1. dag. Ankomst München
Information og udlevering af cykler sidst på eftermiddagen. Har du tid anbefaler vi en tur rundt i München til f.eks. den 98 m høje Frauenkirche, fra hvis tårn man kan se ud over hele byen og til Alperne. Fortsæt til Marienplatz med de mange cafeer og Viktualienmarkt med de mange delikatessebutikker, til det gamle ølhus Hofbräuhaus der ligger ved den lille plads Platzl. I gåafstand fra centrum ligger Englisher Garten en herlig park, hvor man om sommeren bl.a. kan opleve byens unge surfe på floden Eisbach, der løber gennem parken.
Indkvartering som regel på Hotel Sheraton Westpark i München.
2. dag. Til Murnau am Staffelsee 65 km (eller tog + 45 km)
Fra München gennem Forstenrieder Park ved Starnberger Søen. Fra Starnberg følger man cykelstien langs søbredden til Seeshaupt. Herfra ad fredsommelige veje gennem hyggelige landsbyer forbi Ostersee og Riegsee til Murnau am Staffelsee.
Indkvartering f.eks. på Pension Leonard i Murnau-Froschhausen
3.dag. Til Garmisch Partenkirchen 40 km
Først gennem det fredede naturområde Murnauer Moos (mellemeuropas største moseområde). Videre gennem uberørt natur langs floden Loisach til Garmisch Partenkirchen. Dagens etape er kort, så vi anbefaler en tur med Zugspitzbanen til Tysklands højeste bjerg, Zugspitze i 2962 meters højde. En smuk tur og på toppen har man en fantastisk udsigt over alperne.
400 toppe i 4 forskellige lande
Indkvartering f.eks. på Hotel Vier Jahreszeiten i Garmisch Partenkirchen
4. dag. Til Wallgau ca. 45 km + togtur
Dagens første 300 højdemeter op klares med toget til Scharnitz (billet inkl. dog må man selv afregne for cykel). Herfra går det let op ad bakke gennem smukke kløfter og langs frodige alpegræsgange til Isarflodens udspring. Videre gennem dalen med fantastiske panoramaer mod Karwendel- og Wettersteinbjergene over Mittenwald til Wallgau, en charmerende by hvor de gamle bayerske folkeskikke stadig holdes i hævd.
Indkvartering f.eks. på Hotel Post - Wallgau i Wallgau
5. dag. Til Bad Tölz ca. 50 km
Langs den krystalklare Isarflod til den imponerende sø Sylvensteinsee og over Lenggries gennem stemningsfyldt landskab til Bad Tölz. Byen ligger på skæringspunktet mellem to handelsruter – floden Isar og den gamle Salzstrasse (saltvej) fra Reichenhall til Allgäu – og udviklede sig hurtigt til et blomstrende knudepunkt for omlastning af varer. De rigt ornamenterede Bürgerhäuser vidner fortsat om denne storhedstid.
Indkvartering f.eks. på Hotel Kolberbräu i Bad Tölz
6. dag. Til München Süd ca. 65 km
I dag følger man cykelstien langs Isar til byerne Geretsried, Wolfratshausen og Grünwald. Endnu et par bakker må forceres før man igen er tilbage i München med de mange seværdigheder, der venter på at blive udforsket.
Indkvartering som regel på Hotel Sheraton Westpark i München
7. dag. Hjemrejse
Hjemrejse efter morgenmaden.
Forbehold for ændringer i dagsprogrammet:
Bemærk at dagsprogrammet er vejledende og ikke er beregnet som rutebeskrivelse.
Rutebeskrivelsen tilsendes hjemmefra eller udleveres ved ankomst.