INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Amalfikysten og Napolibugten

Cykelkrydstogt i Italien - Det Tyrrhenske Hav

Romersk historie, bjergtagende udsigtspunkter og fortryllende Capri - dette er blot et udsnit af, hvad du kan opleve på vores skønne cykelkrydstogt ved Amalfikysten og Napolibugtens smukke øhav.

In stock
Travel Code
KR-83

Det kan du glæde dig til

Træd ombord på cykelkrydstogtet ved Amalfikysten og oplev områdets enestående landskaber. Du bor på det traditionelle træskib, Deirya Deniz, der emmer af historie og er en legende i sig selv. Turen foregår både til vands og til lands, langs Amalfikysten og Napolis bugt. Her tager du på opdagelse i søgen efter naturskatte og kulturarv. Turen byder på smagsoplevelser i det italienske køkken, cykling gennem de charmerende, smalle gader på de ikoniske øer Capri, Procida og Ischia og fænomenale udsigter over Det Tyrrhenske Hav. Der bliver også rig mulighed for at gå på opdagelse i både farverige og historiske byer som Amalfi, Pompei og Positano. 

Kort

*Vi gør opmærksom på at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

Dag 1. Ankomst
Individuel ankomst til Marina di Castellammare di Stabia. Check-in på båden kl. 18:00. Derefter er der velkomstmøde. 
Skibet bliver liggende i havnen for natten.

Dag 2. Marina di Castellammare di Stabia - Pompei, cykling ca. 15 km, +/- 40 højdemeter
Du cykler til Pompei og besøger Villa dei Misteri, hvor du bl.a. ser nærmere på arkæologiske fund og de ældgamle romerske Fresco malerier. Du tager retur til havnen og sejler mod Sorrento, hvor vi tager en rundtur i byen. Skibet lægger til i Sorrento natten over.

Dag 3. Sorrento - Positano - Amalfi, cykling ca. 35 km, +/- 700 højdemeter
Efter morgenmaden starter dagens etape, langs Sorrento-kysten. Du krydser "Passo San Pietro" (St. Peters pas) og du gør entré på Amalfikysten. Her cykler du mod Positano ad en vidunderlig rute, med udsigt over havet. Efter Positano fortsætter du mod Amalfi, den tidligere mest magtfulde søfartsrepublik. Om aftenen er middagen på egen hånd.
Overnatning i Amalfi havn. 

Dag 4. Amalfi - Minori - Vietri - Cetara, cykling ca. 25/35 km, +/- 600 højdemeter
Fra Amalfi fortsætter du cykelturen langs kysten og passerer landsbyerne Minori, Maiori og Cetara. Har man mod på det, så er der mulighed for at tage op mod Ravello. Landsbyen er placeret 300 meter over havets overflade, hvorfra der er en storslået panorama udsigt fra Salernobugten og op til bjergene i Cilento. Du cykler til Vietri og går igen ombord på skibet.
Middag og overnatning i den lille fiskerihavn i Cetara.

Dag 5. Cetara - Capri, vandredag
I dag sætter du kurs mod Capri. Øen besøges til fods og du kommer til Capri by og dens berømte "piazzetta", og derfra fortsætter du til Faraglioni. Fra kløften kan man få et helt spektakulært syn over Napoli-bugten, hvor Vesuv bjerget dominerer. Om eftermiddagen sejler du til Ischia, hvor skibet lægger til for natten.

Dag 6. Ischia, cykling ca. 20 km, +/- 300 højdemeter
På cykelturen fra Ischia havn, krydser du den vestlige del af øen - en tur der sætter gang i sanserne med dufte og smage fra Middelhavet. Du krydser små landsbyer, og når du når til den termiske landsby Sant'Angelo, går du tilbage ombord.
Skibet ligger til i Sant'Angelo natten over.

Dag 7. Ischia - Procida - Pozzouli, vandredag
Fra morgenstunden er der sejlads op til Procida, hvor du besøger byen og San Michele Abbey. Derefter retur til skibet og videre sejlads til Pozzuoli, i Napoli-bugten. Til fods tager vi på rundtur i det historiske centrum af Pozzuoli, med et stop på det romerske amfiteater, det tredje største amfiteater i det romerske imperium. Hen på eftermiddagen går vi atter ombord på skibet, og nyder den sidste sejlads tilbage til Marina di Castellammare di Stabia. Alternativt tager du offentlig transport til Castellammare.
Skibet ligger til i Marina di Castellammare di Stabia for natten.

Dag 8. Hjemrejse
Check ud kl. 09.00.

Programmet på alle cykelkrydstogter kan variere fra tur til tur afhængigt af f.eks. vand- og vejrforhold, reparationsarbejder osv. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at foretage ændringer.

Sværhedsgrad 3

Dagsetaperne er fordelt på 4 dage med cykling og 2 dages vandreture. Distancer mellem 25-35 km. og nogle dage op til 700 højdemeter, så kuperet terræn er at forvente.
Cykling foregår dels på mindre landeveje og kystveje, hvor der kan forekomme biler. Der er ingen cykelstier på Amalfikysten. Vandring er på landeveje med mindre biltrafik og på stier, ofte med udsigt over havet.
Rimelig god kondition anbefales. Der er god tid til at nå igennem etaperne og cykelguiden leder vejen.

Vandreturene kan klares med almindelige gode gåsko. Vandresko/støvler er ikke nødvendige. Har man brug for en hviledag, kan man blive ombord på skibet.

Turen anbefales ikke til børn under 12 år.

Indkvartering

Deriya Deniz
Skibet fremstår solidt og elegant, bygget af mahogni og med en størrelse på 24x7 m. Der er charmerende og komfortable opholdsområder, i form af spisestue med bar og et indbydende soldæk.

Skibet har 5 x 2-sengs kahytter, alle med eget bad og toilet. Nogle kahytter har køjeseng. Alle kahytter har koøje, klimaanlæg, et lille klædeskab, pengeskab og hårtørrer.

Der er plads til 10 gæster ombord på skibet.

Deriya Deniz - kahyt Deriya Deniz - spiseområde Deriya Deniz - soldæk

Cykel og cykeludstyr

Du kan leje cykel med 21 gear og håndbremser, og cyklen er udstyret med både bagtaske og styrtaske.

Det er også muligt at leje elcykel. Cykelhjelm kan lejes, bestilles og betales lokalt.

Hvordan kommer jeg frem?

Fly:
Den nærmeste lufthavn er Napoli. Det er muligt at tilkøbe transfer fra Napoli lufthavn til skibet.
Alternativt kan man tage bus til Napoli banegård og videre med tog til Castellammare. Derfra med taxa til Marina di Castellammare di Stabia, hvor skibet ligger i havn.

Tog:
Fra Napoli banegård tager man tog videre til Castellammare. Derfra med taxa til Marina di Castellammare di Stabia, hvor skibet ligger i havn.

Kør selv:
Der er overvåget parkering ved havnen Marina di Castellammare di Stabia. Det kan ikke bestilles hjemmefra, og det er heller ikke nødvendigt.

OBS:
Vi anbefaler altid, at du får bekræftet turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.
Vi kan være behjælpelige med at arrangere fly. Kontakt os for at høre nærmere.

Vejr og klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
HotelNætterPris pr. person
Deriya Deniz
7
 
Fra 12.198,- DKK

Vælg venligst antal rejsende og afrejsedato øverst i søgebaren. Tryk på 'SØG' derefter.

Praktiske Informationer

OBS:
Alle kahytter er på forespørgsel. Vi anbefaler derfor, at du booker turen hos os, før du arrangerer fly/tog/bus til destinationen.

Prisen inkluderer:

  • 7x overnatning
  • Helpension - morgenmad, frokost eller madpakke (undtagen 1x aftensmad i Amalfi)
  • Velkomstdrink og velkomstmøde
  • Daglig kahytsrengøring (sengetøj og håndklæder skiftes 1 gang om ugen)
  • Engelsktalende cykelguide
  • Afrejseinformation på dansk
  • Havnegebyrer

Ikke inkluderet i prisen:

  • Transport t/r Danmark
  • Drikkevarer
  • Middag i Salina og Milazzo
  • Entré til museer, monumenter osv.
  • Drikkepenge
  • Afbestillings- og rejseforsikring

Tillæg:

  • Cykelleje: 1140 kr.
  • Elcykel: 2180 kr.
  • Leje af cykelhjelm: 140 kr.
  • Laktose- eller glutenfri mad: 475 kr.
  • Transfer fra Napoli lufthavn til skibet eller retur: 430 kr. pr person pr vej (min. pers.)
Minimumstilslutning:
På denne tur skal der minimum være 6 personer tilmeldt, før turen kan garanteres.

Agentforbehold:
Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er Verde Natura og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. Se betingelser og læs om Verde Natura. Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206. Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet. 

Gå til toppen af siden

Loading...