1. dag. Ankomst
Efter afgang fra Danmark ankommer du sidst på eftermiddagen til Marmaris, hvor skibets besætning vil tage imod os på kajen. Efter middagen er det muligt at slentre en tur på havnepromenaden eller blot opleve Marmaris ved at sidde på en hyggelig bar eller café og nyde aftenlivet.
2. dag. Sejlads til øen Yildiz. Cykling Adamarin - Içmeler, ca. 23,3 km
Båden sejler om morgen til øen Yildiz, hvor morgenmaden nydes. Dagens cykeletape starter i Adamarin. På turen vil vi komme forbi Nimara-grotten samt besøge Marmaris' grønne nationalpark. Herefter går turen langs en cykelsti til byen Içmeler, hvor vi ankommer ved middagstid. Imens frokosten indtages, sejler båden til Kadırga Bay. Efter frokost er der tid og mulighed for at tage en dukkert i det indbydende hav, hvorefter båden sejler til Çiftlik Bay. Båden ligger til kaj natten over i Çiftlik Bay.
Højdemeter:
Op: 465 meter
Ned: 485 meter
3. dag. Sejlads til Serce Havn. Cykling til Bozburun, ca. 21 km
På denne formiddagssejltur til havnebyen Serce vil der være mulighed for at slappe af på dækket og tanke energi op til dagens cykeletape mod Bozburun. I Bozburun vil bådens besætning byde os velkommen ombord igen.
Højdemeter:
Op: 588 meter
Ned: 598 meter
4. dag. Hviledag
Båden vil ligger til i en af bugterne omkring Bozburun, hvor der vil være mulighed for at bade og gå på opdagelse i de små havnebyer.
5. dag. Selimiye Havn - Selale - Kızkumu - Hisarönü, cykling ca. 21,1 km
Dagens cykling starter mod Hisarönü, hvor vi vil møde båden til frokost i Hisarönü. Her ligger båden også til for natten. På dagens etape vil vi komme omkring den frodige grønne park Selale, med skønne vandfald og floder. Vi lægger også vejen forbi den indbydende strand ved Kızkumu, hvor du nærmest kan ”gå” på vandet.
Højdemeter:
Op: 492 meter
Ned: 498 meter
6. dag. Hisarönü - Akturbugten, cykling ca. 30,4 km (turens mest strabadserende etape)
Efter en god og solid morgenmad skal vi i dag begive os ud på turens længste strækning, som tager os til bugten i Aktur. Følgebilen er som altid med os og vil være klar til at assistere på den hårde strækning op ad bjerget Balikasiran. Vi ankommer til båden omkring middagstid, hvor vi kan nyde en velfortjent frokost. Båden ligger til i Aktur natten over.
Højdemeter:
Op: 869 meter
Ned: 848 meter
7. dag. Aktur - Datca, cycling ca. 36,7 km
Turens sidste etape slutter i Datca. På vejen vil vi komme igennem små gamle landsbyer med traditionelle huse, hyggelige caféer og håndværksbutikker, hvor man kan købe en lille souvenir med hjem, inden turen går tilbage til Danmark. Efter frokost vil der være mulighed for at gå opdagelse i byen Datca.
Højdemeter:
Op: 427 meter
Ned: 427 meter
8. dag. Hjemrejse
Efter morgenmad er der afrejse mod Danmark.
Bemærk:
Det anførte dagsprogram er vejledende. Der er næsten ikke to ture der er ens, og længden af cykelturene kan variere. Hvis vejrforhold eller lignende gør det nødvendigt at ændre sejlplaner, er det kaptajnen der træffer afgørelsen. Besætningen og turguiden ombord vil naturligvis give besked.