuk og afvekslende tur som det meste af tiden følger Østersøkysten ad velafmærket cykelsti. Sværhedsgrad 1 - her er stort set ingen bakker.
Du får tilsendt hotelliste og praktisk info på dansk før afrejse. Ved ankomst til dit starthotel får du udleveret kortbog med rutebeskrivelse på tysk.

Indkvartering

Man bor på gode 2-3* hoteller. Alle værelser har bad og toilet og morgenmaden er inkluderet. 
Hotellerne kan mod tillæg opgraderes til 3-4*.

Cykel og cykeludstyr

Du kan vælge mellem en cykel med 8 gear, fodbremse og 1 håndbremse
Alle cykler er udstyret med bagagebærer og bagtaske samt lås, pumpe og reparationssæt.
Desværre ikke muligt at leje cykelhjelm.

Ønsker du at leje en cykel med 24 gear og håndbremsere kan vi notere dette, men det kan desværre ikke garanteres.
Også muligt at leje el-cykel, barnestol og barnecykel.

Hvordan kommer jeg frem?

Du kan tage toget, for at få et overblik se eksempelvis Deutsche Bahn.

Vær opmærksom på at du ikke bør arrangere fly/tog/bus til destinationen, før efter du har booket og fået bekræftet turen hos os.

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet 2-3*

Fra 5.898,- DKK

1 person. Enkeltværelse, bad/toilet 3-4*

Fra 7.868,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse, bad/toilet

Fra 4.248,- DKK

2 personer. Dobbeltvær, bad/toilet 3-4*

Fra 5.468,- DKK
Praktiske Informationer

Prisen inkluderer:

  • Ophold i db. værelse inkl. morgenmad, 8 dage - 7 nætter
  • Bagagetransport
  • Færge Warnemünde-Hohe Düne
  • Kort og informationmateriale

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport til og fra Danmark
  • Returtransfer til starthotel
  • Tog Lübeck-Travemünde (dag 2)
  • Færge Travemünde-Priwall (dag 2)

Tillæg:

  • Cykelleje 8 eller 24 gear: 600 kr
  • El-cykel: 1.425 kr
  • Transfer-service Stralsund - Lübeck daglig afgang med bus ca kl. 8.00 og ankomst Lübeck ca kl.11.00. Pris pr. person 450,- kr bestilles og betales hjemmefra.
  • Ekstra nætter inkl. morgenmad er muligt - forhør gerne om pris

Rabatter:

  • Barn 0-3 år u. seng og forplejning : gratis
  • Ved 1 barn 4-15 år:  50%
  • Ved 1 barn 4-15 år: 15%
  • Ved 2 børn 4-15 år: 15%
    Gælder ved opredning og 2 fuldt betalende på værelset
Parkering:
  • I parkeringshus i Lübeck ca 7-15 euro/dag. Kan ikke bestilles hjemmefra - afregnes på stedet.

Mulige ankomstdage:

  • Hver dag fra 20.04. til 6.10.19
  • Udsolgt 5.8.-9.8.19 (pga. Hansa Sail i Rostock)

OBS: 
Vi anbefaler altid at du booker og får bekræftet turen fra os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Mecklenburger og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Mecklenburger. 
Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet. 
Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Gå til toppen af siden