Tag med på et fantastisk eventyr på to hjul i ét med smuk natur
Hos Ruby Rejser lever og ånder vi for at tilbyde vores kunder den bedst mulige ferieoplevelse. Vores rejser kredser ofte om at opleve den fantastiske natur, du kan finde rundt omkring i Europa, og en cykel der et fantastisk remedie, hvorpå du kan opleve naturen på nært hold. Men hvorfor ikke bare tage på bilferie? På cyklen er du i ét med naturen og den friske luft, alt imens du bevæger dig igennem fantastiske og nøje udvalgte naturoplevelser. Med vores brede sortiment af forskellige cykelferier, kan du helt selv bestemme om du ønsker at tage cykelferien i dit eget tempo, hvor du helt selv planlægger hvordan dagen skal forløbe sig. I et højt tempo på en racercykel med lækker udstyr, eller med en guide som har en ekstensiv viden om din valgte destination.
I Italien kan vi for eksempel udbyde mange forskellige cykelferier, i mange forskellige former. Det kan være en smuk cykelferie i et lavere tempo, hvor kultur er i højsædet, eller en cykelrejse i forbindelse med et spændende cykelløb med fuldt fokus på højt tempo og lækkert cykelgear.
Fælles for alle rejser, hvad end det er med eller uden guide, er det smuk natur, store oplevelser og fantastiske cykelture.
Cykelferie på egen hånd
På en stor del af vores cykelferier rejser og cykler du på egen hånd. Det står dig derfor frit for, hvorvidt du vil følge den planlagte rute hele vejen, eller om du vil tage en afstikker undervejs, hvis der er noget i området, der frister dig, men som ikke ligger direkte på ruten. Tempoet bestemmer du selvfølgelig også selv. Du får udleveret detaljerede kort og udførlige rutebeskrivelser, så det er nemt at finde vej. Derudover er de fleste af turene også skiltede. På disse ture vil du ofte cykle på en "normal" cykel eller el-cykel.
Cykelferie i gruppe – på racercykel
Foruden vores individuelle cykelferier har vi et bredt udsnit af gruppeture, hvor en eller flere danske cykelguider følger med hele vejen.
På disse ture er tempoet højere, og derfor foregår det på en racercykel. Cykelferierne på racer er for dig, der ønsker en anderledes ferie med fart, hygge, hårnålesving og en smuk udsigt. Men dig som måske drømmer om at gennemføre de legendariske løb, La Marmotte og Maratona dles Dolomites. Eller som gerne vil holde sommerformen ved lige hen over vinteren.
Selvom cykelferierne på racer har fokus på udfordrende etaper og højdemeter handler rejsen ikke kun om at være aktiv og opleve, men i lige så høj grad om det sociale fællesskab og det faktum, at vi er samlet om en fælles passion. Selvom tempoet er højt om dagen, gør den lækre destination det dog også fuldt ud muligt at nyde din cykelferie med afslapning og kulinariske oplevelser om aftenen efter en dag i cykelsadlen.
Sværhedsgrader
Alle kan tage på cykelferie, da vi har ture i alle sværhedsgrader. Uanset om du foretrækker let cykling og korte etaper, skal på cykelferie med børn eller ønsker udfordringer i bakkede områder og sved på panden, så skal vi nok hjælpe dig med at finde den rigtige cykelferie.
Det kan være meget subjektivt, hvordan man vurderer sit niveau på cykel. Men med tildelingen af følgende sværhedsgrader på vores ture håber vi at give dig en idé om, hvad der kræves på en given tur.
- Sværhedsgrad 1: Nemt terræn med få bakker
- Sværhedsgrad 2: Lettere bakker
- Sværhedsgrad 3: Lettere og middelsvære bakker
- Sværhedsgrad 4: Krævende bakker
- Sværhedsgrad 5: Meget krævende etaper
Sværhedsgraden tildeles ud fra en samlet bedømmelse af turens længde, højdemeter, stigningsgraden på stigningerne og antallet af stigninger.
Cykelferierne langs Europas floder og søer byder ofte på fladere etaper og cykling i den lettere ende, mens cykelferierne i bjergrige egne selvfølgelig byder på mere udfordrende ruter, men samtidig også fantastiske udsigter og hyggelige bjergbyer som belønning for dine anstrengelser. Cykeletaper langs kyster kan både være meget krævende eller lette og flade, alt afhængigt om der er tale om flade strandkyster eller stigningsrige klippekyster, og om ruten følger kysten tæt eller også går ind i baglandet.
Læs mere og få en lidt mere uddybende forklaring af de forskellige sværhedsgrader for vores cykelferier.
Vi gør din cykelferie nem for dig!
Hos Ruby Rejser bestræber vi os efter at gøre din ferie så bekymringsfri som muligt. Derfor sørger vi for at der på alle cykelferier uden fast base er transport af bagage, så dine ting, og ikke mindst dit cykelgear, bliver fragtet fra overnatningssted til overnatningssted så du ikke selv skal stå for at cykle med det. På denne måde skal du kun cykle med de ting som er nødvendige for den pågældende dag.
Yderligere vil du få udleveret detaljerede og letlæselige kort og rutebeskrivelser på engelsk, du kan cykle efter, så du altid har et overblik over hvor du skal cykle hen, og hvilke smukke seværdigheder der vil være på ruten mod din destination.
Gode råd til valg af din perfekte cykelferie
Med vores store udvalg af cykelferier kan du nemt vælge en rejse, der passer til dine krav og ønsker. Elsker du fx vin, er det oplagt at vælge en cykelrejse gennem en af Europas skønne vinregioner, hvor du cykler langs de flotte vinmarker og har mulighed for at besøge vingårdene og smage på de lokale vine. Skal du have børn med på ferien, vil vi anbefale en tur med flade og måske lidt kortere dagsetaper samt med gode bademuligheder eller børneaktiviteter undervejs. Med børn er det også værd at overveje en tur med fast base på ét hotel. Nogle ture har også mere fokus på natur, mens du på andre oplever mange byer eller har mere fokus på kulturoplevelser.
5 spørgsmål til at finde den rette cykelferie for dig:
- Sværhedsgrad? Skal det være flade, korte etaper, eller må der gerne være udfordrende stigninger?
- Skal der børn med på cykelferien?
- Er du mest til skønne naturoplevelser eller hyggelige kulturbyer?
- Er der bestemte interesser, du gerne vil have opfyldt på turen? Vin, mad, bjerge, bademuligheder osv.
- Skal det være en af de klassiske cykelferiedestinationer i Central- eller Sydeuropa? Eller kunne du tænke dig at prøve en ny eller lidt utraditionel destination som fx Norge, Albanien eller måske endda Asien?
Dine fordele ved at booke cykelferie med Ruby Rejser
- Vi booker alle overnatninger med morgenmad inkluderet
- Din bagage bliver ALTID transporteret fra hotel til hotel, hvis ikke cykelferien har en fast base
- Du får detaljerede kort og en udførlig rutebeskrivelse på engelsk at cykle efter
- Med vores anbefalede pakkeliste bliver din forberedelse nem og overskuelig.
Cykelrejser i hele Europa
Hos Ruby Rejser har vi længe haft cykelrejser i hele Europa, hvor nogle af vores mest populære destinationer er de helt store cykellande som Tyskland, Italien, Holland og Danmark. Er det specifikt cykelferier på racer, du går efter, kan du udforske mulighederne i Spanien og Frankrig.
Udover de klassiske cykeldestinationer er vi også begyndt at kigge lidt udover de mere traditionelle cykeldestinationer, som i den grad også har noget at byde på inden for cykelturisme, natur og kultur, og her er nogle af vores nyeste skud på stammen lande som Kroatien og Tjekkiet.
Sidst men ikke mindst kan vi også anbefale dig at gå på opdagelse i vores cykelkrydstogter, hvor du kombinerer cykling og sejlads. Vi har alt i cykelrejser med de bedste cykelruter for enhver smag og ethvert niveau.
Hvis tempoet skal endnu længere ned, bør du kigge mod vores vandreferier, hvor udvalget, ligesom ved cykelferierne, indeholder noget for enhver smag.
Land, årstid, tilgængelighed, pris og sværhedsgrad er bare nogle af de parametre, der kan være væsentlige.