INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Cykelkrydstogt på skønne Mosel med MS Patria

Cykelkrydstogt i Tyskland fra Saarburg til Koblenz

Oplev den pragtfulde Moseldal ombord på hotel flodbåden "MS Patria". Frisk luft, let cykling, grønklædte, stejle vinbjerge og herlig stemning ombord. Turen starter i Saarburg og slutter i Koblenz.

In stock
Travel Code
KR-60-1
Skønne Mosel med MS Patria

Denne herlige strækning langs med Moselflodens mange sving betegnes som en af Europas abslout smukkeste cykelstrækninger. Her finder du fortryllende gamle byer helt tilbage fra romertiden, Europas stejleste vinbjerge, hvor de grønne vinmarker afløser slotte og borge på bjergskråningerne så langt øjet rækker. Sejlads og cykling igennem dette vidunderlige natursceneri kan næppe opleves flottere ret mange steder i verden.

Strækningen går fra Koblenz til Saarburg (eller omvendt) langs med Mosel og bifloden Saar. Ved romerbyen, Trier drejer ruten ned ad bifloden Saar for så at slutte af i den lille eventyr by, Saarburg. Eller du kan vælge at starte turen i Saarburg og så følge flodernes naturlige løb og slutte af i Koblenz, byen hvor Moselfloden flyder ud i Rhinen.

Det er helt op til dig selv, hvor meget eller hvor lidt du vil cykle i ugens løb, og ude på ruten cykler du helt i dit eget tempo, og bestemmer selv dine pauser ved de seværdigheder, som du har lyst til at udforske nærmere.  Cykeletaperne er forholdsvis korte, og dermed er der rigeligt tid til sightseeing i de skønne gamle byer.
Vælger du at blive ombord og nyde sejladsen fra soldækket, er der en del sluser, som skal passseres. Her kan der forekomme ventetid, men båden vil altid være fremme ved dagens etapemål sidst på eftermiddagen.

Vi tilbyder også cykelferie langs Mosel fra hotel til hotel med bagagetransport
samt en cykel-vintur langs Main fra Schweinfurt

Dagsprogram

Dag 1. Ankomst til Saarburg

Check-in mellem kl. 16 og 17. Første aften og nat er i Saarburg, som er en helt vidunderlig, lille by, også kaldet ”Lille Venedig ” på grund af de mange små kanaler, en skøn atmosfære, og midt i byen finder du et flot 20 m højt vandfald. Allerede i år 964 blev Saarburg grundlagt af greve Siegfred af Luxemburg, og dens gamle, smalle gader med de toppede brosten, det udendørs cafèliv og blomsterpragten gør Saarburg til noget af det smukkeste på hele turen. Ligegyldigt om du starter eller slutter turen i Saarburg, må du tage dig tid til en rundtur og afslapning i denne skønne by. 

Dag 2. Saarburg – Wasserbillig (Luxembourg) – Trier, cykling ca. 38 km
I dag cykler I fra Saarburg langs det idylliske naturreservat langs floden Saar. Videre til Wasserbillig i Luxemburg og herfra til Igeler Säule. Senere ankommer I til Trier, hvor skibet venter på jer. Udforsk byen på egen hånd. Byen har en over 2000 år gammel historie med den kendte romerske byport Porta Nigra og den berømte Basilika kirke.

Dag 3. Trier - Mehring, cykling ca. 26-29 km
Efter morgenmaden starter I på dagens cykeletape via Pfalzel til Mehring. I kommer igennem store vinområder med stejle vinbjerge på begge sider af den bugtende flod. Strækningen her regnes for det største vinområde i regionen Mosel-Saar-Ruwer og hele dagen cykler I gennem grønne områder ad fredelige cykelstier til feriebyen Mehring.

Dag 4. Mehring - Piesport – Bernkastel-Kues, cykling ca. 47 km
Mehring er et fredeligt område med mange sommerhuse fra gammel tid. Ruten langs med flodbredden går atter igennem grønne vinmarker så langt øjet rækker. Du passerer Tysklands ældste vinby Neumagen-Drohn, hvor en nybygget vinbåd fra romertiden ligger ved floden. Herfra til Piesport og etapemålet Bernkastel-Kues, der oprindelig er 2 byer med bro over floden. Her må du absolut opleve torvet med de fantastisk flotte bindingsværkshuse, de smalle, krogede gader, farverige blomsterkasser og den hyggelige stemning overalt.

Dag 5. Bernkastel-Kues – Traben-Trarbach - Zell an der Mosel, cykling ca. 43 km
Fra Bernkastel-Kues går turen langs flodbreden igennem de små byer, Zeltingen, Lösnich og Wolf til Traben-Trarbach, 2 interessante byer der er bygget sammen og beliggende på begge sider af floden. Efter et stop og lidt sightseeing går turen videre først til landsbyerne Enkirch, Burg og Pünderich og så runder du et af Moselflodens berømte sving før du kommer til vinbyen Zell, mest kendt for vinen ”Zeller Schwarze Katz”. Og i aften tilbydes der rundvisning og vinsmagning på en lokal vingård (tilkøb, bookes og betales ombord). 

Dag 6. Zell an der Mosel – Beilstein – Cochem, cykling ca. 39 km
Efter morgenmaden på cykel igen og langs med alle de skønne, grønne vinmarker, igennem hyggelige, små landsbyer som Merl, Bullay, Neef og Senheim indtil I kommer til Beilstein. Cykeletapen slutter i den lidt større by, Cochem, med den utroligt flotte Reichsburg højt og flot beliggende over floden. Her i Cochem er der overnatning og I har mulighed for en interessant og skøn bytur i de hyggelige gågader langs med floden, eller måske et besøg på borgen.

Dag 7. Cochem - Alken –Koblenz, cykling ca. 29 km
Dagen starter med cykling til Moselkern, en af den ældste Moselkommuner og herfra går turen videre til den lille by, Alken, hvor båden venter på dig. Her går du ombord for så endnu engang at nyde en sidste, skøn sejlads ind til byen Koblenz, hvor du evt. har tid til lidt sightseeing i denne smukke by, hvor Mosel flyder ud i Rhinen ved ”Deutsches Eck”.

Dag 8. Afrejse fra Koblenz 
Check-ud efter morgenmad ca. kl. 9.00 og hjemrejse fra Koblenz

Indkvartering

Du bor hele ugen på MS Patria, en dejlig båd med plads til 68 gæster fordelt på hoveddæk og øverste dæk. Kahytterne er 7 m2 og praktisk indrettede med 2 senge der står vinkelret på hinanden. Alle kahytter har eget bad og toilet, vinduer (kan åbnes på øverste dæk) og air-condition i kahytterne på hoveddæk.
På øverste dæk finder du en hyggelig opholdssalon med en bar samt panoramavinduer. På hoveddækket finder du spiserestauranten. Derudover har båden et delvist overdækket soldæk med borde og stole, hvor man kan slappe af og nyde de forbipasserende landskaber.

Det er en international afgang og du vil være sammen med gæster fra flere forskellige nationer. Ruby Rejser har på hver afgang et antal kahytter til rådighed, men det vil være meget forskelligt fra uge til uge, hvor mange Ruby-gæster, der er med på turen.

Sværhedsgrader og kort

Ialt er cykelstrækningen på ca. 200 km på gode cykelstier og mindre biveje, og hele tiden langs med flodernes mange smukke krumninger i fladt terræn, som kan klares af enhver.
Turene er med korte, lette dagsetaper fra 26 til 47 km med mulighed for korte eller lange cykelstrækninger et par af dagene. 

Du får tilsendt rutebeskrivelse og praktiske informationer på dansk. Endvidere udleveres et detaljeret cykelkort på tysk eller engelsk, 1 sæt pr. kahyt.

* Vi gør opmærksom på at kortet er vejledene og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Cykler og cykeludstyr

Der kan lejes gode 7-gears unisex cykler med håndbremser eller fod- og håndbremser.
Det er også muligt at leje el-cykler, dog i begrænset omgang - book i god tid.
Cykellejen inkluderer en cykeltaske samt cykelforsikring. 

Egne cykler kan pga. den begrænsede plads ombord kun medbringes i begrænset omfang. Skal bekræftes på forhånd. 

Ønsker du at cykle med hjelm, skal du selv medbringe, da det ikke er muligt at leje cykelhjelm ombord, men det er ikke noget krav i Tyskland.

Hvordan kommer man frem

Du skal selv arrangere din transport frem til Koblenz/Saarburg i Sydtyskland, hvor turen starter og slutter.

FLY
Frankfurt er nærmeste lufthavn til Koblenz, og Luxembourg er nærmest lufthavn til Saarburg. 
Lufthansa flyver direkte fra både København og Billund til Frankfurt. Videre transport med tog direkte til Frankfurt lufthavn til Koblenz, ca. 1½ timers transporttid. 
SAS og Luxair flyver direkte fra København til Luxembourg. Og ellers er der findes der forbindelser med Lufthansa, Swiss og KLM med skift undervejs. 
En samlet oversigt over flymulighederne finder I her: Momondo 

TOG
Tjek tider og priser på Deutsche Bahns hjemmeside. Bemærk at de billigste billetpriser løbende justeres iht.  efterspørgslen.
Kontakt evt. Deutsche Bahns salgskontor i Danmark for yderligere hjælp:
Eller ring til DSB Udland på 70 13 14 18

BIL
Fra den dansk-tyske grænse er der ca. 7-800 km til Koblenz/Saarburg. Find kørevejledning på Google Maps
Inden afrejse formidler vi information om parkeringsmuligheder. 

Jeres afrejseinformationer vil indeholde mere detaljerede oplysninger omkring ankomst og afrejse. 

Skal du retur til startbyen, er det nemmest med tog. Køb evt. en Rheinland-Pfalz Ticket. Det er billigt at rejse flere sammen. Læs mere her: Deutsche Bahn

Bestil
Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Vælg antal af rejsende X
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltkahyt, hoveddæk

Fra 5.998,- DKK

1 person. Enkeltkahyt, øvre dæk

Fra 7.298,- DKK

2 personer. 2 sengs kahyt, hoveddæk

Fra 3.998,- DKK

2 personer. 2 sengs kahyt, øvre dæk

Fra 4.848,- DKK
Praktiske Informationer

Turen den 28. september 2019 sælges kun som gruppetur inklusiv fly, transfer, dansk turleder og cykelleje.
Læs mere her: Mosel med MS Patria midt i vinhøsten

Prisen inkluderer/pr.person

  • 7 nætter i delt udvendig dobbeltkahyt med klimaanlæg og eget bad/toilet
  • Daglig kahytsrengøring med skift af håndklæder/sengetøj efter behov
  • Velkomstdrink
  • Helpension - morgenmad, madpakke eller let frokost, 3-retters aftenmenu
  • Eftermiddagskaffe/-te
  • Havne- og slusegebyrer
  • Tysk-og engelsktalende guide
  • Daglig informationsmøde med gennemgang af næste dags program
  • 1 sæt kortmateriale pr. kahyt.
  • Afrejseinformation på dansk
  • (Cykelleje er inkluderet i følgende uger: 15,16, 17 og 42)

Tillæg:

  • Enkeltkahyt: +50% (begrænset antal på både hoveddækket og øverste dæk)
  • 7-gears uni-sexcykel: 525 kr. 
  • Elcykel: 1250 kr. (begrænset antal) 
  • Diverse udflugter (oplyses i afrejseinfomationen) - tilmelding og betaling om bord.
  • Afbestillingsforsikring / rejseforsikring 

Agentforbehold:

Ruby Rejser er agent og formidler for denne rejse. Arrangør er SE-Tours og rejsen sker i henhold til arrangørens betingelser. 
Se betingelser og læs om SE-Tours her www.se-tours.de/de

Din rejse er stadig dækket af Ruby Rejser’s medlemskab af rejsegarantifonden, medl. nr. 206

Ruby Rejser har prisgaranti, så vi matcher prisen, hvis den findes billigere hos en anden udbyder på bestillingstidspunktet.  

Og husk - du kan altid nyde godt af vores ekspertise og vejledning

Gå til toppen af siden